VARDE

HÅNDVÆRKER & INDUSTRIFORENING

1866-2016

Af Gustav Petersen

Formand

Jubilæumsbog udgivet i anledning af 150 års Jubilæet 

              Lørdag d. 5.November 2016

 Se uddrag af billeder fra bogen under billedarkiv. Der kan stadigvæk erhveres kopi af bogen hos Kristiansen Bog & Ide',Vestergade Varde.

Håndværkstraditionerne er vigtige at holde fast i. Det er grundstammen for al den lærdom som vi håndværkere i dag besidder og det er vigtigt at dette går videre gennem generationerne. Vi lever i dag i et højteknologisk samfund, men computere og robotter kan ikke erstatte det ædle håndværk.

Her i 2016 fejrer vi Varde Håndværker & Industriforenings 150 års jubilæum og jeg vil i tekst og billeder forsøge at beskrive hvad der er sket igennem alle disse år.

Grundlaget for dette er en gennemgang af de historiske dokumenter og protokoller, som vi har liggende i arkiver hos os selv eller på Lokalhistorisk arkiv i Varde. Foreningen har været primus motor i Vardes erhvervsliv igennem de mange år vi har eksisteret. Vi har opført og drevet Teknisk Skole, Sygekasse, Låne & Sparekasse, Håndværkerforeningens bygning i Storegade , Junie Auguste Hansens Stiftelse m.v. Ligeledes har jeg anvendt materiale som Varde Håndværker & Industriforening har udgivet ved de tidligere jubilæer krydret med nye oplysninger. Det er Jubilæumsskrift fra 1916 ved 50 års jubilæet af redaktør N.P Kjelst. Jubilæumsbladet fra 70 års jubilæet i 1936 af Bogtrykker Nordhjem. Jubilæumshæfte fra 1941 skrevet af Henrik Nordhjem og I 1966 Jubilæumsbogen forfattet af P.Friis ved 100 års jubilæet som også trykt hos den mangeårige formand Henrik Nordhjem.

Uden disse flittige skribenter fra Håndværker & Industriforeningens bestyrelse, ville mange vigtige oplysninger være borte.

Vi har desværre mistet protokollen der løber fra 1966 til 1983 og derfor er der foretaget en del research for at samle op på denne periode ved hjælp fra bestyrelsesmedlemmer og formænd i denne periode, og det skal der lyde et stort tak for.

God læsning

Lidt tilbageblik fra de første 100 år som ikke tidligere er beskrevet:

I arkiverne støder man lige pludselig på ordet Partial Obligationer. I 1955 er Håndværkerforeningen åbenbart i pengenød og udsteder efter beslutning i bestyrelsen 31.maj at pr., 18.juni 1955 at udstede obligationer for en samlet sum af 23.600 kr. opdelt i 100 kr./stk.

Obligationerne sælges til medlemmerne og forrentes med 4 % p.a hvis man afleverer de i Obligationen tilhørende kuponer. Det Er Håndværkerforeningens Spare & Lånekasse der varetager det praktiske. Alle obligationerne blev solgt til medlemmerne.

Det samme gjorde man i 1920 da medlemmerne tegner et   Partialobligations lån på 35.500 Kr. til ombygning af Foreningsbygningen.

Junie Auguste Hansens Stiftelse, Nørregade

Farvehandler Theodor Hansen fra Varde oprettede en fundats som blev sendt til hans majestæt Kong Christian d. Tiende som d.

2. juni 1931 stadfæstede den med sit kongelige sejl. Det betyder at  nu er Junie Aguste Hansens Stiftelsen i henhold til Farvehandler Theodor Hansens ønske en realitet. Indtil sin død d. 15. februar 1946, var Theodor Hansen selv administrator af stiftelsen, og administrationen af Stiftelsens bestemmelser og forordninger var lagt i hænderne af ham selv. De smukke bygninger i Nørregade blev på daværende tidspunkt brugt til friboliger for håndværkerenker, og der hvor Varde Håndværker & Industriforening i dag har mødelokaler, indrettede Farvehandler Theodor Hansen Vardes første Folkebibliotek.

Farvehandler Theodor Hansen afgik ved døden 7.marts 1946 og fra den dag overgik administrationen i henhold til fundatsen til Varde Håndværkerforening ( VHF). Foreningen har siden dette tidspunkt forvaltet administrationen efter fundatsens bestemmelser og i den påtænkte ånd. I henhold til fundatsen skulle der af VHF nedsættes en 3 mands bestyrelse, hvilket der har været siden 7.marts 1946.

Stiftelsen bliver ikke drevet som friboliger mere idet der ikke er økonomi til dette. Der er 8 lejligheder samt mødelokale med festsal som i hele tiden bliver vedligeholdt, hvilket er meget kostbart grundet bygningernes alder Ca. 100 år. Vi skal ligeledes overholde at bygningerne er bevaringsværdige.

Stiftelsen har gennemgået store renoveringer igennem årene,herom senere

”Den Selskabelige” afdeling

Varde Håndværkerforening har næsten siden starten i 1866 haft en afdeling der stod for de sociale arrangementer. Der blev arrangeret juletræ for de mindste og store baller der typisk fandt sted 1’ste nytårsdag i salen på Håndværkerforeningen i Storegade.

Ved de store nytårsballer var påklædningen festtøj, og damerne var i lange kjoler og mændene i smoking. Efter middagen var der fælles indmarch inden dansen blev igangsat. I den tid jeg kan huske hvor min kone Lillian og jeg har deltaget, var Bodil & Svend Sørensen altid dem der gik forrest og startede dansen op. Nogle uforglemmelige oplevelser. Sidst i 1990’erne svigtede tilslutningen og den selskabelige afdeling blev nedlagt. Varde fodboldforenings venner (VIF) venner overtog arrangementet og har kørt det siden. Vi i bestyrelsen deltager hvert år, og her bliver historien omkring sammenhæng med Varde Håndværker & Industriforening genfortalt, idet jeg har lejlighed til at sige et par ord. I foreningen er vi glade for at VIF’s fodbold venner har fortsat traditionen.

Det sociale samvær:

I en forening er det meget vigtigt at man ud over det faglige, også har et socialt sammenhold. Det har man altid haft i Varde Håndværker & Industriforening.

Der bliver arrangeret julebanko, julefrokoster for både herrer og damer samt ikke mindst vores årlige Stiftelsesfest som altid finder sted den første fredag i November på Hotel Arnbjerg.

I nogle år var der svigtende deltagelse til Stiftelsesfesterne. Derfor måtte bestyrelsen nytænke. I de år var det meget brugt at tage med DFDS fra Esbjerg på Swip tur til Harwich. Det syntes bestyrelsen at man skulle prøve. Det blev en stor succes med megen stor deltagelse. Dette til trods for at der på ’en af turene blev en sådan søgang at de fleste måtte lægge sig inden at spisningen var overstået. Den navnkundige blikkenslagermester Rupert Iversen drev som sædvane gæk med alle. Man fik under middagen udlevet drinksbilletter til baren. Da middagen var færdig samlede Rupert kuponer som folk havde glemt ind. Folk stod sent op næste dag og Rupert gik rundt næste dag og solgte drinksbilletter til billige penge.

Det folk glemte var at der var påtrykt at de skulle bruges inden kl. 10.00, så de fik en lang næse når de henvendte sig i baren.

100 års jubilæet 1966

Ved 100 års jubilæet der blev fejret i 1966 besluttede bestyrelsen at der skulle opføres en nøjagtig kopi i 1:10 af Nicolai Kirke og give den som gave til byen. Det blev starten på Varde Miniby der i år 2016  kan fejre 50 års jubilæum d. 20.august.

Inspiration til Nicolai Kirke kom fra det lille beboelseshus der blev opført i 1926 ved varde Håndværker & Industriforenings 60 års jubilæum og placeret ved Hotel Arnbjerg. Her har jeg som dreng leget og kravlet ind i da døren kunne åbnes. Det lille hus er her i 2016 blevet restaureret af Minimurerne

I 1966 startede Minibyen der for øvrigt er verdens første af sin slags. Varde Kommune stiller areal til rådighed og siden 1966 har et hold af Minimurere håndlavet alt fra bunden og det kræver stor akkuratesse. Der er 12 Minimurer der alle er pensionister. Ikke alle er håndværkere af uddannelse, men gennemgår en ”læretid” på 5. år og får derefter overrakt en ”gylden” murerske.

I dag er der ca. 300 huse, og hvert år kommer der flere til. Minibyen er en tro kopi af Varde i 1866.der er dog givet en enkelt dispensation til Jugendhuset på Lundvej som stammer fra 1901.

Minibyen har i dag sit eget byråd

Her i jubilæumsåret har Varde Håndværker & Industriforening, på baggrund af et stort arbejde fra en initiativgruppe, stiftet ”Varde Miniby Fonden . Formålet med Fonden er at opføre og drive en stor ny værkstedsbygning til Minimurerne. De har i dag til huse i den gamle Industrigård på Vestervold , og her er forholdene ikke optimale. Den nye bygning der bygges i gammel stil er tegnet af arkitekt Knud Kristensen fra tegnestuen B17 og udgangspunktet er den bygning som afdøde Blikkenslagermester Rupert Iversen havde i Spigerborggade.

Billeder af bygningen

Håbet er at der kan lægges grundsten ned her i forbindelse med vort 150 års jubilæum.

Der er en estimeret byggesum på i alt kr. 5.3 Mill. ex. moms og heraf er der i skrivende stund tilsagn om støtte for 2.4 ill. Byggeriet kan starte ved ca.kr. 2.8-3.o Mill. indsamlet.

Beløbene og støtte er givet fra Fonde, Varde Kommune der skal leje bygningen, samt støtte fra lokale medlemsvirksomheder og rådgivende ingeniører i Varde. Vi har bl.a. fået en donation fra Varelotteriet på 50.000 som var medvirkende til at Fonden kunne stiftes. Det er vi også utroligt glade for.

En stor tak for det til bidragsyderne

En realisering af byggeriet vil i den grad styrke Minibyen og ikke mindst give ordentlige arbejdsforhold for Minimurerne.

Byggeriet placeres der hvor de offentlige toiletter er på Enghavevej.

Perioden 1966-1970

Varde er under stor forandring. Der kom virkeligt gang i byggeriet. Nye parcelhusområder dukkede op og der var gang i erhvervsudviklingen. Starten på erhvervsbyggeriet skete egentligt da københavnervirksomheden Jacob Holm og sønner ( nu Fibervisions) etablerede sig med egnsudvilklingsstøtte på Engdraget. Herefter kom Vølund til (nu Titan) .Nord i  byen startede Boulevard byggeriet og, op til dette fik man etableret Rosenvænget og den nye skole Brorsonskolen. For at nævne andre flyttede Falck stationen samt Varde Andelsvaskeri og ud på hjørnet af Ringkøbingvej til den nye NDR. Boulevard . Ligeledes gik Borgeligt Socialt Boligselskab ( BSB) og Arbejdernes boligforening i gang med at bygge Isbjergparken, og udstykningen til ”Møllekvarteret” gik også i gang.

I Søndre Varde gik man i gang, på landmand Andersens marker, med at bygge paracelhuse ( Risvænget m.fl) Hedestien første del blev taget i brug i 1962-63 og der var virkeligt gang i byggeriet.

Det betød at alle håndværkere havde meget travlt og unge mennesker kunne vælge sig en håndværksuddannelse uden at tænke på om han eller hun kunne får en læreplads.

Foreningen blomstrede også og der var ikke klager fra medlemmerne at de manglede arbejde.

Håndværkerforeningens oprindelige bygning i Storegade, nu Medborgerhuset.

Historien om foreningens flotte bygning kan læses senere i denne bog, hvornår bygningen blev opført. Men d.31.januar 1965 beslutter bestyrelsen efter store overvejelser at sælge ejendommen, som foreningen næsten havde haft i 100 år, til den hidtidige forpagter, restauratør Pouli Trabjeg Jensen. Det samlede areal udgør 911 M2 og købesummen fastsættes til 280.000 hvilket må siges at være en særdeles fordelagtig pris for køber.

1970-1980

Starten på 70’erne var også god, men lige pludselig. I 1973 ramte oliekrisen os. Danmark var helt uforberedt. Det skabte store økonomiske vanskeligheder og førte til stor arbejdsløshed. Danmark var lige trådt ind i EF i januar 1973 og ved valget senere i dette år fik Folketinget fordoblet partierne. Nye kom ind, Fremskridtspartiet ved Mogens Glistrup fik mange mandater. Ligeledes Centrum Demokraterne med Erhard Jacobsen i spidsen kom ind. Den ugentlige arbejdstid blev nedsat til 40 timer i 1974 og vi fik den 4 ferieuge. I de år steg renten kraftigt og nåede gastronomiske højder

Det var ikke usædvanligt med en årlig rente på 24 % og begrebet med private pantebreve greb om sig. Den eneste trøst var at der var fuld skattemæssig fradrag for hele renteudgiften. I 70’erne måtte man suspendere den automatiske dyrtidsregulering og man ”indefrøs” fra 1976 til 1982 hele reguleringen. I 1982 ophævede man den atomatiske dyrtidsregulering og Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev stiftet til at forvalte de indefrosne portioner. Det var typisk omkring 4.000 kr. der var indefrosset. I dag er beløbet vokset til ca. 110.000 for dem der ikke har fået beløbet udbetalt endnu.

Danmark var ude på de økonomiske kant sagde daværende finansminister Knud Heinesen.

Kriserne i 70’erne gav virkeligt medlemmerne i vores forening noget at spekulere på da der manglede arbejde. Til trods for det kæmpede medlemmerne videre for at skaffe arbejde.

Carolineparken

I 60’erne havde Varde kun Svaneparken på Frisvadvej som Kommunalt   Alderdomshjem og begrebet plejehjem var helt nyt. Der var dog et privat plejehjem, ”Sinesminde” placeret i Lundgade. Er senere nedlagt og er af nuværende næstformand Flemming Schantz, indrettet til private udlejningslejligheder.

Mangel på plejehjemspladser gjorde, at tankerne omkring at bygge et nyt opstod. Carolineparken I/S blev dannet og her blev Varde Håndværkerforening medejere sammen med Lions klub samt Varde Kommune. Yderst på Frisvadvej gik man så i gang med det store moderne byggeri med hovedbygning, plejeafsnit, daghjem. Virkelig en nytænkning.

Varde Håndværkerforening besad en bestyrelsespost helt frem til at Foreningen var med til at give Carolineparken væk til Boligselskabet Carolineparken. Dette skete xxx dato

Man var valgt for en periode og kunne ikke sidde mere end 4 år.

Af medlemmer af bestyrelsen gennem årene kan nævnes: Børge Buchberg Henrik Ejlerskov Niels Lund, John Nielsen, Poul Ries

Efterskrift:

D. 8. Januar. 1996 beslutter Varde Håndværkerforening at give den ejerandel man besidder i Carolineparken I/S som gave til Varde Kommune. Samlet Vurdering er ca. 17.mill kroner.

Det er samtidigt besluttet af efter ca. 2 år, skal alle bygninger overgå til Carolineparkens Boligselskab.

Foreningen bliver repræsenteret i det nye boligselskabs bestyrelse

Varde Engpark:

I 1979 beslutter en kreds af virksomheder at starte Varde Engpark. En forlystelsesspark der skulle bygges på de tidligere arealer i Arnbjerg parken hvor der har været losseplads. Et aktieselskab bliver stiftet og man udbyder aktier der bliver købt af mange virksomheder i byen. Varde håndværkerforening købte også aktier for ca.59.000 kr. Grunden lejes af Varde Kommune

Der blev nedsat en bestyrelse og de gik i gang med at indrette Varde Engpark som en naturforlystelsespark med mulighed for at sejle på søerne, jungleskov samt mange andre aktiviteter. Der blev også opført velfærdsbygninger, Cafeteria m.v. Ligeledes blev der indrettet parkeringspladser på Gellerupvej og en bro blev bygget over Varde Å med adgang til Parken. Parken blev drevet i ca. 3 år og kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder, herom senere.

1980-1990

I starten af 1980’erne kom der rigtigt gang i renoveringen af Nørregade og Nørrevold kvarteret. S. Sørensen og søn ( Varde Bygnings Leasing) havde opkøbt mange bygninger i det gamle kvarter. Det gamle Varde Andelsmejeri og det gamle Jernstøberi som nu blev brugt til boliger af Varde Kommune. Jernstøberiet var en stor bygning som lå i en passage der var mellem Nørrevold og politigården. Ligeledes blev mange af de andre bygninger i kvarteret opkøbt. Bager Hansens bygning blev også opkøbt. Det gav meget arbejde til håndværkerne i byen. I 1983 faldt renten på kreditobligationer kraftigt, og der kom meget gang i byggeriet af nye parcelhuse. Nye kvarterer kom til i Varde (Åparken-Savvænget-Skovkrogen) og eksisterende områder blev udbygget. Renoveringer af Svaneparken, Arnbjerg, Varde Kursuscenter og Lykkesgårdsskolen

Varde Håndværkerforening havde en del sager at tage sig af. I 1983 var der kraftige krav om lønstigninger. Regeringen havde sat et loft på 4 % men Formand i foreningen Verner Sørensen mente at der ville komme større krav fra svendene. Udover lønstigninger blev der også krav om at virksomhederne skulle tilmelde sig BST

 ( Bedriftsundhedstjenesten)

Varde Håndværkerforening var også med i det lokale Erhvervsråd og man ville kæmpe for den plads man havde i bestyrelsen.

I November måned samme år er der stor debat. Varde Engpark var kommet i økonomiske vanskeligheder og bad alle kreditorer om at sløjfe 75 % af gælden. Det ville bestyrelsen ikke tage stilling til inden man havde fået svar om pengeinstitutterne ville være med. Udover Håndværkerforeningen havde mange håndværksvirksomheder ret store beløb tilgode.

I 1985 faldt erhvervsbyggeriet kraftigt. Der var dog gang i byggeriet af Søparken og der var drøftelse af om det var muligt at få en afdeling af HTH til byen der kunne skabe 100-150 arbejdspladser. Varde Stålværk var til salg for kr. 6 Mill. kr. men byrådet ville under ingen omstændigheder købe.

På et bestyrelsesmøde i 1985 drøftede man om der skulle opstilles en Borgerliste til Kommunalvalget. Der var meget stor utilfredshed med den måde man i Varde Kommune drev sin erhvervspolitik på.

Byrådet består mest af politikere fra oplandet samt militærfolk.

I årene efter er der heftig debat med politikerne idet bestyrelsen mener at kommunen har igangsat for mange anlægsopgaver. Det gav heftig avisdebat.

I 1987 erstattes Erhvervsrådet med Varde Erhvervsudvikling med Tømrermester Niels Lund fra foreningens bestyrelse som repræsentant. En direktør og bestyrelse på 7 skulle få flere erhvervsvirksomheder til at etablere sig i Varde. Årligt budget på 650.000 kr.

I 1987 var der en god start på året kunne formanden Leif Strandvig  berrette på generalforsamlingen. Han havde dog en kritisk ryst på baggrund af det byggestop som regeringen indførte i 1986 grundet overophedning.

1988 på generalforsamlingen kunne formanden berette at Boligforeningen Kongsgård skulle bygge 33 ungdomsboliger i den gamle kantinebygning til Varde Stålværk. Svends Brolægning ville bygge kontor og folkerumsbygning på Gellerupvej. Varde Kommune ville bygge 4 ældreboliger på Frisvadvej, ny institution i Højgårdsparken, renovere Tinghøj og Horne skoler.

Boligselskabet BSB ville bygge boliger ved Sønderbro samt på Sønderled. Det gamle hotel Varde skulle ombygges til lejligheder.

Konstaterer at 1988 og 1989 bliver magre år for byens håndværkere

I 1988 bliver det besluttet at søge byfornyelsesstøtte til at renovere lejlighederne i Junie Auguste Hansens Stiftelsen. Der er lejligheder fra 1919 der trænger til renovering.

Foreningen får nyt navn

På generalforsamlingen 30.marts 1989 på hotel Arnbjerg kunne formanden Leif Strandvig berette om, at optimismen kan være på et meget lille sted . Regeringen reguler økonomien ved at justere på boligbyggeriet. I Varde er der ikke mange lyspunkter. DOMI på Gellerupvej lukker og andre virksomheder flytter fra kommunen da de føler sig dårligt behandlet af Varde Kommune. Byggekvoterne i kommunen er opbrugt. Men hvad skal vi også med flere kvoter når virksomhederne ikke vil slå sig ned i Varde.

På generalforsamlingen havde bestyrelsen et forslag: Foreningen skulle skifte navn fra Varde Håndværkerforening til Varde Håndværker & Industriforening. Årsagen skal ses i lyset af at man så står stærkere over for Kommune og Amter rent erhvervspolitisk.

Forslaget blev vedtaget med stort flertal

I April måned var der stor røre. Virksomheden R.C. Plast på Kærvej henvendte sig til foreningen for at få hjælp til at ændre en planlagt ny lokalplan for området. Foreningen gik straks ind i sagen og kontaktede formanden for Plan & Miljøudvalget, Birthe Borre.

Der blev fremsendt indsigelser. I protokollen fremgår der ikke hvad der så skete, men det endte med at R.C Plast købte de gamle DOMI bygninger på Gellerupvej og flyttede derud. Her ligger virksomheden også i dag.

1990-2000

På generalforsamlingen i 1990 kunne den konstituerede formand Jan Lundkvist, der var trådt ind i formand Leif Strandvigs plads grundet sygdom, konstatere at byggeriet ikke var bedret for boligbyggeriet. Der blev bygget for få sociale boliger. I Varde var der positiv udvikling. Danaklon (nu Fibervisions) Sky Light-Varde Centret skulle udvides og der var kommet Container produktion hos Lundkvist & Petersen.

Jan Lundkvist kunne ligeledes berette at der var et rigtigt godt samarbejde mellem søsterforeningerne i området.

Jan benyttede lejligheden til at overbringe en stor tak til Leif Strandvig for indsatsen for foreningen igennem de mange år.

Byfornyelsen at Junie Auguste Stiftelsen går i gang i 1990

På generalforsamlingen d. 21.marts 1991 var et stort emne på dagsordenen. Det var at der var planer om at stifte en Bevaringsforening som kunne sikre at de mange gamle bygninger i Varde kunne bevares. Der var stor tilslutning, idet det kunne kaste opgaver af til foreningens medlemmer og man samtidigt var med til at bevare byen. Er jo en realitet i dag og der uddeles hvert år en pris for bedst renoveret bygning i byen/kommunen.

I 1991 var der stor Kritik af varde Kommune. Det drejede sig om holdningen til hvordan man udbød licitationer. Det var Varde Håndværker & Industriforenings opfattelse at varde Kommune ikke benyttede sig indbudte licitationer og i stedet udbød byggerier i offentlig licitation.

Foreningen bliver 125 år d. 1.December 1991. Det blev fejret med maner.

Ballade -Det nye Artillerimuseum

Bestyrelsen erfarede at Varde Kommune havde overdraget opførelse af det nye Artillerimuseum til en gruppe af håndværkere der havde sluttet sig sammen under navnet ”Netcon”. De skulle stå for opførelsen af museet så det kunne blive klar til at hendes majestæt dronning Margrethe kunne klippe snoren ved Varde Bys 550 års jubilæum der skulle finde sted 22.maj 1992.

Bestyrelsen sendte et brev til Varde Kommune og det tog firmaet Netcon meget ilde op da de også var medlemmer af foreningen. Der blev indkaldt til et forsonende møde mellem parterne. Poul Erik Lundkvist fra Netcon anførte, at man i det mindste kunne have kontaktet dem for drøftelse. Henning Mathiesen fra Netcon anførte at nu var man da sikker på at sagen ville blive udnyttet politisk og kommunen derfor ville benytte sig af offentlige licitationer. Dette til skade for medlemskredsen

Debatten fortsatte i dagspressen

Fyraftensmøderne

Det var blevet en tradition at medlemmerne blev indbudt til fyraftensmøder ’en gang om måneden i Stiftelsen. Her blev der drøftet hvad der rørte sig. I referat fra møde 2.ferbuar 1992 udtaler formand Jan Lundkvist at emnerne var de ”sædvanelige .” De dårlige tider krydret med en mængde historier”.

Fyraftensmøderne afholdes ikke mere grundet dårlig tilslutning

På generalforsamlingen 25.marts 1993 på hotel Arnbjerg drøftedes den dårlige beskæftigelse. Formanden jan Lundkvist opfordrede til at man udnyttede den ledige tid med faglige kurser.

Der blev evalueret over Byens Jubilæum i Maj måned 1992. Formanden med frue var inviteret til frokost med hendes majestæt Dronning Margrethe. Sekretæren erfarede fra pålidelig kilde samt efterfølgende referat, at hendes majestæt nok var på slankekur. Hun var så hurtigt færdigt med at spise, at formanden var sulten resten af dagen.

Legaterne under Varde Håndværker & Industriforening

På generalforsamlingen 17.februar 1994 bragte legatbestyrer Erik Nielsen emnet omkring rimeligheden i de mange legater som foreningen administrerer. Et kæmpe arbejde og dårlig økonomisk afkast. Man enedes om at få Palle Lyck fra Esbjerg til at overtage noget af arbejdet med administrationen. Her blev kimen lagt til at man i samarbejde med varde Kommune og Civilstyrelsen fik alle legater lagt sammen i en stor pulje. Sådan er det i dag.

Vi støtter unge under uddannelse. Vi har støtte en und violinbyggerlærling fra Ølgod der gennemførte sin uddannelse i England. Stiftelsen i Nørregade har fået støtte samt mange andre kulturelle formål der har med vores by at gøre. Har bevilliget større beløb til Lokalhistorisk Arkiv til IT udstyr, reoler m.v. samt ikke mindst legater til vore Minimurere.

Jugendhuset

På Lundvej i Varde ligger Jugendhuset. I 1993-1994 gik man i gang med at indsamle midler så huset kunne restaureres. Foreningen Jugendhusets Venner blev en realitet. Tanken var måske en selvejende institution der efterfølgende kunne overdrages til Varde Museum. Indsamlingen lykkedes ved bidrag fra en masse virksomheder/Varde Håndværker & Industriforening. Huset blev renoveret for mange Mill. kroner. Varde Museum fik huset overdraget og har efterfølgende, efter nogle års drift, solgt det til læge Charlotte Bøving. En stor skuffelse for alle bidragsydere. Huset fremstår som en kulturperle og Charlotte skal nok passe godt på det. Huset er kopieret til Minibyen efter en særlig tilladelse. Alle bygninger i Minibyen skal jo være kopi af Varde som den så ud i 1866, det år hvor vores forening blev stiftet.

26.November 1994 blev der afholdt Stiftelsesfest for sidste gang på det gamle Højskolehjem ( Skoubohus) i Storegade. Bygningen skulle rives ned da Kvickly havde købt det. 42 medlemmer havde en dejlig aften

Carolineparken 1995

Formanden for S/I Carolineparkens bestyrelse Tømrermester Niels Lund fra Varde Håndværker & Industriforening er utilfreds med Varde Kommunes håndtering af ældreprojekter og trækker sig som formand.

I Juni måned 1995 går formand Jan Lundkvist til pressen med en fortælling om at alt arbejde i byen går til udenbys virksomheder der underbyder alle priser.

Tirsdag d. 2 februar 1997 er der fyraftensmøde i Stiftelsen

Her byder man velkommen til 2 nye unge tømrermestre, Per Buch og Flemming Schantz. Her blev der på mødet diskuteret om foreningen var ved at blive en ”brancheorganisation”. Årsagen til diskussionen var en overvægt af VVS -installatører i foreningens bestyrelse. Ved samme møde blev der nedsat et udvalg til revision af foreningens love i henhold til §7

20.marts 1997 blev den årlige generalforsamling afholdt i Arnbjeg. Formanden konstaterede et meget utilfredsstillende fremmøde med i alt 24 medlemmer. I referatet kan læses at bølgerne gik højt over betjeningen og maden. Kun øllet var godt, servitricerne begyndte at samle tomme flasker ind under beretningen. Sild og og Bakskuld var ok, men det varme mad var kold .Bøffen var kold og spejleægget var tørt. Man konstaterer at der mangler konkurrence i Varde på området og taler om at flytte generalforsamlingerne om i Stiftelsen næste gang. Er både billigere og bedre.

Formanden kom ind på flaskehalsproblemer grundet stor aktivitet. Det er en udfordring landspolitisk, men ikke lokalt, man løber bare lidt stærkere. Der er stor mangel på lærlinge og medlemmer opfordres til at tage lærlinge. Licitationsresultaterne er meget lave og der kan ikke tjenes penge. VVS Installatør Jørgen Hansen og Malermester Henrik Ejlerskov takkes for deres mangeårige store arbejde i bestyrelsen da de har valgt at trække sig. Nyvalgt til bestyrelsen bliver Fabrikant Niels Lund, El Installatør Jens Chr. Holm samt Tømrermester Flemming Schantz.

23.Marts 1999 afholdtes generalforsamling på hotel Arnbjerg med deltagelse af 22 medlemmer

Formanden omtalte endvidere de lokale aktiviteter, der havde været i det forløbne år eller forestår i nær fremtid eksempelvis:

Moteludvidelsen

PE-offset udvidelse

Føtex færdiggørelse

Colorlux og Skyligt samt Hjertecentret

Desuden forskellige udstykninger både private og kommunale til både erhverv- og parcelhusbyggeri.

Carolineparkens færdiggørelse af renoveringer og tilbygninger.

BST udvidelsen og Fiber-Visions planlagte ibrugtagning af ny linje.

Der var også negative aktiviteter, Formanden beklagede: Bl.a. Levnedsmiddelkontrollens nedlæggelse, Multihallens skrinlægges og kasernekampen.

Under eventuelt

John Nielsen bad de håndværkere, der beskæftigede sig med bygningsrenovering om at være opmærksom på Bevaringsforeningen. Specielt gjorde han opmærksom på, at man dels var interesseret i nedbrydningsmaterialer i stedet for at smide tingene væk, og dels er der mulighed for afhente brugte materialer til genbrug. John Nielsen anbefalede at man kontaktede Anders Linde, når man havde noget der kunne genbruges, eller hvis man havde et behov for brugte materialer. Desuden foreslog John Nielsen, at man holdt et møde med Bevaringsforeningen, dels for lære hinanden bedre at kende, samt de muligheder der er, og dels for at udveksle synspunkter omkring bevaring og genbrug af materialer.

Direktør Steen Frey, Varelotteriet orienterede herefter om Varelotteriet og dets historie, hvor han bl. a. fortalte, at sammenlægningen med Danmarks Håndværkerforeninger skete i 1887.I muntre vendinger fortalte Steen Frey at Varelotterisalget går rigtig godt her i området, men opfordrede alligevel til, at man dels selv købte lotterisedler og dels agiterede for sagen, idet det jo kommer foreningen tilgode. I øvrigt foreslog Steen Frey foreningen  at holde et møde med kollektørerne, som han uddelte en oversigt over. Steen Frey vil være mere end villig til deltage i et sådant møde med det formål at styrke salget til gavn for Lotteriet-Foreningen og Kollektørerne.

Årene 2000-2016 foreningen går på internettet WWW.vardehvf.dk

21.marts 2000 var der generalforsamling. Katastrofal tilslutning med20 medlemmer inkl. bestyrelsen som deltagere.

I sin beretning kom formand Jan Lundkvist ind på at
forventningerne til 1999 må nok siges at være blevet indfriet, der har været rigelig med opgaver for det fleste, og dette har nok medført en uheldig lønglidning flere steder. En forventet nedgang i byggeriet blev pludseligt vendt til en travl periode, både i slutningen af det gamle år, men også langt ind i det nye år, på grund af orkanen d. 3. dec. Mange, især tømrere, murere og blikkenslagere fik rigelig til deres ordrebøger.
I kølvandet på et sådant opstået pres på enkelte fag, vil der forekomme uheldige episoder, hvor nogle udnytter situationen. Vi kan så håbe, dette vil regulere sig selv, når situationen igen er normal til gavn for de seriøse.
Den omvendte licitationsform, som er ved at vinde indpas flere steder, også i Varde Kommune, er ikke Foreningens kop te, idet det afskærer mange mindre virksomheder fra at deltage, da man jo ikke har det store tekniske apparat, som er nødvendigt for at  opfylde betingelserne til denne licitationsform
Efter udtalelse fra flere medlemmer om, at der ikke sker noget i Foreningen , udtalte formanden dette hjertesuk, at man ville møde op i foreningen og udtrykke sin utilfredshed og komme med gode forslag til tiltag, men de medlemmer, der oftest udtaler sig, ser vi aldrig.. Hvad skal der til for at tiltrække medlemmerne til de forskellige arrangementer?
Lokale byggerier
Carolineparken
Varde Kasernes forbliver og udbygning.
Udvidelse på Vestas
Fiber Visions nye produktionslinie
Brandts Industrilakering.
Salg af OB Værktøj til en yngre mand.
Salg og Varde Stel- & Træindustri og flytning fra byen, tab af arbejdspladser.
Fiats nye bilhus og andre tiltag i samme industriområde.
Alslev Rustfri montage bygger udvidelse
Udvidelse på Skyligt
Beboelsesområdet ved Ortenvej under kraftig udbygning.
Multihallen

Jan Lundkvist omtalte endvidere bestyrelsens beslutning om at gå på Internettet:www.vardevhif.dk

Bestyrelsen venter sig en del af dette tiltag i fremtiden. Siden er bygget op med information om foreningen, med adresse til de enkelte medlemsvirksomheder, med mulighed for links til de enkelte virksomheders egne hjemmesider.

2001

Generalforsamlingen blev afholdt 20.Marts.Formanden Jan Lundkvist gav en status på den nye hjemmeside og indblik i hvad der er sket i Varde i det forløbne år.Carolineparkens byggerier i oplandsbyerne er nu færdiggjort.
Varde Kaserne står foran en stor udvidelse
Vestas har udvidet
Der er storparceller til salg i forlængelse af Sletten
Multihallen er godt i gang og færdiggøres i løbet af sommeren. Skovhus og Junge har flyttet til en anden adr. Godt tegn på sund udvikling. Stort set alle Kommunens børnehaver skal udvides for at overholde pasningsgarantien. Alexandersens udvidelse ser ud til at forløbe planmæssigt. Der er et nyt projekt i gang i Nygårds Slagteri.
Der er kommunale renoveringer af skolerne i gang
Møllebakkens Tråd har bygget nyt. Der er boligbyggeri på tømmerpladsen på Sønderbro. Der er spændende aktiviteter under opsejling på Østergade-grunden. Vi håber på en snarlig færdiggørelse af området ved Lerpøtvej.

20 Marts.2002 Afholdes der generalforsamling på Hotel Arnbjerg  med deltagelse af 21 medlemmer og Borgm. Kaj Nielsen, næstform. for Plan og Teknikudvalget Jørn Lund Nielsen og medlem af samme udvalg Hans Jørgen Lindegård, samt Anders Linde, som også, i kraft af sit erhverv er medlem af foreningen  og  Jørgen Hauberg fra Esbjerg Håndværkerforening, samt aftenens foredragsholder Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.

Formanden Jan Lundkvist omtale de glædelige aktiviteter, der lokalt havde givet beskæftigelse i det forløbne år og som også fremover i et stykke tid vil give beskæftigelse:
Kommunens udliciteringer af diverse arbejder.
Færdiggørelsen af Lerpøthallen, som uden tvivl vil blive til gavn for hele kommunen.
Varde Kasernes udvidelse
Vestas udvidelse
Thor depot i varde Syd
Flere aktiviteter på Borgen
Svend B. Thomsen’s køb af jord til udvidelse
Thykjær Rutebiler’s nye byggeri
Nyt Byggemarked 10-4, og tømmerhandel

Renovering af skoler
Udflytning af forsyningsvirksomhederne.
Forretningsområdet ved Alexandersen
Vardecentrets forestående renovering
Boligbyggeri på Sønderbro
Jyske Bank’ s byggeri ved Føtex
Udvidelse af Børnehaverne
Færdiggørelse af Plejesektoren
Østergade projektet
Torvet’s fremtidige renovering
Betonelement’s udvidelse
Kaster og Jessens udflytning
Beskæftigelsescentrets flytning til Håndværkervej
Og musik en gros i beskæftigelsescentrets gamle bygninger:

Alt i alt må vi sige, det har været et meget aktivt år i området, hvor der er foregået en masse og bygget en masse, fortalte Jaan Lundkvist i beretningen.
Under valg til bestyrelsen havde VVS-Installatør Erik Nielsen valgt at træde ud. Formanden Jan Lundkvist gav en kæmpe tak til Erik for de 20 år han havde siddet i bestyrelsen med mange hverv.

Autoforhandler Kurt Tange trådte ind i bestyrelsen i stedet for Erik Nielsen.

Under den afsluttende debat benyttede VVS-Installatør Henrik Jessen lejligheden til at spørge ”byrødderne” om deres indstilling til den  anvendte praksis med omvendt licitation. Vil det være praksis fremover?
Borgmesteren svarede, at det ikke kunne afvises, men man ville vurdere fra sag til sag. Endvidere forudsagde borgmesteren svære tider for kommunerne med at overholde de økonomiske krav i fremtiden.

13.Marts 2003 afholdtes generalforsamling på Hotel Arnbjerg

Der var mødt 20 medlemmer plus bestyrelsen samt 4 gæster fra byrådet - formanden for Teknik og Planudvalget Hans Hansen, Hans Gejl, Hans Jørgen Gammelgård, Lisbeth Rosendahl - alle medlemmer af Teknik og Planudvalget, samt endvidere Anders Linde som jo også er medlem af foreningen, desuden havde erhvervschef Carl Anker Hoffgård efterkommet vores opfordring til at deltage i generalforsamlingen, og Esbjerg Håndværker og Industriforening var repræsenteret ved Jørgen Hauberg, endeligt var Susanne Fjeldbonde fra Jobservice Vest inviteret som aftenens foredragsholder, i alt 32 personer

Formanden Jan Lundkvist gav i sin beretning omtale af Varde Kommune har jo sit at slås med udtalte han, med slet skjult hentydning til det sidste halve års offentliggjorte problemer på Bytoften, og der er naturligvis, som følge heraf, opstået en del snak rundt omkring, også ud over kommunegrænserne. Der vil naturligvis også i sådanne situationer være delte meninger om måden, sagerne er blevet tacklet på, vi kan kun håbe, at den negative omtale ikke har haft en negativ indflydelse på de evt. tilflyttere, både private og virksomheder, der evt. har eller havde planer om at flytte til Varde Kommune.
Der skal nu ryddes op på Bytoften, så der bliver tålelige tilstande igen, de nuværende omstændigheder kan ingen være tjent med, sagde formand Jan Lundkvist.
Som det jo nok er nogen bekendt, er der sket en del om rokeringer, især i autobranchen, hvor det meste vel efterhånden er kommet på plads ved fusioner og ændringer af konceptet.
Med lad os se på de positive aktiviteter, der er foregået i vores område i løbet af året, fortsatte formanden:
Bl.a. har Varde Kaserne færdiggjort en stor udvidelse, Oksbøllejren er ligeledes i gang med en kraftig udvidelse af aktiviteterne. Det kan ikke undgå at smitte af på Varde og opland, hvis vi vel at mærke gør det rigtigt.
Der er blevet opført en hel ny stor tømmerhandel i Varde Syd, som står umiddelbart foran sin åbning.
Der er færdiggjort kontorbyggeri på Markedspladsen, en groshandel på Hammeren, Thors byggeri på Hammeren, Svend B. Thomsens indretning af plads til problemaffald på Hammeren, Kloak en gros på Hammeren, Thykjær rutebiler, ligeledes på Hammeren, samt udvidelse af Varde Laks, udvidelse af Motel Varde. det gl. Træ og Byg på Ndr. Boulevard til andre formål, ændring af Sinesminde til 13 flotte lejligheder, Fakta’s udflytning til Ndr. Boulevard, Brorsonsskolens udbygning, Østergade-grunden under opstart af byggeri, og Jyske Banks endelige udflytning til Markedspladsen. Alt sammen aktiviteter der har smittet af på det lokale aktivitetsniveau, endelig skal nævnes Turistkontorets flytning til Skansen, som forhåbentlig kan give en positiv afsmitning på Skansen til fordums pragt, det har der manglet i mange år, sagde formanden.
Til sidst skal nævnes det afsluttende boligbyggeri på Sønderbro, renovering af Vardecentret og udbygning af fabrikken Skylight.
Alt i alt sker der en masse i Varde Kommune i disse år, og hvis industrien og byggeriet har det godt, går det også godt for håndværkere og detailhandel, sluttede formanden omtalen af de lokale tiltag, der er foretaget i området.
                            

Valg til bestyrelsen:

Efter tur afgik Jens Chr. Holm – Flemming Schantz og Niels Lund.
Jens Chr. Holm og Flemming Schantz blev genvalgt med akklamation, hvorimod Niels Lund ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen med baggrund i alder og ophør med aktivt drift af virksomhed.
Bestyrelsen forslog derfor VVS-installatør, direktør Gustav Petersen som nyt emne til bestyrelsen, og da der ikke var andre forslag blev Gustav valgt.

Under formandens afslutning
Han takkede Jan Lundkvist takkede Niels Lund for det mangeårige bestyrelsesarbejde, som havde varet fra 1983 afbrudt af en periode på 2 år. NL har været aktiv som bestyrelsens repræsentant i bl.a. Erhvervsudviklingen og Carolineparken, men det var ikke mindst som sekretær at NL har fået UG, formanden gik ud fra, det var den højeste karakter NL har fået indtil dato. 
Vi nåede lige at få dig til at være byggeleder for de unge mennesker, der arbejder i Stiftelsen, og jeg ved, du vil afslutte dette arbejde, sagde formanden.
Formanden overrakte herefter 4 gode flasker vin og en æske chokolade som påskønnelsen for arbejdet.
Jens Chr. Holm ønskede også ordet for at takke NL for samarbejdet i årene, der er gået, vi har haft et fortrinligt samarbejde, sagde Jens Chr.Holm.
Niels Lund sagde herefter tak for de pæne ord og ønskede den gamle og ærværdige foreningen held og lykke i fremtiden ved at udbringe et leve for Varde Håndværker- og Industriforening.
Formanden ønskede herefter det nye bestyrelsesmedlem Gustav Petersen velkommen i bestyrelsen og gav ordet til aftenens foredragsholder Susanne Fjeldbonde fra Jobservice Vest.

18.Marts 2004 afholdtes generalforsamlingen på Hotel Arnbjerg
Der var mødt 16 medlemmer plus bestyrelsen samt 4 gæster fra byrådet - medlemmer af Teknik og Planudvalget, samt endvidere repræsentanter fra Esbjerg og Ribe Håndværker og foredragsholder direktør i Sydbank, Brian Knudsen.

Under sin beretning omtalte formanden Jan Lundkvist ”Vi må nok konstatere at byggeriet ikke kører i samme tempo som i 2003, men det er positivt at industriområdet i Varde syd er godt bebygget.  Det er også spændende hvad området ved Gadesvej vil byde på af opgaver.

Ligeledes Gellerupvej ved det tidligere sommerland. Varde gård, ja her skal jorden nok også på et tidspunkt bebygges

Alt i alt er der rimelig at se til, men vi må jo tilpasse os de svære tider”

Vi deltager også i samarbejdsudvalget med teknisk forvaltning som jeg mener skal fortsætte og måske udbygges. Men jeg har også fået det indtryk at vi nok ikke bliver hørt som vi havde håbet, så spørgsmålet er er det en sludder vi bare får? og kan det evt. gøres på en anden måde

Lad os se de aktiviteter der er sket i kommunen:

Stadig flere på Varde kaserne/Oksbøl og det er så småt ved at kunne mærkes

Trælast varde Syd færdig, alt udlejet ved Alexandersen, byggeriet Østergade (det er synd der ikke er plads til mere)

Markedskroen, byggeri påbegyndes

Alt udlejet ved Fakta på Ndr. Boulevard

Restaurant i Storegade

Vestbiler-Opel

Mazda-Horsted Biler

Større aktiviteter i de stører virksomheder .Men det går ikke så hurtig som i 2003

Nyt Truck firma i Sdr. Varde

17.marts 2005 afholdtes generalforsamling på hotel Arnbjerg med 22 deltagere inkl. Peter Schmidt fra Varde Byråd

Formand Jan Lundkvist kom i sin beretning ind på bygge og anlægsområdet i Varde hvor der er flere nye tiltag, jeg bl.a.  nævne følgende:

For få måneder siden udbød Varde Kommune udstykningen på Åbrinken til salg, 19 grunde hvoraf 9 er solgt

Inden sommer bliver yderligere 11 grunde byggemodent, ligesom man har 4 byggefelter klar til salg til tæt lav eller 2 etagers byggeri, som kan være til andels- eller ejerlejligheder. På Hyldehaven er der udsolgt af byggegrunde

Men der kommer en ny udstykning hen over sommeren. I Janderup går det også godt, her har været et større salg end forventet

Så her skal man også i gang med en ny udstykning. I Sig går det også godt der er lige et par byggegrunde tilbage og i  Alslev har Vestejord solgt 29 grunde og Varde Kommune 27 grunde

Ligeledes har Vestejord stor efterspørgsel på byggegrunde b.la.. a. på Slugten og Sletten

Endvidere etableres et hel nyt boligområde ved det tidligere Sommerland og Varde å.

Ligesom mange nye erhvervsvirksomheder er startet eller har udvidet deres kapacitet, kan bl.a. nævnes værktøjs- og maskinfabrikken Pro Tool i Alslev, Danish Fiber Produktion på Snedkervej nyt truckfirma på Jeppe Skovgårdsvej

Valg: Efter mange år i bestyrelsen valgte murermester Niels J.H. Andersen at træde tilbage. Han blev afløst af Malermester Claus Jørgensen. Jan Lundkvist takkede Niels for det mangeårige arbejde i bestyrelsen.

Jan Lundkvist valgte også at træde af som Formand, men ville blive i bestyrelsen, og El installatør Jens Holm, der senere på det konstituerende bestyrelsesmøde blev valgt til formand, bragte jan en stor tak for indsatsen som formand og overrakte en gave.

Peter Schmidt fra Varde byråd fik ordet og præsenterede sig selv. Har siddet i byrådet siden 1994 og i mange udvalg. Det at sidde i byrådet er ikke blevet lettere. Gav en status som politisk neutral

Status på reform, den gamle er fra 1970 og det tog adskillige år at få den gennemført. Især navnestrid. Der var 273 kommuner i 1970. Antallet af kommuner kommer i den nye reform der medfører ca. 100 kommuner og 5 nye regioner i stedet for amter. Ca. antal fordi der skal være afstemninger flere steder. B. la i Grimstrup. De nye regioner får smalle opgaver, de skal ikke udskrive skat. Primært sygehusvæsnet. Mange nye opgaver til de nye kommuner. Man kender p. t ikke alle opgaver. Der var oprindeligt lagt op til 20.000 indbyggere pr. kommune og der kunne tillades forpligtende samarbejde for de små ø samfund og skrive kontrakt. De siddende byråd fik forlænget byrådsperioden med 1 år og der blev nedsat forberedelsesudvalg. Selvom der fortsættes skal der i 2005 være valg til de nye byråd og de skal fungere i stedet for de nuværende sammenlægningsudvalg. Det bliver specielt fordi der bliver gengangere i de 2 nye byråd og økonomien skal afstemmes mellem de 2 råd. De nye byråd kommer til at bestå af 31 medlemmer. Varde kommune fandt ret hurtigt ud af at man ville sigte på et samarbejde med de kommuner det nu er endt i. det tog noget til da der først var 3 kommuner, Varde, Helle og Ølgod. Allerede på et af de første møder blev navnet Varde forslået da det var naturligt da Varde er Købstad. Blåvandshuk og Blåbjerg søgte forpligtende samarbejde men de 3 kommuner ønskede ikke at indgå samarbejde og de måtte vælge Varde. Fik gode råd fra ministeriet. Det går godt med samarbejdet og man skal nok blive klar.

Alt bliver forberedt, udvalgsantal etc. En større kommune, det vil vare nogle år før de i Krusbjerg vil betragte sig som Vardensere.

Det er ikke nogen hemmelighed at mange kommuner har store økonomiske problemer. Manglende bloktilskud og større opgaver. Ridsede kendsgerningerne op med skat og grundskyld. Ønsker differeret grundskyld og har søgt ministeren derom. Han er ikke positiv. Store udgifter til børnepasning.

Omkostningerne til sammenlægningen vil koste 36 Mill. Kr. Man kan ikke svare på hvad man kan spare. I de første 4 år spares der nok ikke noget.

Jubilæum 2006 Foreningen bliver 140 år

Året startede d. 21.Marts hvor generalforsamlingen blev afholdt på hotel Arnbjerg med deltagelse af 21 medlemmer og gæst fra vores søsterforening i Esbjerg. Formanden Jens Holm kunne berette:
I forbindelse med at vi inden længe bliver en større kommune

Har jeg taget kontakt til håndværker- og handelsstandsforeningerne i Ølgod Outrup og Nr. Nebel :For at høre lidt om deres foreninger. Vi har haft en snak om løst og fast og var enig om at vi måske på nogle områder kan samarbejde, men indtil videre

 Vil vi satse på at mødes til orientering omkring vores foreninger.

Initiativtagerne til Team Truck Varde Satsede hele butikken og byggede domicil i Varde for 8,5 Mill. Kroner Sådan lyder overskriften. Siden har væksten ingen ende villet tage. Firmaet startede i Rousthøje og har i dag 1250 kvadratmeter på Jeppe Skovgårdsvej. I år blev indehaverne Karsten Sørensen og Benny Christensen hædret med Varde Erhvervspris, som blev overrakt ved Varde Erhvervsudviklings Nytårskur i Smedeværkstedet.  Også et stort tillykke herfra Varde Håndværker- og Industriforening

Ellers er der og har været godt gang i beskæftigelsen Lav rente og inflation Stor byggeaktivitet god friværdi i ejendommene Så der er også travlhed hos håndværkerne. Det ses bl.a. at der blev indgået 11 pct. Flere lærepladser i Danmark end året før og i tømrerfaget var stigningen helt oppe på 40 pct. Det er en rigtig god udvikling som vi håber må fortsætte for det er jo vigtig at der hele tiden kommer nye unge i gang med en håndværksuddannelse.

Således er der kommet mange nye firmaer til og mange har udvidet

Både indenfor håndværk og detail i vores område.

Stort set er alle butikslokaler i midtbyen besat

Rema 1000 er flyttet på Vestre Landevej hvor der i dette område også skulle være endnu en dagligvare butik på vej.

Opførsel af ny Jacobi Skole

Ombygning af den eks. Skole

Området ved Toftegårdsvej, Ribevej og Søndermarksvej skal bruges til både center- og boligformål

Nybygning og ombygning ved Carolineparken.

På Jeppe Skovgårdsvej er der to firmaer der skal i gang nemlig Super Dæk Service og LMG Lemvig Müller

Man skal nu i gang medopførsel af 38 boliger ved gærdet der har jo været en del turbulens omkring det projekt, men mon ikke det falder på plads.

Nye aktiviteter og byggeri sker bl.a. på Sletten, Slugten og bjerget, samt Åbrinken, Hyldehaven og området omkring det tidligere sommerland.

Ellers kan jeg oplyse følgende om aktiviteter og byggeri i Varde Kommune i 2005

93 nye enfamiliehuse

110 om – tilbygninger til enfamiliehuse

109 småbygninger ved enfamiliehuse f.eks. carporte, garage mv.

22 om- og tilbygninger til ved lejligheder

76 ældre i eller andelsboliger

desuden har kommunen solgt 35 parcelhusgrunde fordelt således:

27 i Varde

4 i Sig

2 i Janderup

1 i Alslev og 1 i Horne

Desuden blev der solgt ca. 1500 kvm. Erhvervsjord i Varde til Alslev Rustfri Invest samt ca. 2500 kvm i Alslev til Alslev VVS- og blik.

Herudover blev der indgået 2 aftaler ved Jeppe Skovgårds vej med overtagelse i 2006 nemlig:

Ca. 9600 kvm til LMG

Og ca. 7500 kvm til Super dæk Servise

I 2006 er der indtil nu indgået yderligere 2 aftaler ved Jeppe Skovgårdsvej på hhv. ca. 5000kvm og ca. 10,000 kvm.

I foreningen er der      128         medlemmer

Valg til bestyrelsen: Flemming Schantz ønskede ikke genvalg da han skulle flytte til Spanien. I stedet blev murermester Poul Ries valgt. Formanden bragte en stor tak til Flemming for indsatsen igennem de mange år og overrakte en gave.

140 år. Jubilæumsdagen 4.November 2006 Vi besluttede at der skulle holdes en stor fest i anledningen af Jubilæet. Der blev udgivet et Festskrift og udsendt som indbydelse og 106 glade mennesker deltog i festen.

På billedet ses bestyrelsen i 2006 ( fra venstre) kasser  AutoforhandlerKurt Tange, formand for Junie Auguste Stiftelsen El installatør Jan Lundkvist, næstformand og legatbestyrer  Kundechef Gustav Petersen, medlem af bestyrelsen VVS installatør John Nielsen, medlem af bestyrelsen Malermester Claus Jørgensen, Formand for foreningen El installatør Jens Christian Holm og medlem af bestyrelsen Murermester Poul Ries

26.Marts 2007 blev generalforsamlingen afholdt på Hotel Arnbjerg med 24 medlemmer hvor formanden Jens Chr. Holm optimistisk kunne berette:

Der er fortsat godt gang i aktiviteterne på bygge ag anlægssiden og tendensen er at det vil fortsætte i 2007 , så meget at  arbejdskraften i større grad kommer fra lande som f.eks. Tyskland og Polen

I 2006 blev der solgt følgen i Varde kommune:

Parcelhusgrunde og områder til tæt lav boligbebyggelse:

Hyldehaven 2 parcelhusgrunde og 40 boliger til tæt lav

Åbrinken      11 parcelhusgrunde samt 20 boliger til tæt lav

Sletten              9 parcelhusgrunde

Sig, Billum ogJanderup 1 parecelhus hvert sted. 2 i Billum

I 2006 har varde kommune solgt følgende erhvervsgrunde ;

Erhvervsgrunde Jeppe Skovgårdsvej:

LMG 10000 m2, Nordisk dæk import,7500 m2, Michaels Auto 4100   m2,Finn Inn 4900  m2,Varde Biler 10000  m2,Carstens  MC                             8500    m2,Louis Lund, 10000  m2

NAL Ejendomsselskab A/S 10.000 m2

Ambolten: 6000   m2

Formervej :Alslev Rustfri Invest A/S 2300    m2

Vest-Jord har solgt følgende parcelhusgrunde I 2006

Alslev                                              1

Sletten                                            25

Bjerget                                           22

Med tillæg af det indtil nu registrerede salg i 2007 betyder det, at der er 4 grunde tilbage på Sletten ,5 grunde på Bjerget, og 9 i Alslev.

27.marts 2008 afholdtes generalforsamlingen på Hotel Arnbjerg og formand Jens Chr. Holm kunne berette:

Efter en stor indsats bl.a. fra varde Erhvervs- og turistråd er det lykkedes at skaffe de nødvendige midler fra private og erhvervs investorer til Campus opstart og gennemførsel.

Det er meget flot at så mange har bakket op om projektet og det vil uden tvivl blive et kæmpe aktiv for byen, erhvervslivet, uddannelsesmulighederne og i det hele taget for Varde Kommune.´

I Varde by er der stadig godt gang i både erhvervs og privat byggeri.

I Varde Syd med bl.a. Auto / Mc firmaer og reklame virksomhed.

I dette område er der ikke flere byggegrund men en ny udstykning i tilknytning hertil er undervejs.Ny  Sct.Jacobi skole er blevet færdig og indviet. Der er fortsat stor aktivitet på den tidligere Jacobi skole

Med færdiggørelse af de arkæologiske udgravninger, og nu med udgravning til en underjordisk parkeringsplads skrider arbejdet hurtig videre, forhåbentlig også med stor brug af de lokale virksomheder. Udstykningerne ved åbrinken er næsten færdig bebygget og et nyt område ved Kærvej er også godt på vej.

 Et ny stort boligområde ved Ringkøbingvej og Frisvadvej er også på tegnebrættet, samt et nyt boligområde på Lunddalsvej.

 Hjertecentret har også planer om at bygge ny domicil og et nyt lægehus er også på vej.

For det kommunale byggeri og aktivitetsniveau ser det knap så godt ud for pr. 11 marts er der fremsendt et krav fra regeringen om et anlægsstop overfor kommunerne. Det vil også ramme Varde kommune midlertidig.

Der var eller lagt op til at der ekstraordinært skulle skabes flere anlægsaktiviteter i år bl.a. ved at sælge ejendomme som

Kunne finansiere yderligere byggeri. Men i stedet føler Varde kommune sig tvunget til et midlertidig anlægsstop. Hvilket jo også vil påvirke de lokale håndværker og Industrivirksomheder

Valg ingen ændringer, bestyrelsen består af:

 Claus Jørgensen, Poul Ries, John Nielsen, Jan Lundkvist

Kurt Tange, Gustav Petersen og Jens Chr. Holm

24.marts 2009 blev generalforsamlingen afholdt på hotel Arnbjerg med deltagelse af 24 medlemmer. I beretningen kom formanden Jens Chr. Holm ind på at Varde kommune har udbudt udskiftning 380 døre og vinduer på forskellige kommunale skoler i en samlet entreprise og tilmed med en frist på godt 2 måneder til at klare opgaven, så er det da ikke længere let for de mindre virksomheder at være med. Når kommunen ikke tilrettelægger dens udbud så de mindre virksomheder har mulighed for at byde på dem, så afskærer den sig også fra at få en bred konkurrence. og en sag som denne her Afskære i alt de mindre virksomheder fra at være med. Sammen med håndværksrådet følger vi de fremtidlige udbud fra VK. Vi vil også gerne høre fra medlemmer, som har kendskab til lignende sager. Varde erhvervs og turistråd uddelte i starten af januar årets initiativ og iværksætterprisen

Til Danbox a/s i Skovlund hvor fabrikant parret Gitte og Bent Østergård der i Skovlund på bare otte år har skabt vækstvirksomheden Scanbox a/s der primært laver bagagekasser til lastbiler I de forløbne 8 år er antallet af medarbejder mere en 10-doblet og virksomheden fremstår i dag som en traditionel industrivirksomhed, men stadig med den gode gedigne udførsel af produkterne som et særkende.

Årets Sociale pris til en privat virksomhed blev i starten af februar uddelt til:

El- installationsfirmaet Dan- El i varde. Firmaet har bl.a. på helt særlig vis formået at skabe en virksomhed med et stort social islæt, hvor man b. la har taget hånd om personer der kræver noget ekstra for at komme videre med en uddannelse eller andre ting i tilknytning hertil.

Fra VHIF skal lyde et stort tillykke til begge virksomheder.

Afmatningen i den økonomiske og finalcelle sektor samt deraf følger for erhvervs-og industrivirksomhederne har også ramt vores landsdel.

Som eksempel kan jeg nævne at varde kommune kun solgte 20 byggegrunde i 2008 mod 77 i 2007,men trods det er der da mange positive tegn, hvor jeg for Vardes vedkommende

bl.a.vi nævne :

Parcelhuse byggeri på Troldhøj, åbrinken, Kærhøgevej, men også projekter som Campus, Nyt Hjertecentret, nyt lægehus

Jacobi projektet

I Varde Håndværker-og Industriforening er der

I alt 127 medlemmer heraf 65 aktive medlemmer

Valg: Ingen ændringer            

Generalforsamling 24 marts 2010 kl. Hotel Arnbjerg, Varde

Der var mødt 36 medlemmer inkl. bestyrelsen og det var det største fremmøde i mange år. Formanden Jens Chr. Holm kom ind på krisen.

HIserviceKøleserviceKøleserviceservice g,t

tilpassemuligheder.

, Hjertecenter Varde

parcelhuskvarterTe, oC, oV. parcelhusL og

”VTS”udtaler Til detS !!

Valg: Efter tur afgik VVS Installatør John Nielsen. John ønskede ikke genvalg, og i stedet blev Palle Kuntz valgt som nyt medlem. Kasserer Kurt Tange ønskede grundet flytning at gå et år før tiden, her blev El installatør Carsten Christensen valgt i stedet. Jan Lundkvist var på valg og villig til genvalg. Blev valgt med applaus.

Formanden takkede VVS-Installatør John Nielsen og Automobilforhandler Kurt Tange for deres store indsats gennem mange år.

22 marts 2011 afholdtes generalforsamlingen på Hotel Arnbjerg, Varde med deltagelse af 28 medlemmer. Formanden Jens Chr. Holm kunne berette at siden sidste generalforsamling har udviklingen bl a. inden for bygge og anlægssektoren været præget af nogen afmatning bl. på grund af 4 hårde vintermåneder der har stoppet eller udsat byggeri både indenfor den private og offentlige sektor. således har det også præget udviklingen helt lokalt med der af, desværre lukning af flere både håndværks virksomheder og produktions virksomheden, men det syntes da som om at der lyspunkter på vej i flere virksomheder. når det er sagt må vi trods alt også forholde til at der lokalt har været arbejde med at udføre bl.a. Hjerte Center Varde og Campus. To ting som har og fremover også vil være et godt aktiv for byen. Her vil være mange arbejdspladser og et vareforbrug som vil være til stor nytte for de lokale håndværkere og forretninger. og som også vil skabe et behov for lejligheder, og parcelhuse og hvad deraf følger.

Ved Hjertecenter Varde er det skabt et flot byggeri med yderst professionelle Læger, sygeplejersker m.m. der kan udføre mange store og mindre operationer med et yders flot resultat. Hjertecentret huser også. værelser til pårørende som kan bo her sammen med patienten.

Hjertecenter Varde er Danmarks eneste privathospital specialiseret i undersøgelse og behandling af hjertelidelser hos voksne.

I forbindelse med årets nytårskur på Hotel Arnbjerg den 12.januar 2011 , skulle Varde Erhvervs- og Turistråd uddele årets ”initiativ- og iværksætterpris”, som faldt på Hjertecenter Varde

- Der er fundet en virksomhed og en personkreds bag virksomheden, som i ganske særlig grad har udvist gå-på-mod, iværksættertrang, vedholdenhed og vilje til at tænke alternativt og stort i et noget usikkert marked. Dermed er virksomheden og personkredsen bag den et forbillede og en inspirationskilde for andre. Jeg tror de fleste på den baggrund synes, at det er fuldt fortjent og et stærkt signal, at Varde Erhvervs- og Turistråds ”Initiativ- og Iværksætterpris 2010” tildeles Hjertecenter Varde a/s

Campus:

Campusbyggeriet går planmæssig og kan tages i brug til skoleårets start i august 2011

Projektet, der har en anlægsramme på 91,5 mio. kroner, omfatter et nybyggeri, som via et stort fællesrum skal kobles sammen med det eksisterende Varde Gymnasium. De øvrige beboere bliver Varde Handelsskole og VUC.

Den nye bygning udgøres af to parallelle volumener, der følger gymnasiets øst-vest gående struktur. Bygningen er i tegl og hvidt beton, og den lægger sig tæt op ad gymnasiets udtryk, men skaber med enkle midler en ny arkitektur.

Overgangen fra parkeringspladsen udgøres af et centralt placeret trappeanlæg, der giver adgang til både den nye hovedindgang og gymnasiets hovedindgang, men som samtidigt vil blive et centralt opholdsareal. Fællesrummet i den eksisterende cykelkælder skaber en stærk og overbevisende kobling mellem nyt og gammelt.

Byggeriet opføres som lavenergiklasse 2, hvilket er med til at sikre lave driftsudgifter

Det blev NCC som vandt campus-projekt i Varde24. august 2009 -

Som arkitekt er det Grønne & Jessen, Varde samt, Ingeniørgruppen Varde, 

Til trods for en vis afmatning er der dog også gang i en del projekter  i Varde . Her tænker jeg på ombygning af sygehuset på Frisvadvej til som bliver en stor del af administrationen for varde Kommune. Nyt parcelhus byggeri på Lunddalsvej, Troldhøjen, Ådalsvænget og et nyt spændende projekt er under udarbejdelse ved handelsskolen ned til varde å, Varde Å som bliver en del af naturpark vadehavet. Endvidere har der i Varde kommune således I fjerde kvartal sidste år også været 434 byggeansøgninger, hvilket er rekord. Det må siges at være et godt udtryk for aktiviteterne i Varde kommune. Ansøgningerne er fortrinsvis for parcelhuse og sommerhuse, men derimod er der færre ansøgninger til erhvervsbyggeri. En at grundende til det store ansøger tal til parcel- og sommerhuse kan være, at der fra 1. januar 2011 kom nye regler for isolering og andre energibesparende foranstaltninger, samt at der også kom moms på nye grunde.. Set i forhold til resten af landet er der et markant opsving på vores egen, hvilket jo er glædeligt Vi kan ligeledes glæde os over at der er en markant fremgang i antallet af praktikpladser i de syd og sønderjyske kommuner. Efter flere år med store fald er situationen nu vendt, så færre er afhængig af skolepraktik Fra 2009 til 2010 er der således indgået omkring 40 procent flere praktik pladser  i det sydjyske.

Valg: Uændret bestyrelse

27 marts 2012 afholdt vi for første gang generalforsamlingen i vores ny renoverede lokaler i Stiftelsen, Nørregade 9B, Varde. Dejlige rammer for vores medlemsaktiviteter. Formanden Jens Chr. Holm i sin beretning ind på at finansmarkedet startede 2011 godt . Med optimisme og en god og positiv tro på udviklingen. Men i efteråret 2011 tog det hele en utrolig og negativ udvikling.

Med bl.a. Grækenland i fokus som et land med kæmpe økonomiske problemer, som smittede af i hele Europa og dermed også i Danmark, med faldende beskæftigelse og med øgede omkostninger til følge. Et finansmarked og aktiemarked der blev banket

ned og ned. Et boligmarked der i forvejen gik skidt blev endnu mere dårlig og negativ.

En meget stor ledighed særlig blandt de unge trykker stadig -  og det er skidt.

Helt lokal gik vi heller ikke ram forbi. Mindre beskæftigelse hos kommunes håndværker og industrivirksomheder er en del af det bl.a. lukningen af Vestas afdeling i Varde. Det Kom i første omgang som et stort chok for virksomhedens medarbejdere og byen. 140 personer ser ud til at miste deres arbejde på tårn produktionen men hvor mange præcis af de sidste medarbejdere der mister deres stilling vides endnu ikke .

Vestas Towers i Varde er opført som tre fabrikker, der udover tåren produktionen en afdeling som supply center i Esbjerg samt hovedkontoret i Varde er under harmonisering som betyder at der kan komme flere afskedigelser Har finanskrisen så nået bunden?

Ja noget tyder på det. I år har der været go fremgang på det finansielle marked, gode kursstigninger på aktiemarked, Grækenland har, sammen med mange andre lande i Europa bl.a. lavet reformer der skal nedbringe de forskellige landes gæld og prøve at få mere gang i beskæftigelsen. Det går også noget bedre i USA hvor der også er øget gang i beskæftigelsen og produktionen, men jeg tror der mangler meget endnu før at krisen er ovre, selvom vi skal være positive, og det skal vi. For til trods for det, går det jo godt mange steder. bl.a. for eksport virksomhederne hvor produktionen igen i januar steg. Det viser de sidste tal fra Danmarks statistik hvoraf det fremgår at produktionen fra december til januar steg med 1,8 % Det er måske ikke så meget men et skridt i den rigtige retning.

Her hjemme er der også gode muligheder for øget udvikling og beskæftigelse Bl.a. indenfor energi, klima, og miljø området med solceller, isolering, og varmepumper

Flere tiltag skal gøre det lettere for håndværkerne at hente opgaver til energirenovering Det kan f.eks. være via en efteruddannelse son energivejleder. Den har mange håndværkere samt ansatte i trælasten og byggemarkeder allerede fået. Med den kan man nemmere identificere spare potentialet i en bygning og vejlede kunden om hvor der skal sættes ind. Et andet spændende initiativ er ”grøn erhvervsvækst” som sker i et samarbejde mellem håndværksmestre, erhvervsskoler, kommune og ofte et energiforsyningsselskab.

Håndværkerne efteruddannes til energihåndværkere og der arrangeres lokale energimesser for boligejere og der dannes netværk for håndværkerne så man kan arbejde sammen om at tilbyde energitjek til husejerne. Som incitament har boligejerne endda fået tilskud afhængigt af energibesparelsen ved renoveringen.

Den 18 november 2011 var vi til møde i Varelotteriet i Horsens. Et møde med 9 punkter på dagsorden.

På mødet blev det bl.a. ivrigt diskuteret omkring af salget af lodsedler på internettet fordi salget på nettet får foreningerne ingen glæde af. Hvorimod foreningen får kr. 9,75Pr. solgt lodsedel hos vore kollektører. Ved salget i 248. serie 1 oktober til 31. marts blev der solgt 2404 lodsedler, hvilket jo giver et godt tilskud til foreningen.

Da der er et vigende salg af lodsedler er varelotteriet kommet med nogle forslag til at øge salget. Disse forslag vil bestyrelsen ser nærmere på og anvende dem i den udstrækning det er muligt. Jeg vil selvfølgelig endnu engang opfordre alle til at støtte op om varelotteriet og købe lodsedler. I den forbindelse vil jeg nævne at en vores kollektører med det største salg i vores område, nemlig Sønder Vardes Kiosk er lukket. Kollektionen er herefter overtaget af Bog og Ide i Vestergade.

Her i Stiftelsen er der også sket en stor renovering med istandsættelse af mødelokalet, for lokale og ikke mindst køkkenet hat fået en ordentlig tur.

Jan har udført et stort stykke arbejde med det, og det siger vi dig mange tak for

Valg: Efter tur afgik Poul Ries, Gustav Petersen og Jens Christian Holm. Poul og Gustav modtager genvalg. Begge blev valgt. Jens Christian Holm ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog Flemming Schantz. Han blev valgt. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med El-Installatør Carsten Christensen fra Dan El som formand.

12.marts 2013 Generalforsamling Stiftelsen, Nørregade Varde

Der mødte i alt 24 medlemmer op inklusive bestyrelsen.

Formanden Carsten Christensen kunne berette at vi er 109 medlemmer. Deraf 57 aktive virksomheder. Der er enkelte der på grund af efterløn, pension m.m. er overgået til andet medlemskab.

Varde Kasserne var et meget varmt emne i lang tid. Det lykkedes dog at holde os fra listen over de kasserne, der er foreslået lukket. Vi har endda fået sergentskolen fra Sønderborg til Varde. Man kan sige at det er gået fra et meget varmt emne til et knap så varmt. Dermed ikke sagt at vi har klaret frisag i al fremtid. Det har vi på ingen måde, da der desværre nok skal komme nye tiltag, der bringer Varde kasserne i spil igen på et senere tidspunkt.

En initiativgruppe med Gustav Petersen i spidsen, har nyligt oprettet Varde Kassernes venner. Formålet er bevarelse af Varde kasserne. Der har lige været stiftende generalforsamling, og de er nu i gang med mange spændende tiltag. Jeg vil opfordre alle til at melde sig ind i denne forening. Både som privat person og som virksomhed. Der er brug for mange midler, hvis de skal virke slagkraftige. Jeg har meget svært ved at se vi kan undvære vores kaserne i området. 

Vestas er solgt til Titan Vind Power. Det er dejligt at vi nu bevarer disse produktions arbejdspladser i området. Som jeg læser det, er planen at ekspandere yderligere, så Titan får endnu flere ansatte end da Vestas var ejer af virksomheden. Det giver stor tryghed i mange familier, og vi bevarer en skatteindtægt her i området. Sådanne arbejdspladser er vigtige.

Der er lidt sjovt at vi nu kan skrive "made in Denmark" på noget kineserne ejer syntes jeg. Det ser vi gerne mere af.

Enkelte virksomheder har eller planlægger at bygge stort. Jeg vil nævne Team Truck som har udvidet med 2000 m2. Varde kommune går også i gang med renovering af administrationsbygningen på Bytoften ,samt opførsel af yderlige en stor bygning på adressen. Hvis det går efter planen, bygger MN Autodele vist også nyt her i foråret. Der er ingen tvivl om at der grundet krisen, ikke er så meget aktivitet i området som tidligere. Derfor er det vigtigt, at alle ser sig om efter nye forretningsområder. Der er vigtigt at se mod specielt syd og øst, hvor der er noget større aktivitet. Vi skal være meget mere fleksible fremover. Måske skal vi også til at have fokus på, at tiden hos kunder skal være mere værdi skabende. Set med kundernes øjne.

Valg:
Efter tur afgår Jan Lundkvist og Palle Kuntz.

Begge blev genvalgt med akklamation

 I forbindelse med dette punkt, spurgte Egon Kaster ind til om man kunne være formand/medlem af bestyrelsen, hvis man ikke havde tilknytning til et firma mere.

Han begrundede spørgsmålet med at den nuværende formand Carsten Christensen ikke mere var tilknyttet Dan El.

Gustav Petersen kommenterede spørgsmålet med at vedtægterne var formuleret således at det ikke skulle være noget problem, men på sigt nok ikke var hensigtsmæssigt.

Gustav Petersen oplyste ligeledes at ifølge vedtægterne konstituerer bestyrelsen sig selv på et møde efter hver generalforsamling.

Ved den efterfølgende konstituering valgte bestyrelsen Gustav Petersen som ny formand idet Carsten Christensen, set i lyset af den opståede situation, valgte at trække sig.

20.marts.2015 Generalforsamling Junie Auguste Stiftelsen, Varde

I det forløbne år skulle vi efter 5 år til at se krisen vende. Det kom så småt i gang, men der er stadigvæk lang vej hjem. Indtjeningen i vores virksomheder halter stadigvæk og der afgives stadigvæk meget lave priser ved licitationerne, der også er meget kraftigt medvirkende til den dårlige indtjening. Vore kunder fik igen mulighed for at få et håndværkerfradrag og denne ordning er forlænget og også gældende i 2014. Det giver da noget arbejde til vore medlemmer. Udover dette har vi deltaget i mange møder. Jeg deltager i en gruppe der arbejder med at få en ny bygning opført i Arnbjerg Parken hvor Minimurerene bl.a. skal have til huse. Byggeriet er planlagt til at blive placeret der hvor den hvide bygning med toiletter er i dag. Påtænkes opført som Rubert Iversens gamle bygning. Det påtænkes at den skal stå klar til foreningens 150 års jubilæum i 2016. Udføres af frivillig arbejdskraft er også en del af planen.

Som branche er vi dybt afhængige af, at vores kunder har tillid til, at vi udfører arbejdet ordenligt og til den rigtige pris. Heldigvis nyder vi faktisk stor tillid hos vores kunder.

Tilliden er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af, at vi i brancherne satser på uddannelse, kvalitetssikring og følger udviklingen i ny teknik og nye materialer.

I det forløbne år skulle vi efter 5 år til at se krisen vende. Det kom så småt i gang, men der er stadigvæk lang vej hjem. Indtjeningen i vores virksomheder halter stadigvæk og der afgives stadigvæk meget lave priser ved licitationerne, der også er meget kraftigt medvirkende til den dårlige indtjening. Vore kunder fik igen mulighed for at få et håndværkerfradrag og denne ordning er forlænget og også gældende i 2014. Det giver da noget arbejde til vore medlemmer.

Varde Håndværker & Industriforening har 61 aktive og 47 efterlønnere, pensionister.

2014 var året hvor vi sagde endelig farvel til medlemsskabet af Håndværksrådet. Det var et dyrt medlemskab for foreningen idet de ydelser som vi fik igennem Håndværksrådet, også blev tilbudt af de enkelte arbejdsgiverorganisationer.

Det tog 1½ år at komme ud af ordningen.

I 2014 har vi deltaget i adskillige møder med Varde Kommune omkring en ny udbudspolitik. Det er lykkedes at få en ny aftale på plads der skulle tilgodese, give alle virksomheder mulighed for at få arbejde. " En rulleliste" som de med succes har kørt med i Esbjerg gennem mange år. Udover dette har vi deltaget i mage andre møder. Jeg deltager i en gruppe der arbejder med at få en ny bygning opført i Arnbjerg Parken hvor Minimurerene bl.a. skal have til huse. Byggeriet er planlagt til at blive placeret der hvor den hvide bygning med i 2016. Udføres af frivillig arbejdskraft er også en del af toiletter Påtænkes er i dag. opført som Rubert Iversens gamle bygning. Det påtænkes at den skal stå klar til foreningens 150 års jubilæum planen.

15.marts.2016 Generalforsamling Stiftelsen, Nørregade Varde

Formanden Gustav Petersen sagde i beretningen følgende:

I aften har vi generalforsamling for 150 ’ende gang. Første generalforsamling blev afholdt, nemlig den stiftende som blev afholdt 1.December1866. Starten gik ved indkaldelse af møde hos restauratør Stuhlmann i Arnbjergstræde lørdag d. 24 November hvor Redaktør Rudolf Helms og nogle øvrige Håndværkere indkaldte til møde

I det forløbne år skulle vi efter 5 år til at se krisen vende. Mødet blev afholdt kl. 6 om aftenen og der kom så mange at der var stor trængsel. Ved den stiftende generalforsamling var der 83 medlemmer, og så begyndte Varde Håndværkerforening den tilværelse, som nu i år runder 150 år. Det kommer jeg meget mere ind på ved vores fejring af jubilæet lørdag d. 5 November 2016 på Hotel Arnbjerg. En ting er helt sikkert, der er sket rigtigt meget igennem de 150 år.

Vi skal nu se tilbage på 2015, et ikke så ringe år endda for vore virksomheder. Krisen skulle næsten være ovre og der er lys for enden af tunnelen.

 Indtjeningen i vores virksomheder halter stadigvæk og der afgives stadigvæk meget lave priser ved licitationerne der også er meget kraftigt medvirkende til den dårlige indtjening. Vore kunder fik igen mulighed for at få et håndværkerfradrag og denne ordning er forlænget og også gældende i 2016 mest på energiområdet. Det giver da noget arbejde til vore medlemmer.

Varde Håndværker & Industriforening har 55 aktive og 45 efterlønnere, pensionister.

2015 var året hvor vi sagde goddag igen til medlemskabet af Håndværksrådet. Det var et oprindeligt et dyrt medlemskab for foreningen idet de ydelser som vi får igennem Håndværksrådet, også blev tilbudt af de enkelte arbejdsgiverorganisationer. Derfor meldte vi os ud i 2013, men måtte foranlediget af et større tilskud fra Varelotteriet på 100.000 til de nye toiletter her i lokalet, melde os igen da det var et krav for at opnå tilskuddet. Det gode er at vi har fået lov til at bruge midler fra Varelotteriet til betaling af kontingentet og det dermed ikke belaster foreningens kasse.

Der er rimelig stor aktivitet i Kommunen og i Varde By. Der er gang i flere store projekter, Jacobihuset, Byggeri i Storegade samt ved Lunden og der er spændende projekt på vej så der kan bygges ejer/lejerboliger på Materielgårdens areal. Ligeledes er der planer om et Kulturhus. Disse aktiviteter må have en afsmittende effekt på beskæftigelsen.

Vi fik det nye rådhus indviet i 2015 og det skal jo så holde i mage år.

Det varer ikke længe inden vi får ”flaskehalsproblemer”. De fleste dygtige svende er i arbejde. Derfor opfordrer jeg kraftigt til at I tager lærlinge ind så vi beskytter vore fag.

Vi har mange aktiviteter i gang. Der er 2 der trækker tænder ud. Det er at vi som I ved aktivt er gået i front og d. 30.marts stifter ”Varde Miniby Fonden” der er oprettet i forbindelse med det nye byggeri vi gerne skulle have op at stå i Arnbjerg til Minimurerne. Vi har tilsagn p.t om støtte for 2.050.000 og skal have samlet ca. 3.3 mill. kroner ind, så kan byggeriet starte. Husleje/drift har vi sikret via udleje til Varde Kommune.

Vi er i gang med at udarbejde udbudsmaterialet og det vil blive udbudt i fagentrepriser til Håndværker & Industriforeningens medlemmer.

I denne uge går vi i gang med forureningsundersøgelsen på grunden.

Det skal lykkes os at samle midlerne ind, således at vi kan nå at få byggeriet færdigt til overdragelse i forbindelse med vort jubilæum.

Jeg har søgt alle 58 Håndværker & Industriforeninger i Danmark der modtager midler fra Varelotteriet om støtte. Er sket i samarbejde og med tilladelse fra Varelotteriet. Hvis ’en forening vil give os støtte skal de have tilladelse til donationen fra Varelotteriet. Det tror jeg ikke er noget problem. Vi har en ansøgning liggende ved A.P Møller og Hustru Chastines Mc’Kinniey Møllers fond.

Nå tilbage til dagligdagen og lidt politik samt relationen til de kunder vi lever af.

Det er trepartsforhandlinger i gang. De forhandlinger understreger, at det vi kalder den danske model stadig har en rolle at spille. I det hele taget tror vi stadig på, at danske virksomheder er bedst tjent med at fortsætte ad den vej.

For den danske model indebærer overenskomster, der omfatter næsten alle, og så har vi væsentlig mindre lovgivning, end man har i andre lande. Det giver bedre fleksibilitet og gennemskuelighed. Det stiller imidlertid krav om, at arbejdsmarkedets parter sikrer, at overenskomsterne skal følge med tiden.

Som brancher er vi dybt afhængige af, at vores kunder har tillid til, at vi udfører arbejdet ordentligt og til den rigtige pris. Heldigvis nyder vi faktisk stor tillid hos vores kunder.

Tilliden er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af, at vi i brancherne satser på uddannelse, kvalitetssikring og følger udviklingen i ny teknik og nye materialer.

Det skal vi blive ved med, for tilliden er grundlaget for, at vi får nye og flere opgaver i fremtiden. Mulighederne er til stede. Der bliver mere fokus på energi, på komfort i boliger og institutioner, på indeklima, blot for at nævne nogle af de forhold, der kan skabe værditilvækst.

Det er også klart, at vi ikke får noget forærende. Markedet er præget af konkurrence. Og ikke blot i branchen, men også fra andre brancher/udenlandske virksomheder.

Lige lidt sjovt. I efteråret 1924 var der drama i Varde. Håndværkerforeningen fik nys om at Byrådet havde tildelt virksomheder der ikke var bosat i Varde, arbejde. Der blev protestmøder og annoncer i dagspressen. Fælles møder med de faglige organisationer. Arbejdet skulle bevares i byen og for byens håndværkere :0)

Vi skal hele tiden huske, at virksomhederne ikke er dygtigere end de medarbejdere, vi ansætter. Så fagene stiller krav til stadig udvikling og efteruddannelse, så vi adskiller os synligt fra andre, der forsøger at arbejde på vores nøgleområder

Vi er på vej mod nye tider med stadig hårdere konkurrence, stigende kundekrav og mere komplekse løsninger. Men vi er parate og forberedt på de nye tider. Og vi ved, hvor vi skal hen.

Viden, kompetence, tillid og strategi er nogle af de kerneområder, som de fleste virksomheder allerede udvikler. Det er med til at sikre, at vi som brancher er godt klædt på til at møde fremtidens udfordringer.

Jeg vil nu slutte min beretning med at sige tak til bestyrelsen for det store stykke arbejde der bliver ydet i dagligdage både i foreningen, men ikke mindst driften af den dejlige stiftelse Junie Augste Hansen, hvor vi i aften er tilstede. Det kræver en stor indsats at bevare disse flotte bygninger.

Valg: Ingen ændringer af bestyrelsen

Gustav Petersen, Flemming Schantz, Jan Lundkvist ,Claus Jørgensen, Poul Ries, Palle Kuntz

Minibyen 50 År-20. August 2016

I dejligt sommervejr med både byger og solskin markeredes dagen med et rigtigt flot og velbesøgt arrangement. Kl. 12.30 marcherede varde Garden gennem byen og sluttede kl. 13.00 ved Minibyen hvor festlighederne begyndte. Der var taler af Varde Kommunes borgmester Erik Buhl samt Formanden for Varde Håndværker & Industriforening Gustav Petersen. 7 kanten optrådte, vores lokale lirekassemand ”Chris the Barber” frisørmester Chris Graversen optrådte med festlige melodier og det var i det hele taget en rigtig dejlig dag.

150 års Jubilæet 5.November 2016

Invitationer udsendt

Formændene gennem 150 år:

Redaktør R. Helms                                                1866-76.

Smedem. C. C. Hansen                                        1876-80, 87-94.

Farver H. Kastoft                                                  1880-81.

Farver C. E. Christensen                                      1881-85.

Redaktør Bølling                                                   1885-87.

Kunstdrejer D. Madsen                                       1894-99.

Snedker Th. Jørgensen                                         1899-1901.

Buntmager A. S. Nissen                                       1901-14, 23- 26.

Smed J.S. Th. Christensen                                   1914-17.

Malermester C. Mecklenborg                            1917-23.

Bogtrykker Henrik Nordhjem                             1926-49.

Stenhugger M. Christiansen                               1949-52.

Smed A. Sørensen                                                1952-54.

El Installatør C. B. Lundkvist                                1954-65.

Skorstensfejer Lønborg                                         1965-1967

Driftsbestyrer Gunner E .Hansen                      1967-1977

Murermester Verner Sørensen                         1977 -1983

El Installatør Leif Strandvig                                  1983-1989

El Installatør Jan Lundkvist                               1989-2004

El Installatør Jens Chr. Holm                             2004-2012

El Installatør Carsten Christensen                    2012-2013

Kundechef-VVS Installatør Gustav Petersen  2013-

LEDELSEN GENNEM 150 År-                                                                                      (grundet manglende protokol kan der være beklagelige mangler)

Redaktør R. Helms                                                  1866-76.

Guldsmed N. Dam                                                   1866-70.

Farver H. Kastoft                                                      1866-69.

Garver Godtfredsen                                             1866-69, 73-75.

Skomager J. M. J. Brender                                  1866-71,72-76.

Urmager C. Blinkenberg                                      1869-71.

Skomager J. Seested                                             1869-71.

Drejer C. Kock                                                           1870--71, 75- 76.

Smed Carl Hansen                                                 1871-76.

Maler H. Holdt                                                          1871-73.

Sadelmager J. Tarp                                                 1871-76.

Klodsmager B. Møller                                           1872-74.

Skrædder L. Alber                                                   1874-76.

Urmager Conrad Jensen                                       1876-76.

Smed C. C. Hansen                                                  1876-80, 8 3- 94.

Rebslager H. Hansen                                              1876-79.

Farver H. Kastoft                                                      1876-81.

Kunstdrejer D. Madsen                                         1876-80, 89- 99.

Sadelmager J. Tarp                                                 1876-84.

Farver C. E. Christensen                                        18 79-8 5.

Bager F. P. Feddersen                                           1880-88.

Smed S. Blinkenberg                                              1880-83.

Maler J. Pedersen                                                   1881-84.

Snedker Severinsen                                               1884-96.

Rebslager P. Th. Bruun                                          1884-89.

Redaktør Bølling                                                      1885-87.

Farver Rud. Hansen                                                1887- 88.

Snedker J. C. Jensen                                               1888-93.

Blikkenslager J. Z. Thomsen                                1889-93.

Snedker Th. Jørgensen                                          1893-1901.

Sadelmager J. Falk                                                  1893-1902.

Guldsmed J. F. Rathje                                            1894-1903.

Urmager F. Hansen                                                 1896-99.

Buntmager A. S. Nissen                                         1899-1914, 1917- 26.

Smed J. S. Th. Christensen                                   1899-1917.

Bødker C. Lund                                                         1901-08.

Maler C. Mecklenborg                                          1902-23.

Guldsmed V. Billing                                                1903-07.

Møllebygger P. K. N. Korsholm                           1907-16.

Bager Sv. Sørensen                                                 1908-16.

Guldsmed Axel Kjelst                                             1914-16.

Tømrer J. Thomsen                                                 1916-42.

Skræder A. S. Schmidt                                           1916-25.

Bogtrykker H. Nordhjem                                      1916-49.

Skomager I. B. Christensen                                  1923- 26.

Tømrer H. Chr. Hauberg fra                                 1925-40.

Murer Kr. Pedersen                                               1926-32.

Snedker S. Simonsen                                             1926-29.

Bødker J. Larsen                                                       1929-38.

Bager A. Hansen                                                      1932-42.

Bogbinder L. Lauridsen                                         1938-47.

Tømrer S. Sørensen                                                1940-46.

Stenhugger M. Christiansen                               1949-52.

Karetmager Sanggaard                                          1949-53.

Smed A. Sørensen                                                   1946-49, 50-54.

Bogbinder Helge Lauridsen                                 1947-53.

Maler C. Winkler                                                     1949-49.

Installatør C. B. Lundkvist                                     1950-65.

Gas og vandmester J. Kaster                               1952-55.

Glarmester Burchardt                                            1953-56.

Blikkenslager R. Iversen                                        1953-62.

Murer Hans Pedersen                                           1954-63.

Bogtrykker Normann Thomsen                         1955-61, 1965-

Mekaniker J. Sørensen                                          1956-62.

Maler S. Rich Christensen                                    1961-

Blikkenslager Dyeremose                                    1962-

Skorstensfejer Lønborg                                         1962-

Driftsleder G. Hansen                                            1963-1973

Malermester Henrik Ejlerskov                           1965-1997

Murermester Verner Sørensen                         1977-1983

VVS Installatør Erik Nielsen                                 1982-2002

El Installatør Jan Lundkvist                                  1983-

VVS Installatør Jørgen Hansen                           1981-1997

Murermester Niels J.H.Andersen                              -2005

Murermester Poul Ries                                         2006-

Kundechef-VVS Installatør Gustav Petersen 2003-

Entreprenør Flemming Schantz                         1998-2006 -2012-

VVS Installatør John Nielsen                               1995-2010

Fabrikant/direktør Palle Kuntz                           2008-

Autoforhandler Kurt Tange                                 2002-2010

Tømrermester Niels Lund                                    1998-2003

VVS Installatør John Nielsen                               1985-

Malermester Claus Jørgensen                           2005-

El Installatør Jens Chr. Holm                                1998-2012

Tømrermester Anders Linde                              2013-

REPRÆSENTANTSKABET:

Murer H. J. Christensen                                        1894-1908.

Redaktør H. P. Hansen                                          1894-1901.

Skomager E. Hovedskou                                       1894-1918.

Bødker Chr. Lund                                                    1894-1901.

Skræder N. Nielsen                                                 1894-1908.

Blikkenslager J. Z. Thomsen                                1894-1927.

Buntmager Nissen                          1894-99, 1916-17, 1926-30.

Maler S. Thomsen                                                   1894-98.

Tømrer J. C. Thorbøll                                              1894-98.

Farver C. E. Christensen                                        1898-1910.

Bager E. Nielsen                                                       1898-1911.

Kunstdrejer D. Madsen                                         1899-1922.

Bogtrykker V. Brendstrup                                    1901-08.

Snedker Th. Jørgensen                                          1901-10.

Sadelmager Chr. Falk                                             1908-11.

Maler H. Holdt                                                          1908-16.

Farver Th. Hansen                                                   1908-33.

Guldsmed Axel Kjelst                                             1910-14.

Bogbinder N. F. Kastoft                                         1910-19.

Guldsmed V. Billing                                                 1911-23.

Skomager J. B. Christensen                                 1911-23.

Guldsmed P. J. Hansen                                          1914-31.

Møllebygger Korsholm                                          1916-20.

Vognfabr. J. Th. Christensen                               1918-24.

Snedker S. Simonsen                                             1919-26.

Tømrer H. C. Hauberg                                            1920-25.

Skomager A. Svendsen                                         1922-40.

Maler C. Mecklenborg                                          1923-23.

Murer J. C. Christensen                                        1923-29.

Tømrer S. Sørensen                        1923-29, 1938-40, 1946-58.

Murer Kr. Pedersen                                               1924-26.

Gartner H. V. A. Larsen                                          1925-53.

Bager Antonius Hansen                                        1926-32.

Bødker J. Larsen                                                       1927-29.

Blikkenslager E. Christiansen                              1929-32.

Bogbinder L. Lauridsen                                         1929- 38.

Vognfabr. H. Th. Christensen                             1929-42.

Maler Vittarup                                                         1930-40.

Direktør Thorup                                                       1931-42.

Karetmager Sanggaard                                          1932-43, 1956-59.

Vaskeriejer Knudsen                                              1932-43.

Sadelmager Frits Pedersen                                 1933-

Smed S. A. Sørensen                      1940- 46, 1949- 50,1954-56.

Stenhugger M. Christiansen                                1940-43, 1952-66.

Murer Nisbeth                                                          1940- 54.

Installatør C. B. Lundkvist                                     1943- 50.

Slagter H. Paulsen                                                   1943-56.

Gas- og vandmester J. Kaster                             1950- 52, 1955- 61.

Bager Jens P. Hansen                                             1950-53.

Bogbinder Helge Lauridsen                                 1953-58.

Slagter Caspersen                                                   1954-60.

Maler S. Rich Christensen                                    1956-61.

Skorstensfejer Lønborg                                         1956-62.

Tømrer Erik Larsen                                                 1958-65.

Arkitekt Riis Olsen                                                   1942-54.

Maler C. Winkler                                                     1943-49.

Bager S. Sørensen                                                   1943-56.

Glarmester A. Burchardt                                      1958-

Murer Jes Christensen                                          1959-

Installatør E. Jensen                                               1960-

Glarmester H. C. Nielsen                                      1961-

Bogtrykker Normann Thomsen                         1961- 65.

Bogtrykker Rechter                                                1962-

Blikkenslager Børge Nielsen                                1965.

Maler Ejlerskov                                                        1965-1997

Installatør Puggaard                                               1966-

Rpræsentantskabs Formændene:

Blikkenslager J. Z. Thomsen                                1894-1920.

Guldsmed Billing                                                     1920-23.

Tømrer H. C. Hauberg                                            1923-25.

Buntmager A. S. Nissen                                         1925-30.

Skomager A. Svendsen                                         1930-35.

Bogbinder L. Lauridsen                                         1935-38.

Vaskeriejer Knudsen                                              1938-43.

Gartner H. V. A. Larsen                                          1943-53.

Sadelmager Frits Pedersen         1                      1953-

Medlemsvirksomhederne i 2016

Efterlønnere & Pensionister

Alice Larsen

Allis Termansen

Anne Larsen

Anne Svendsen

Bjarne Simonsen

Carl G. Ovesen

Egon Kaster

Egon Schultz

Ejvind Kristensen

Erik Steen Kristensen

Gerda Sørensen

Grete Eriksen

Hilda Levring

Jens Chr. Holm

Ina kristensen

Inge Have Jørgensen

Ingeniør Svend Sørensen

Ingerlise W. Jensen

Jan Lundkvist

Jens Chr. Nielsen

Jens Tange

John Nielsen

Karen Mortensen

Karin Christiansen

Kirsten Hansen

Knud Erik Jørgensen

Kurt Andresen

Lis Nielsen

Niels Bloch Nielsen

Niels Lund

Ole Svendlund

Orla K. Pedersen

Ove knudsen

Poul Momme

Preben Andersen

Selma Christensen

Sigrid Nielsen

Sonja Strandvig

Stephania Iversen

Svend Børge Thomsen

Svend Sundbæk IT

Svend Å. Tonnesen

Verner Sørensen

Villy Søgård

Vivi Duus

Så tilbage til historien

Håndværket har rod i de ældste tider. Dets vej går over flinten, bronzen og jernet.

Købstaden blev centrum for handelen og trak håndværket til

sig, da der havde udviklet sig et bysamfund.

Håndværkets udvikling gennem tiderne er ofte og udførligt

omtalt. Håndværkeren satte en ære i at udføre godt arbejde. ,,Ustraffeligt arbejde" blev målet for hans stræben. Det var også forudsætningen for at blive medlem af lavet.

Grundloven 1849, som fastslog næringsfrihedens princip,

og næringsloven 1857 førte til ophævelse af lavene.

En ny tid i håndværkets udvikling var inde.

1864 blev på mange måder et skift i udviklingen i vort land. Neder­lagets år blev indgang til vækst og fremdrift på mange områder. Også i den gamle købstad åndede man lettet op, da besættelses­tidens onde periode var forbi. Som det hed i byens avis: Ovenpå den i fjor tilbagelagte trængselstid er troen på fremtiden vendt tilbage.

Det havde været en trang tid præget af indkvartering og fjenders

rekvisitioner, for hvilke i første omgang kommunerne måtte betale.

I mange tilfælde skete leverancerne gennem byens købmænd, der havde en betydelig fortjeneste derpå. I den lille bog, som Ludvig

Murtfeldt skrev i anledning af Varde Handelstandsforenings 50 års

jubilæum, fortæller han, at købmændene A. K. Bastrup, J. W. Pal­ludan, Beck Thomsen, Søren Thomsen og Edvard Niedhardt havde leverancen til tropperne, der lå i Varde og omegn i seks uger under våbenstilstanden og købte deres kost, og fortjente på den forretning 2500 Rigsdaler eller 500 Rigsdaler hver, som gik af fjendens lommer.

Der var også andre, der havde klaret sig under besættelsen. Således

fortælles om konditor Hans Kaas i Vestergade, at han i god tid havde sikret sig store forsyninger af øl, og at det trods besættelsen lyk­ked­es ham at få forsyninger frem, så han kunne give en håndsræk­ning både til Ribe og Ringkøbing. Der var gang i forretningen, og Kaas måtte slide i det både tidligt og silde.

Det var en dag, at kammerherren fra Nørholm, der også havde ind-      

kvartering, kørte op foran forretningen i Vestergade for at få en for­syning øl. Kusken havde en stor kasse med tomme flasker med i vognen.

Men Kaas havde ikke tid til at tappe. Ølfadene var i gården, og

ville kammerherren ha' det, måtte han selv ta' det. Og så satte ejeren af Nørholm sig til at tappe, mens kusken proppede! Således             

fortaltes historien. Det var ikke alene den lille mand, der led under besættelsens tryk.

Efter krigens afslutning kom krigsskadeerstatningen, som for Varde bys vedkommende androg ca. 22,000 Rigsdaler

Købstaden havde på dette tidspunkt godt et par tusinde indbyggere,

blandt hvilke købmænd og embedsmænd var de toneangivende, som man siger.

Et par tal kan fortælle lidt om forholdene i bysamfundet.

Sparekassen for Varde by og omegn, som var stiftet 1850, viste i sit

regnskab for 1864 indskud på 136,483 Rigsdaler I sparekassen var 1134

konti, 486 tjenestetyende, 284 børn, 83 gårdmænd, 52 håndværk-                     ere , 36 søfarende, 28 husmænd eller indsiddere, 15 arbejdsfolk eller daglejere. Resten var forskellige såsom brandfor­sikringsforeninger, legater, aftægtsmænd, enker og andre.

Af skatteligningen for 1865 fremgår, at af 30 skatteydere med 400

Rigsdalers indtægt var 18 håndværkere, af 10 med 800 Rigsdalers indtægt

3, af 8 med 1000 Rigsdaler var 1 og derover kun 2 håndværkere. Den højest ansatte indtægt var 6200 Rigsdaler Det var en købmand. Ifølge

"Danske Atlas", som udkom 1768, var der da i Varde godt 70, der             

ernærede sig som håndværkere, nemlig:

1 bager, 1 barber, 1 bogbinder, 2 bødkere, 1 drejlsvæver, 4 farvere,

4 felberedere, 2 gørtlere, 3 glarmestre, 3 grovsmede, 1 guldsmed,

1 handskemager, 2 hattemagere, l karetmager og hjulmand, 2 klein-

smede, 1 kobbersmed, 1 maler, 1 møller, 1 parykmager, 2 rebslag-

ere, 1 sadelmager, 8 skomagere, 1O skrædere, 3 slagtere, 2 snedker,

3 tømmermænd og 10 ulden- og linnedvævere.

Hvordan de har kunnet klare sig i en by på knap 800 indbyggere,

Hvor­af 550 var over 12 år og repræsenterede ca. 150 familier, er

næsten ikke til at forstå. Men levefoden var lav.

Vi rykker hundred år frem i tiden. Der blev taget fat på mange

måder. 1865 begyndte man tilplantningen af Varde Sdr. plantage.

Man begyndte brolægningen af byens gader. Det blev i første om-   gang Hospitalsgade og Vestergade.

Brolægningen af byens gader medførte øget renholdelse af disse.

I april 1866 udstedte byfogden på kommunalbestyrelsens vegne bekendtgørelse om, at når der om sommeren foruden den sæd­vanlige færdsel trækkes fire gange daglig ca. 600 kvæghøveder gennem byen, så var det vedtaget, at gadefejningen fra 15. maj til 15. oktober af grundejerne skulle foretages daglig inden kl. 9 formiddag.

Der blev bygget adskilligt, voldene forsvandt. Håndværkerne, der

havde været værkstedsarbejdende blev efterhånden også butiks­handlende, ikke blot med deres egne fremstillede, men også senere med fabriksvarer. Ellers måtte man i almindelighed opsøge hånd­værkeren på værkstedet, når man ville gøre en bestilling. Som hos snedkeren i Brogade, der lavede ligkister og altid havde een færdig på værkstedet. Og den benyttede han til sin middagssøvn, fortælles det.

Med hensyn til reklame måtte man også tage de forhåndenværende

midler i brug. I en dødsannonce, som en håndværker, navnet skal

ikke gengives, i august 1863 lod indrykke, hedder det: ,,Igår be­hag­edet det skæbnen ved en slimfeber at bortkalde min tro hen­givne kone og ømme moder til fire børn. Da jeg fortsætter min forretning med snoreliv uden sømning, beder jeg alle venner, som dette uerstattelige tab går nær til hjerte, fremdeles at beære mig med deres tillid, thi der gives et gjensyn . . . "

Socialt set var håndværkerne dårligt placeret, selv om det ikke var

som et par århundrede tilbage, at en håndværker ikke kunne være

medlem af bystyret, som bestod af borgmester og rådmænd. Først

1619 blev det tilladt at optage håndværkere. Men det fik ingen

prak­tisk betydning, da rådmændene supplerede sig selv og ved af­gang valgte de tilbageværende altid en af byens rigeste købmænd,

helst indenfor familiens kreds.

I 1857 havde købmændene i Varde dannet deres forening til vare­tagelse af handelstandens interesser. Men ellers var foreningslivet indskrænket til Borgerforeningen, stiftet 1846. Her mødtes borger­ne til drøftelse af mange problemer til gavn for byen. Herfra startedes bl.a. skytteforeningen, sangforeningen, planen om en fribolig osv.

I 1853 stiftedes klubben "Enigheden", og også her ser man en social      

skillelinje. Klubben startede det nævnte år med 37 medlem­mer. Først 1856 træffer vi de første håndværkere i denne forenings med­lemsliste, nemlig kobbersmed Gotfredsen, redaktør og bog­trykker Helms og farver Nicolajsen, 1857 bagermester Feddersen, 1860 guldsmed Lundt, 1869 sadelmager P. Tarp, 1874 garver Andersen, 1876 jernstøber Birch og hjulmager Olsen. 20 år senere er det også kun to håndværkere, som optages.

Der kan næppe være tvivl om, at dannelsen af Varde Handelstands­forening (nu Varde Handel) har været inspirerende for tanken om, at håndværkerne dannede en sammenslutning.

I januar 1862 udsendte indenrigsministeriet et cirkulære til amt­mændene om at tilskynde håndværkerne til at tilpasse sig efter de nye forhold ved at danne foreninger, i hvilke alle håndværkere i en by kunne stå sammen, og gennem hvilke de ved forenede kræfter kunne virke for håndværkernes dygtiggørelse og opkomst. At man allerede i 1861 havde dannet en håndværkerforening i Ringkøbing,

har utvivlsomt også virket ansporende. Og man har formentlig gentagende drøftet problemet, når man har været samlet ved Borgerforeningens klubaftener.

Men der skulle en enkelt mand til at være igangsætteren for at få den så ofte drøftede tanke realiseret. Det var redaktør Rudolf

Helms, der i 1854 havde begyndt trykkeri og udgivelse af byens første avis.

Han og nogle andre håndværkere indkaldte til et møde hos

restau­ratur Stuhlmann i Arnbjergstræde den 24. november 1866. Det var en lørdag aften ved 6-tiden, at et stort tal af byens håndværkere stævnede mod Stuhlmanns restauration. Der kom så mange, at der utvivlsomt har været trængsel i de små lokaler. Vardekardusens røg har nok hængt i luften og små sorte med otte graders brændevin været på bordene.

Det var guldsmed Dam, der åbnede mødet, og redaktør Helms, der redegjorde for betydningen af at danne en håndværkerforening.

Der var enstemmig tilslutning hertil. Og der blev valgt et udvalg til at indkalde til en stiftende generalforsamling og her fremlægge udkast til vedtægter. Udvalget blev redaktør Helms, guldsmed Dam, farver

Kastoft, skomager J. M. Jensen Brender og garver Godtfred­sen.

Allerede den følgende lørdag, den 1. december, kunne man holde

stiftende generalforsamling. Her vedtoges det fremlagte udkast til

vedtægter, der indmeldte sig 83 medlemmer, og der valgtes be­styrelse. Det blev den på den sidst forløbne lørdag valgte udvalg.

Og så begyndte Varde Håndværkerforening den tilværelse, som nu

runder de hundred år.

FORENINGENS FØRSTE BESTYRELSE

Det er ikke hensigten gennem en skildring af Varde Håndværkerforenings tilværelse gennem de forløbne hundred år at forfalde til

persondyrkelse, men det vil være forkert ikke at give den mand, der

samlede håndværkerne, gjorde dem bevidste som stand, arbejdede

for at placere dem som de nyttige borgere og medhjælpere i dettes

demokratiske udvikling, en nærmere omtale.

Redaktør og bogtrykker Rudolf Helms var født i Assens 1820. Hans far var auditør, by- og herredskriver. Rudolf Helms blev exam. jur., fuldmægtig i Kerteminde og oprettede et juridisk kontor i Horsens. Her udgav han fra nytår 185 3 et tidsskrift "Nørrejydsk Tidende". Det gik ikke. Han måtte opgive det, søgte og fik så kgl. bevilling til at drive et trykkeri i Varde, hvor han den 7. juli 1854 udsendte det første nummer af "Vesterjydsk Avis". At han besluttede sig for at tage til den vestjydske købstad skyldtes, at her var medlemmer af den Helms'ske familie, der havde lovet at støtte det nye foretag­ende.

Skønt opvokset i et Højre-hjem var Helms i sin indstilling i nøje

kontakt med den demokratiske opfattelse, som var på vej, og den

sociale forståelse, som var tiltrængt.

Det varede ikke længe, inden Rudolf Helms kom i konflikt med em-

­bedsmændene ikke mindst den daværende byfoged Bagger. Helms

var borgernes talsmand overfor overgreb, urimeligheder og bureau-

krati. Utallige er de historier, som kan fortælles om byfogdens ind-

stil­ling overfor befolkningen.

Helms følte sig som håndværker, bogtrykker, og det var også på

den baggrund, at han gik i spidsen i arbejdet med at samle hånd­værkerne.

De opgaver, han pegede på for den nystiftede forening, viser ham

som fremskridtets mand. Sygekasse, uddannelse, sparekasse osv, alt sammen det, som kunne styrke håndværkeren i hans daglige tilværelse og i samfundet.

Helms var en flittig mand, måske mere kampens end forhandlingens

mand. Men han sparede ikke sig selv. For ham var stiftelsen af

Varde Håndværkerforening ikke et problem, som var løst ved, at foreningen kom til verden. Han ledede den gennem de første van­skelige år, hvor forståelse skulle skabes, mange spørgsmål skulle klares og andre løses. Men Helms' dygtighed og indsigt klarede, hvad der kom frem.

Ikke mindst i den sidste halvdel af hans "regeringstid" var der van­ske­ligheder og kravet til sammenhold stærkt belastet, det kan vi

læse om senere, og det medførte, at han trak sig tilbage fra ledelsen

af Varde Håndværkerforening.

Da Rudolf Helms trak sig tilbage som formand og afleverede for­hand­lingsprotokollen, som af ham var forbilledlig ført gennem de

ti år og for dette afsnit er et udmærket kildemateriale til forening­ens historie, skrev han i forhandlingsprotokollen:

"Når jeg nu afslutter den af mig fra foreningens begyndelse førte

forhandlingsprotokol og afleverer den til den nye formand, kan jeg

ikke undlade at bevidne alle dem, jeg har haft med at gøre i foreningens anliggender i det lange tidsrum siden 1. december 1866, og hvis velvillige samarbejde har lettet mig arbejdet som formand ikke lidt, min bedste tak og påskønnelse.

Gid foreningen, efter at sammenslutningen af byens håndværkere

har fundet sted, må florere og trives ligeså godt, som jeg som den

gamle formand ønsker det.

Varde, den 6. maj 1876. R. Helms."

Rudolf Helms ønsker for den forening, han var medstifter af, gik i opfyldelse.

VARDE HÅNDVÆRKERFORENINGS FØRSTE LOVE

§ 1. Håndværkerforeningens væsentligste Øjemed skal være at give den talrige Klasse af Haandværkere Lejlighed til at samles og udveksle Meninger og Ideer, fatte Beslutninger, sigtende til at fremme Standens Vel samt fremme Enighed indbyrdes.

§ 2. I Foreningen kan kun optages berettigede og virkelig nærings­drivende Haandværksmestre, for saa vidt de ikke ved Dom ere fundne skyldige i en i den offentlige Mening vanærende Handling. Skulde der nogen Sinde blive Spørgsmaal om Forstaaelsen af, hvem der er "berettiget og næringsdrivende Haandværksmester", afgør en Generalforsamling Spørgsmaalet. Optagelsen sker i et Direktions­møde efter i Forvejen at være anmeldt hos Formanden, og finder Direktionen, at den har Tvivl om Optagelsen, kan den henstille Sagens Afgørelse til en General­forsamling. Naar et Medlem udtræd­er af Foreningen, taber han straks sin Ret til Andel i Foreningens Ejendele.

§ 3. Foreningen afholder ordinære Møder (Generalforsamlinger)

hveranden Maaned, den første Mandag i Maaneden, for saa vidt

det ikke er en Helligdag, ellers den paafølgende Mandag. Det første

ordinære Møde afholdes den første Mandag i Januar 1867. Ved

de første ordinære Møder i Januar, April, Juli og October Fjerdingaar

erlægges Fjerdingaarskontingentet, der bestemmes til 24 Sk. for hvert Fjerdingaar, stedse forud for et Fjerdingaar. Ethvert Medlem,

som optages ved Foreningens Stiftelse, svarer i Indskud 1 Rigsdaler,

som erlægges efter Opkrav straks til Foreningens Kasserer, med

mindre Nogen skulde ønske at faa Udsættelse med Indskuddet, da

kan dette betales med en Sjettedel i hvert af de første 6 ordinære

Møder, naar man derom henvender sig til Bestyrelsen. Af disse Indtægter afholdes alle Foreningens Udgifter, saa vel som Syge­bidragene.

Skulde Foreningens Midler ved mulig indtrædende stor Sygdom

blandt Medlemmerne gaa ned til saa lav en Sum, at Direktionen

skønner et Ekstrabidrag nødvendigt, sammenkalder denne en Generalforsamling, som derpaa bestemmer Bidragets Størrelse.

Ny indtrædende Medlemmer have ved deres Optagelse at erlægge

et Indskud af 1 Rigsdaler 48 Sk. foruden det ordinære fjerdingaarlige

Kontingent, for saa vidt de ere 50 Aar eller derunder; ere de over

50 Aar, forhøjes Indskuddet til 2 Rigsdaler

Ekstraordinære Møder har Bestyrelsen Ret til at sammenkalde, lige­som det ogsaa er Bestyrelsens Pligt at foranstalte Ekstramøder, naar mindst 18 Medlemmer af Foreningen skriftlig maatte opfordre der­til. Saavel til disse som til de ordinære Møder, hvortil ethvert Med­lem saavidt muligt bør give Møde, indvarsles 4 Dage forud gennem Varde Avis.

Ved Møderne kan Ingen udøve Stemmeret uden ved personligt

Møde, og de Udeblivende ere pligtige til at underkaste sig, hvad

de Mødende bestemme.

§ 4. Bestyrelsen skal bestaa af 5 Medlemmer, af hvilke det første

Aar afgaar to efter Lodtrækning, det næste de tre. Hvert andet Aar

afgaar fremdeles de to ældste og hvertandet de tre. - Disse Valg

foregaa stedse i Januar-Mødet og de Fratrædende kunne vælges

paany, hvis de ere villige til at modtage Genvalg. Første Valg kan

ingen undslaa sig for. Bestyrelsen vælger af sin Midte selv sin For­mand, Kasserer og Regnskabsfører, hvilken sidste altid aflægger

sit Regnskab for det forløbne Aar i hvert Aars Januar-Møde. -

Kassereren fører en Kassebog, som til enhver Tid skal være til­gængelig for Bestyrelsens Medlemmer, der til ubestemte Tider skulle efterse denne og derom give Kassebogen Paategning. Naar Kassebeholdningen overstiger 50 Rigsdaler, skal den af gives til Forrent­ning i Varde Sparekasse.

§ 5. For at Bestyrelsen maa bruge Foreningens Navn til Ansøgninger

eller Klager eller deslige, maa de tre Fjerdedele af de paa en i den

Anledning sammenkaldt Generalforsamling Mødte have stemt for

Sagen.

§ 6. Formanden tilsiger til Møderne, leder Forhandlingerne ved

samme og drager Omsorg for, at Forhandlingsprotokollen bliver

ført nøjagtig. Kassereren modtager Kontingenterne og Alt, hvad

der ellers maatte tilflyde Foreningens Kasse, udbetaler Foreningens

Udgifter, naar de ere anviste af Formanden, samt aflægger Regn­skabet, hvilket sidste bliver at revidere af dertil valgte Revisorer af

Foreningens Medlemmer.

§ 7. Naar et Medlem af Foreningen enten selv eller gennem et andet

Medlem til Formanden afleverer Lægeattest om at have været syg i

tre Uger, da beordrer denne Kassereren til at udbetale den Syge 4

Rigsdaler 48 Sk., og såfremt Sygdommen vedvarer, da fremdeles 1 Rigsdaler

48 Sk. i hver af de følgende tre Uger, efter hvilken Tid Understøttel-

sen aldeles ophører, og kan ingen i et Aar fra den sidste Gang, han

har faaet Sygehjælp, yderligere erholde saadan. For­eningen lønner en Læge, hos hvem Medlemmerne paa Forlangende kan erholde gratis Lægehjælp.

Denne Paragraf træder først i Kraft d. 1. Januar 1868, dog således,

at såfremt Bestyrelsen finder, at et Medlem i Tiden indtil den

nævnte Dato maatte blive særdeles trængende til Sygehjælp, skal

en Generalforsamling sammenkaldes, og denne afgør da, hvorledes

et saadant Medlem skal hjælpes.

§ 8. Skulde der nogensinde i Foreningens Møder ske Brud paa Orden og Rolighed, eller saadanne Handlinger foretages, der kunne

anses for upassende eller stridende mod Foreningens Formaal, og

paagældende ikke efter Opfordring af Bestyrelsen træder tilbage in-

den Sømmelighedens Grænser, da skal ved samme Møde stemmes

om, hvorvidt en saadan kan vedblive at være Medlem, eller han skal

ekskluderes. I sidste Tilfælde taber han tillige sin Ret til Foreningens

Ejendele.

§ 9. Udebliver et Medlem med Kontingent til Forfaldstiden, og han

ikke i det næste ordinære Møde betaler det Resterende, da afgør Forsamlingen i Mødet, hvorledes der skal forholdes med Restanten.

§ 10. Forandringer i disse Love kan kun foretages i Januar-Møderne,

og kun naar de to Trediedele af de Mødende stemme for sam­me. Til at tage gyldig Beslutning maa stedse mindst 25 af Medlemmerne være tilstede og afgive Stemme. Er dette Medlemstal ikke tilstede ved en Generalforsamling, da indvarsles paa sædvanlig Maade til en ny Generalforsamling næste Mandag, og simpel Stemmeflerhed af de mødende afgør da Sagen.

§ 11. Bestyrelsen har at opslaa i Forsamlingsværelset for hvert Mødes Begyndelse, hvilke Sager der ere til Forhandling. Naar et af

Foreningens Medlemmer ønsker en Sag forhandlet i et Møde, har

han senest Dagen før at anmelde det for Formanden.

§ 12. Skulde Foreningen nogensinde af hvilkensomhelst Aarsag

blive opløst, da arver Friboligen for værdige, trængende Borgere

og deres Enker Foreningens Ejendele.

I den ovenfor gengivne form blev den nystiftede forenings love ved-

taget efter forelæggelsen fra det nedsatte udvalgs side. Lovene har naturligvis måttet ændres adskillige gange i de forløbne hundred år under hensyn til udviklingen, opgaver, som blev taget op, praktiske

forhold. Senest er de ændret på generalforsamlingen i jubilæums- året.

HANDVÆRKETS UDØVERE OG FORENINGENS STIFTERE

Som nævnt var der ved stiftelsen af Varde Håndværkerforening

indtegnet 83 medlemmer, og allerede i foreningens første år voks-              ede medlemstallet. Ganske naturligt har der været håndværkere, der har været lidt afventende overfor det nye.

Bestyrelsen fotograferet i bogtrykker H elms have mod Arnbjergs­stræde. Foran: Helms, Dam og Kastoft. Bagved: Brender og Gotfred­sen. I baggrunden: red. Bølling, Helms' stedsøn, senere formand for håndværkerforeningen.

I 1842 var der kongebesøg i Varde. Det var Christian VIII, der

gæstede den gamle købstad, og i anledning af besøget havde by-    foged Wedel-Heinen udarbejdet en beskrivelse af byens forhold. Af denne beskrivelse, som iøvrigt vandt Majestætens bevågenhed, fremgår det:

1432 indbyggere, på bygrunden 220 huse. Håndværkere: 3 bagere,

1 bogbinder, 1 barber, 3 bødkere, 1 bøssemager, 4 drejere, 3 farvere, 2 feldberedere, 1 gartner, 1 gørtler, 1 glarmester, 5 grov­smede, 3 guldsmede, 1 handskemager, 2 hattemagere, 2 hjulere, 4 kleinsmede, 2 kobbersmede, 3 malere, 4 murmestre, 3 rebslagere, 6 sadelmagere, 16 skomagere, 12 skrædere, 2 slagtere, 14 snedkere, 2 tømmermænd, 2 urmagere, 1 drejlsvæver.

Øvrige næringsdrivende borgere var l brændevinsbrænder, 1 møller,

10 høkere, 24 købmænd og 15 værtshusholdere.

De 83 håndværkere, der stiftede Varde Håndværkerforening, var:

Alber, skræder.

Alber, bager.

Andersen, H.C., smed.

Bejer, F., sadelmager.

Blinkenberg, R., smed.

Blinkenberg, T.C., skomager.

Borsk, skomager.

Bredahl, J.C.J., skomager.

Brender, J.M. Jensen, skomager.

Christensen, P.H., ølbrygger.

Christensen, P., skomager.

Dam, N., guldsmed.

Damsgaard, R.H., murermester.

Danielsen, D.J., karetmager.

Dolbert, O., sømsmed.

Eitmann, T.J., blikkenslager.

Falk, J., sadelmager.

Feddersen, C.M., væver.

Friis, J.P.H., skomager.

Geihler, A., smed.

Geihler, Chr., smed.

Glistrup, bager.

Gotfredsen, G., garver.

Hansen, Rud. H., farver.

Hansen, C.C., grovsmed.

Hansen, M., skræder.

Helms, R., redaktør og bogtrykker.

Holm, J.C., skomager.

Holm, Johs., glarmester.

Holdt, H., maler.

Jacobsen, S., garver.

Jacobsen, P., barber.

Jacobsen, H., barber.

Johansen, H.A., kurvemager.

Kaas, H., konditor.

Kastoft, S., væver.

Kastoft, J., væver.

Kastoft, H., farver.

Knigge, A., snedker.

Knigge, C., skræder.

Kock, C., drejer.

Lohmann, F.P., kobbersmed.

Lambrecht, C.H., skræder.

Lassen, S., smed.

Lassen, Chr.R., snedker.

Lauridsen, L.N., bager.

Linde, sadelmager.

Lohse, H., bogbinder.

Liiders, J.H., skomager.

Madsen, M., drejer.

Madsen, H.C., maler.

Møller-Hansen, skomager.

Nielsen, C.C., snedker.

Nielsen, N.T., skomager.

Nissen, Chr., gørtler.

Nissen, H., snedker.

Nissen, L., kleinsmed.

Olsen, R., karetmager.

Pedersen, J., snedker.

Pedersen, V., væver.

Poulsen, M., klejnsmed.

Rasmussen, J., buntmager.

Rosengaard, P.F., sadelmager.

Rømhild, gartner.

Sand, skomager.

Sand, O.C., skræder.

Schmidt, K.M., skomager.

Severinsen, P.H., snedker.

Stephensen, C.O., cigarfabrikant.

Seested, J., skomager.

Stich, konditor.

Stehr, snedker.

Sørensen, T.C., farver.

Sørensen, T.B., glarmester.

Sørensen, C., guldsmed.

Sørensen, A.E., skomager.

Tarp, Jacob, sadelmager.

Tarp, M.H., drejer.

Tarp, Jens, drejer.

Thorbøll, J.E., sadelmager.

Fordeler vi dem efter fagene, så var der 3 bagere, 2 barberer, l blikkenslager, 1 bogbinder, 1 bogtrykker, 1 bundtmager, 1 cigar­fabrikant, 4 drejere, 3 farvere, 2 garvere, l gartner, 2 glarmestre, 1 grovsmed, 2 guldsmede, 1 gørtler, 2 karetmagere, 2 kleinsmede, 3 konditore, 1 kobbersmed, 1 kurvemager, 2 malere, 1 murer, 15 skomagere, 6 sadelmagere, 8 snedkere, 5 skrædere, 1 sømsmed, 5 smede, 4 vævere, I ølbrygger.

Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne de fremdragne

oversigter, idet den sidste jo ikke omfatter alle håndværkere i køb­staden ca. 25 år efter den første, fortæller oversigterne måske allige­vel noget om, på hvilke områder det håndværksmæssige ar­bejde udgjorde en del af købstadens næringsliv. Skomagere og skrædere var endnu i overtal som værkstedarbejdende håndværk­ere. Der var den gang hverken sko- eller herremoderåd. I efterlad­enskaberne efter en mangeårig skomager findes endnu en bog med nøje oplysninger om kundernes fødder, og skræderne har utvivl­somt også gemt de mål, som blev taget, så man var klar, når kunden kom igen, selv om der i mellemtiden var sket en lille ændring i legems­bygningen. Om foreningens første ledelse - det udvalg, som havde taget initiativet til dannelsen af Varde Håndværkerforening - disse biografiske oplysninger:

Redaktør Rudolf Helms, født den 29. oktober 1820 i Assens. Etab­lerede sig som bogtrykker i Varde i henhold til kgl. bevilling og

udsendte 7. juli 1854 første nummer af Vesterjydsk Avis. Død 30.

nov. 1878.

Guldsmed Niels Dam, født 1822. Fik borgerskab i Varde 27. febr.

1847. Boede i Vestergade. Død 1873.

Farver H. Kastoft, født 1829, etablerede sig 1852 i Brogade, tidligere

farver Schmidt. Død 1899.

Garver Gotfred Godtfredseri, født 1821, død 1884.

Skomager Jens Jensen Brender, født den 4. dec. 1830, næringsbevis

20 okt. 1855, nåede at holde 50 års mesterjubilæum.

DE MANGE OPGAVER, SOM LÅ FOR

Der var, som omtalt, mange opgaver at tage fat på for den nystift­ede håndværkerforening og dens ledelse i henhold til den udstedte ,, programerklæring".

Allerede den 5. december 1866 samledes bestyrelsen og valgte redaktør Helms til formand og farver H. Kastoft til kasserer. Farver

H. Kastoft drev et betydeligt farveri i Brogade, nu tømrer Duus'

ejendom. Man bestemte, at foreningen skulle have en fast medlemsaften, nemlig mandag, da foreningslokalet var reserveret

for medlemmerne.

Hos Kaas i Vestergade afholdtes foreningens møder og udstillinger til den fik sin egen bygning.

 Man antog også et bud, væver Kastoft. Fast­sættelsen af hans løn blev udskudt, til man så, hvor meget, der blev at bestille. Efter årets forløb blev aflønningen sat til 10 Rigsdaler Allerede     

på det sidste møde i december beskæftigede bestyrelsen sig med det kommunalpolitiske, nemlig det forestående valg af medlemmer af borgerrepræsentationen, og man var enig om at arbejde for at samle stemmerne om skomager Nielsen, farver Thuun og købmand J. W. Palludan.

På mødet i marts, den 11., møder man spiren til de unges uddan­nelse. Gartner Rømhild foreslår undersøgelse af, hvad der kan gøres for at få en tegneskole for håndværkslærlinge. Det bliver drøftet på senere generalforsamlinger, og i september bliver man enig om på baggrund af tilbud fra bl.a. overlærer Larsen at søge etableret en søndagsskole.

Også generalforsamlingen i maj blev betydningsfuld. Her blev nem­lig spørgsmålet om en sparekasse lagt frem. Fjorten dage efter ved en ekstraordinær generalforsamling blev love vedtaget og i august måned konsul og kæmner Haunstrup valgt som bogholder og kas­serer.

I forårsmånederne var også spørgsmålet om afholdelse af udstilling

af håndværkernes frembringelser blevet drøftet. Der blev valgt en

udstillingskomite, som skulle søge en udstilling gennemført ved

jule­tid. Komiteens navne skal nævnes. Det blev: maler Poulsen,

gartner Rømhild, konditor Kaas, urmager Blinkenberg, bogbinder

Lohse, skomager Nielsen og farver Thuun.

Der skulle i sommertiden være valg af medlemmer til lignings­kommissionen, og foreningen markerede sin tilværelse ved at opstille fire kandidater, hvoraf de tre blev valgt, deraf foreningens næstformand, guldsmed Dam.

Sommeren var gået. Der har måske ikke i starten været så stor til­slutning til mandags-aftnerne. Ihvertfald, da bestyrelsen samledes

til møde den 2. september, og vinteren altså var nær, så drøftede

man både forenings- og udstillingslokale, og så blev man enig i, at

når man skulle have et godt udstillingslokale, så kunne man også

flytte mandagsaftnerne. På den måde frigjorde man sig for forhold­et til Stuhlmann og flyttede til Kaas i Vestergade, hvor håndværker­foreningen holdt til, indtil den fik sin egen bygning.

Der må her indflettes nogle bemærkninger om Hans Kaas. Han var

søn af avlsbruger Kaas, der boede i Grydergade, Aalestinget, og

født 1828. Konditor Steck havde etableret sig på Torvet og senere

købt grunden i Vestergade, hvor han opførte teatret. Han kunne

imidlertid ikke klare udgifterne, måtte sælge, og det blev Hans Kaas

og hans slægt, som i mange år drev Varde teater, indtil bygningen

måtte vige for udviklingen.

Man forlod altså restauratør Stuhlmann i Arnbjergstræde. Han klarede ikke forretningen særlig længe. Måske lå han for afsides eftersom byudviklingen skred frem. Ved udgangen af 1869 kom ejendommen til tvangsauktion og blev ved tredje auktion solgt for 1000 Rigsdaler Stuhlmann flyttede til Smedegade, nuværende Frelsens hærs ejendom, hvor han etablerede sig som forhandler af frø. Han døde i november 1870, 511/2 år gammel.

Og skulle man ikke? Det var spørgsmålet på generalforsamling i

september fejre stiftelsesdage, og bestyrelsen var helt ud enig heri.

Væver Kastoft kom på stikkerne, som man siger, ud med en liste,

og til "et festmåltid så økonomisk som muligt", tegnede der sig 71

medlemmer.

At foreningens bestyrelse med ildhu er gået ind for arbejdet, frem­går bl. a., at der i foreningens første leveår blev kaldt på den ved generalforsamlinger og møder i årets løb ikke mindre end 15 gange. Kun enkelte var fraværende ved enkelte møder.

Og købstadens håndværkere sluttede op om foreningen. Ved hvert

af de afholdte bestyrelsesmøder var der optagelse af nye medlem­mer. Det blev til ialt en snes i årets løb.

Og til supplement af den foran anførte liste over medlemmer ved

foreningens stiftelse bør anføres de, der sluttede op 1 det første ar.

Det var:

Urmager Pedersen, buntmager Ruffert, malermester Poulsen, farver

Thuun, maler Jensen, urmager Blinkenberg, klodsmager Clausen,

Bag­er C. Beier, slagter Bune, den ældre, jernstøber Bjelke, den ældre, murer Laust Olling, skræder Stau, snedker Jens Sørensen, konditor Porfelt, murermester Hansen, bager Poul Jensen, jern­støber Bjelke, den yngre, rebslager Hans Hansen, guldsmed Rathje, skomager og værtshusholder N. Uhd.

Der var et lille problem med optagelse af klodsmageren. Hans virk­somhed var jo en fri næring. Men han blev på bestyrelsens indstil­ling alligevel optaget.

DEN FØRSTE BRUGSFORENING I VARDE

Stiftelsen af Varde Håndværkerforening i 1866 var ligesom et

spædt træ, som plantes med nænsomme hænder, og som man ikke

mindst i de første vækstår hæger om for at planten kan få fodfæste,

vokse og skyde grene ud til alle sider. Og således blev det. Mange

grene voksede ud på det træ, som var plantet. Væksten skuffede ikke plantningsmændene. Der voksede store bærende grene på træet. Og der var naturligvis enkelte grene, som måtte kappes for at give luft og mere grokraft for de grene, som var tilbage.

Det vil i denne forbindelse være naturligt at omtale foreningens etablering af en brugsforening.

For de unge, der læser denne skildring er denne tanke måske ufor­ståelig. Men for hundred år siden var forholdene ganske ander­ledes end i dag. Problemerne var andre end de er i dag. Kooperationen kom frem som et led i arbejdet for bedring af de sociale forhold, og at kooperationen har udviklet sig til noget helt andet i samfundets struktur i dag, er en anden sag.

Det er ganske fornøjeligt at bemærke, at man i Ringkøbing hånd­værkerforening, som blev stiftet 1861, havde drøftet spørgsmålet

om en brugsforening allerede et år efter foreningens stiftelse. Da

regnskabet for det første år blev forelagt, var der en kassebe­hold­ning på 21 Rigsdaler, og der blev på generalforsamlingen stillet forslag om at anvende beløbet til indkøb af husholdningsartikler som koge­ærter, ris, puddersukker og deslige. Man ville herved kunne spare 20 procent.

Generalforsamlingen sagde imidlertid nej. Pengene skulle i stedet

i sparekassen, og så blev den første brugsforening altså ikke op­rettet i Ringkøbing.

Det var pastor Sonne i Thisted, der havde udgivet et skrift om

brugs­foreninger og deres betydning. Dette var også nået til disse

egne, og det var baggrunden for, at formanden på generalfor­sam­lingen i januar 1868 omtalte denne sag, som blev livligt forhandlet, og som på en fremlagt liste fik tilslutning af 38 medlemmer, der indmeldte sig og tegnede sig for et ugentligt bidrag - dog ikke over 4 sk.

Ledelsen af en brugsforening skulle foreløbig varetages af hånd­værkerforeningens bestyrelse, og der skulle fremlægges lister, hvor medlemmerne kunne tegne sig, forskellige steder i byen, såvel på aviskontoret som hos en række restauratører, således hos Niels Uhd, Bojsen, L. Tranberg, Chr. Christensen, Nørreport, og Rask Sørensen.

Håndværkerforeningens bestyrelse arbejdede energisk med sagen,

man var klar over, at her var et middel til at komme i forbindelse

med den gamle købstads opland, og allerede i februar havde for­eningen, som Helms skriver, kontaktet flere agtede mænd fra byens omegn.

Brugsforeningen blev startet. Love var blevet vedtaget, til kasserer

og uddeler var antaget overlærer Larsen og konsul Haunstrup. Løn­ningen til uddeleren skulle afgøres efter første kvartals forløb. Det samme var tilfældet for opkræverens vedkommende. Det var væver Kastoft, og han fik foreløbig 10 sk. ugentlig. Og med Haunstrup skulle man efter et kvartals forløb forhandle om han ville fortsætte og nedlægge sin egen købmandshandel.

Jeg opholder mig lidt ved dette: den frie håndværkerstands opret­telse af en brugsforening. Man må se på forholdene med datidens

øjne. De folk, som stod i spidsen for håndværkerforeningen og

brugsforeningen, var demokrater, talsmænd for en gruppe borgere,

flittige og nøjsomme, som man ikke havde taget hensyn til.

Men naturligvis vakte oprettelsen af en brugsforening megen modstand i bestemte kredse. Samtidig øgedes tilslutningen til medlemskredsen. Konsul Haunstrup trak sig tilbage som uddeler, og der blev bekendtgjort:

Ledig plads

Den 1. oktober bliver pladsen som bestyrer af brugsfor­ening­ens udleveringssted i Varde ledig og ønskes besat med en helst ugift. Lønnen er 300 Rigsdaler årlig foruden godtgørelse for belysning og varme. Kaution for betroede oppebørsler – hvilken kan be-     stå i vederhæftig selvskyldnerkaution - fordres.

I et bestyrelsesmøde den 2. oktober blev købmand A. Andersen antaget og "udleveringsstedet flyttet til det i hr. Andersens gård på

Torvet lejede butikslokale."

Med den tilslutning, som brugsforeningen havde fået fra landet,

blev der også her etableret udleveringssteder, således i Henne, hvorom man kan læse, at der den 12. dec. 1870 blev holdt gene­ralforsamling efter endt gudstjeneste for at tage bestemmelse om, hvorvidt udsalgsstedet skal flyttes til Henne i stedet for som hidtil i Stausø.

På dette tidspunkt var man oppe på 400 medlemmer og kunne give

en dividende på 4 pct.

Men modstanden mod brugsforeningen var voksende. I Ribe, hvor

der også var etableret en brugsforening, vedtog handelstandsfor­eningens medlemmer, at de ikke ville benytte de vognmænd, der

også kørte for brugsforeningen.

Så vidt gik man ikke i Varde. Her havde man til gengæld byfoged

Bagger. Han rejste sag mod brugsforeningen med påstand om løsning af næringsbevis, til bevilling til brændevinshandel og til betaling af skat. Inden denne sag kom til afgørelse havde lignings­kommissionen pålignet brugsforeningen skat af en indtægt på

350 Rigsdaler

Dommen, som byfoged Bagger afsagde, fulgte naturligvis hans påstande, og brugsforeningen fik en bøde på 10 Rigsdaler og sagens omkostninger.

Men håndværkerforeningens formand, medstifter af brugsfor­eningen og formand for denne, havde også læst jura, og man appellerede til landsretten, som den 12. oktober 1869 frifandt brugsforeningen.

Det kunne byfogden naturligvis ikke lade sidde på sig, og sagen

gik til højesteret, og her endte det lille, muntre drama den 11.

januar 1870 med frifindelse i overensstemmelse med landsrettens

dom. Sagsomkostninger blev pålagt det offentlige.

Den juridiske sejr klarede ikke andre problemer, som kom til at foreligge indenfor håndværkerforeningen. Man havde spekuleret

på køb af en ejendom, så både brugsforening og håndværkerfor­ening kunne få egne lokaler. Men den tanke måtte opgives. Brugs­foreningen flyttede til hattemager Rathjes gård i Vestergade.

Levetiden for Vardes første brugsforening var imidlertid nær sin

afslutning. Forholdene indenfor foreningen, som vi siden skal læse

nærmere om, medførte, at brugsforeningens fortsættelse måtte opgives.

I et protokollat fra et bestyrelsesmøde den 2. juli 1872 meddeles

lakonisk, at der i anledning af brugsforeningens ophør behandles

et andragende fra foreningens bud, væver Kastoft, om en lønfor­højelse. Bestyrelsen fastsatte så en årlig løn af håndværkerforening­en og sygekassen på 10 Rigsdaler og af sparekassen på 24 Rigsdaler Som en

erstatning for, hvad Kastoft mistede ved brugsforeningens ophør

bevilgedes ham 5 Rigsdaler af håndværkerforeningens reservefond.

Den 23. august 1872 blev der efter begæring af brugsforeningen

i lokalerne i Vestergade holdt auktion over forskellige handelsvarer,

hør, humle og rom, et fuldstændigt butiksinventarium, en trækvogn,

tønder, fustager m. m.

Således endte den første brugsforening i Varde.

HÅNDVÆRKERNES SYGEKASSE

Arbejdsprogrammet for den nyvalgte bestyrelse spændte vidt. Der

var i indbydelsen til det stiftende møde også tale om oprettelse af en sygekasse omfattende enten håndværkere eller også foruden dem deres svende og tyende.

Forlængst havde man i købstaden en borgerlig ligkasse, så de, der

var medlemmer heraf, kunne komme i jorden. Men en sygekasse

med en hjælp til de, der blev ramt af sygdom og ikke kunne udføre

deres arbejde, kendte man ikke noget til.

I lovenes § 7 var indført medlemmernes rettigheder i forhold til en

sygekasse, idet dog var fastsat, at sygehjælpen først skulle træde

i kraft fra 1. januar 1868. Det var jo en ny tanke, så man har nok

villet give tid til, at den kunne vinde fuld forståelse.

På den første generalforsamling i 1868 - det var den 6. januar -

var både spørgsmålet om brugsforening, som bestyrelsen havde beskæftiget sig med i årets løb, og sygekassen på dagsordenen, så det var en generalforsamling, som nok kunne kalde på medlem­mernes interesse. Der var da også mødt over halvdelen af forening­ens medlemmer. Her mødte bestyrelsen med forslag om, at syge­kassen skulle være tilgængelig for alle og enhver udenfor forening­en, så den kunne gøre så megen nytte som muligt. Her understreges påny den almene sociale indstilling, som stifterne havde og at det ikke på alle områder først og fremmest var standens interesser, det gjaldt at varetage.

Der var naturligvis, skriver redaktør Helms, et længere ordskifte,

og man enedes om at udsætte bestyrelsens ændringsforslag et år,

medens sygekassen straks trådte i virksomhed for medlemmernes

vedkommende som i lovene foreskrevet.

På januar-generalforsamlingen i 1869 var mange spørgsmål på

dags­ordenen, og da man nåede til sygekasseproblemet, var klokken

blevet 11, så man udsatte sagen til næste generalforsamling. Den

blev holdt den 19. marts, og her blev forslaget om, at kassen skulle

være åben for alle, vedtaget. Indskudet kunne afdrages med 8 sk.

ugentlig.

På næste generalforsamling vedtoges det at sende lister rundt, og

der nedsattes en komite til at arbejde for sagen.

Det kendetegner iøvrigt redaktør Helms ledelse af foreningen, at

han altid forstod, når der kom spørgsmål frem, at få nedsat en

komite, som skulle arbejde med det, og næsten altid medlemmer

udenfor bestyrelsens snævre kreds, hvorved andre kræfter blev draget ind som medarbejdere til gavn for foreningens arbejde i sin

helhed.

Det første medlem udenfor foreningens kreds, der meldte sig, var

sagførerfuldmægtig Ludvig Murtfeldt, den senere kendte litterat og

Varde-historieskriver.

Der viste sig god tilgang af medlemmer, og selv om man betegnede

sygekassen som "Den alm.", var det håndværkerforeningens be­styr­else, som ledede og administrerede den som tilfældet var for brugs­foreningen og sparekassens vedkommende, så det har ikke været hvileposter, de fem bestyrelsesmedlemmer havde påtaget sig.

Da en kreds af håndværkerforeningens medlemmer dannede Hånd­værkerforeningen af 1871, hvorom vi senere hører, og optog de fleste af de opgaver, som hidtil havde været røgtet af håndværker­foreningen, blev der naturligvis sat ekstra ind på agitationen. I 1872 kunne man i Vesterjydsk Avis læse:

Den alm. Sygekasse

optager enhver uden hensyn til stand eller stilling, som fører et      

ordentligt levned, ikke nyder fattigunderstøttelse og ikke er over 55 år gammel. - For medlemmer under 45 år er indskudet 1 Rigsdaler en gang for alle og 2 mk. hvert fjerdingår, som kan indbetales med omtrent 19 sk. om måneden i det første år og siden 11 sk. om måneden. - For medlemmer på 45 år og derover er indskudet 1 Rigsdaler 3 mk., hvilke kunne betales med 12 sk. månedlig.

Sygehjælpen er 2 Rigsdaler ugentlig. Sikkerhed: Foruden kassens

be­­hold­ning ved udgangen af forrige år 638 Rigsdaler, reservefonden

ca. 800 Rigsdaler

Trykte indmeldelsesblanketter og alle fornødne oplysninger

meddeles af enhver af undertegnede bestyrelse.

R. Helms. G. Gotfredsen. J. Tarp. C. Hansen. B. Møller.

I 1876 fik sygekassen et sølvbryllupslegat af agent P. Debell og hu-

stru på 500 kr., hvis renter skulle anvendes til at øge sygehjælpen,

og da organist Bjelke på generalforsamlingen i 1889 ønskede at

høre, hvorledes det var gået sygekassen i de forløbne tyve år, fik

han at vide, at den havde en kapital på 1779 kr.

På samme generalforsamling, hvor lovene var til revision, stillede

redaktør Hansen forslag om en lovændring gående ud på, at der af

foreningens midler oprettedes en fond på 2000 kr., hvis renter

skulle anvendes til forhøjet eller forlænget sygehjælp til sygekassens

medlemmer. Forslaget faldt med 18 stemmer for og 14 imod.

Grunden hertil har sikkert været, at man på samme generalforsam­ling indgående beskæftigede sig med spørgsmålet om rejsningen af

foreningens bygning, hvortil der var for få penge.

1892 kom loven om statsanerkendte og dermed understøttede syge­kasser, og den rejste naturligt spørgsmålet om at søge stats­anerkendelse, selv om man derved skulle udskille sygekassen som en selvstændig forening.

Statsanerkendelse blev søgt, men kunne ikke opnåes. Der blev henvist til, at der allerede var to statsanerkendte sygekasser i købstaden. Og så drøftede man på en række generalforsamlinger spørgsmålet om at udskille sygekassen fra håndværkerforeningen. Herom traf man dog først bestemmelse på september-general­for­samlingen i 1903 og konfirmerede denne ved anden behandling i januar 1904. Sygekassen blev selvstændig fra 1. april 1904 med bogtrykker Brendstrup (formand), boghandler Kastoft (kasserer), og maler Holdt som bestyrelse.

Udviklingen var ikke sygekassen gunstig. I 1904 blev der i sygehjælp

udbetalt kr. 1,25, til kvinder 0,75 pr. dag. Ved regnskabsårets ud­løb i 1920 var kassebeholdningen 168 og sparekassebogen på 1179 kr. Medlemstallet var dalende, og på generalforsamlingen den 25. august 1936 stillede sygekassens formand, bogbindermester L. Lauridsen, forslag om at likvidere sygekassen, at lukke for tilgang

af medlemmer og at afvikle den gennem håndværkerforeningens

bolig og hjælpefond, som var stiftet i 1933.

Forslaget blev tiltrådt, og den 20. januar 1937 underskrev sygekas­sens bestyrelse, L. Lauridsen, murermester Nisbeth og barbermester Budde, et overdragelsesdokument, af hvilket det fremgår, at syge­kassens midler på dette tidspunkt var 2.521 kr. samt Poul Debel og hustrus legat, som nu var på 739 kr. Beløbet overdroges til hånd­værker­foreningen.

Noteres bør det, at sadelmagermester J. C. Jensen i omtrent 30 år

havde været sygekassens kasserer, at der i februar 1939 kun var 10

medlemmer tilbage, og da der var fare for en kontingentforhøjelse,

gled også de ud.

Et kapitel i foreningens virke var dermed afsluttet.

At det var en betydningsfuld sag, bestyrelsen havde taget initiativet

til i sin tid, lader tilbageblikket ikke tvivl om. At medlemmerne

følte det som en god håndsrækning, er der en lille historie om. Den

fremgår af protokollen fra et bestyrelsesmøde den 19. april 1870.

Formanden fremlagde her en skrivelse, han havde modtaget fra fru

Maren Sørensen i U.S.A. Hun, der var født Blinkenberg, var sammen

med sin mand udvandret til Amerika. Hendes mand, konditor

Sørensen, havde inden rejsen udmeldt sig af såvel håndværker­foreningen som sygekassen, og hun anmodede om, at hun i mand­ens sted måtte indtræde som medlem. Man kan forestille sig de svære overvejelser, bestyrelsen stod overfor, men imødekom dog andragendet på betingelse af, at hun fremskaffede lægeattest og at hendes lavværge, drejer Koch, der iøvrigt var medlem af bestyr­elsen, indestod for, at hendes mand ingensinde skulle gøre rettig­heder gældende overfor foreningen, uden at hun frafalder.

Selv om det var en beskeden håndsrækning, man kunne yde på

hjemlig grund, så har den utvivlsomt stået for fru Sørensen som

noget betydningsfuldt i forhold til den barske virkelighed i det

fremmede.

OG EN ALDERDOMSUNDERSTØTTELSESKASSE

Det var naturligt, at spørgsmålet om de unges uddannelse var et af

de første, man beskæftigede sig med i den nystiftede forening.

Men det bør noteres, at man også havde øje for, hvorledes ældre

og udtjente medborgere skulle klare sig.

Byens ældste forening havde allerede i 1863 nedsat en komite for

at skabe en fribolig for værdig trængende borgere eller deres enker,

og man gik i gang med en 4 sk.s ugentlig subskription og håbede

på, at velstående borgere ville give gaver til formålet. Blandt de

syv medlemmer af komiteen var fire håndværkere, nemlig redaktør

Helms, snedker Klinting, bager Feddersen og smed Blinkenberg.

Så kom krigen og standsede indsamlingen. Først 1866 blev den

gen­­optaget, og kun langsomt voksede kapitalen. I 1875 kunne man

dog realisere planen. Indenfor håndværkerforeningen havde man

fulgt den med interesse. Ikke blot var adskillige af foreningens

medlemmer blandt subskribenterne, foreningens generalforsamling bevilgede også kontant støtte til planens gennemførelse.

Men med opførelsen af friboligen var trangen for hjælp til de ældre

ikke udløst.

Kunne man ikke hjælpe med bolig, kunne man dog måske hjælpe

med understøttelse.

På april generalforsamlingen stillede bestyrelsen forslag om opret­telse af en alderdomsunderstøttelseskasse. Der blev som sædvane var nedsat en komite til at arbejde med spørgsmålet, og på juli-general-forsamlingen besluttede man kassens oprettelse. En del af overskuddet fra de årlige udstillinger skulle gå til kassen og anvendes til uddeling til trængende medlemmer eller enker. Uddelingen skulle foregå i december måned.

Allerede det første år havde man 160 kr. at uddele, det blev til fire

portioner juleglæde, hvoraf de tre tilfaldt enker.

Da der kom lovgivning om alderdomsunderstøttelse, ændredes navnet til Varde Håndværkerforenings Understøttelseskasse, senere blev det bolig- og hjælpefondet, som nu med støtte af de legatmidler, som i årenes løb er skænket foreningen, hvert år kan yde ældre medlemmer eller deres efterladte en hjælpende hånd i årets sidste måned. Allerede i 1871 var der på en generalforsamling stillet forslag om en begravelseshjælp. I første omgang blev der ikke nogen realitetsbehandling af spørgsmålet, men det blev dog senere vedtaget, idet bestyrelsens forslag om 20 Rigsdaler blev reduceret til 10 Rigsdaler I 1890 blev det vedtaget, at hvert medlem ved et dødsfald skulle yde 25 øre, og at den samlede sum straks skulle udbetales til enke eller arvinger.

Senere er der fastsat bestemte beløb som begravelseshjælp afhæn­gig af medlemsskabets åremål.

Men spørgsmålet om en fribolig eller stiftelse for gamle håndværk­ere var ikke døet hen. Det dukkede op igen på generalforsamlingen i oktober 1887. Da stillede en kreds af medlemmer forslag om ned­sættelse af et udvalg til at fremkomme med forslag om en fribolig for gamle håndværkere. Det blev forkastet med 33 stemmer mod 28.

Baggrunden herfor har formentlig været de planer om en for­eningsbygning, som man arbejdede med.

I 1891 havde man haft den store håndværkerfest med vognoptog,

som havde givet et godt overskud, og derfor rejstes på generalfor­samlingen i august spørgsmålet om en henvendelse til kommunen om at skænke en grund til en håndværkerbolig. Det blev vedtaget. Et halvt år efter gav byrådet afslag, og så var man enig i at lade sagen hvile indtil videre.

Men den havde ikke mistet sin livskraft.

I 1926 blev der til foreningen anonymt skænket et legat på 500 kr.

Det skulle være grundlaget for et fond med midler til hjælp for

ældre håndværkere og fortrinsvis ved opførelse af en håndværker­stiftelse.

Efter nogle års forløb blev det oplyst, at legatgiveren var murer­mester N. Kr. Pedersen, og der blev i 1933 vedtaget vedtægter for Håndværkerforeningens Bolig- og Hjælpefond, som stadig vokser bl.a. ved "fødselsdagskronen" og ved arrangementer, som har været afholdt siden vedtagelsen.

Fondets formål er at yde hjælp med hovedformål at tilvejebringe et

håndværkernes alderdomshjem. Indtil dette sidstnævnte kan ske,

kan halvdelen af fondets renteindtægt anvendes til hjælp, medens

den anden halvdel tilskrives kapitalen.

Fondets bestyrelse er håndværkerforeningens bestyrelse.

Legatstifterens søn, arkitekt Svend Søndergaard Pedersen, Køben­havn,skænkede i 1940 en tegning til en håndværkerstiftelse i

Varde. Bestyrelsen lod udarbejde et overslag i henhold til denne

tegning, hvorom formanden, bogtrykker Nordhjem, gav meddelelse

på generalforsamlingen i 1941. Overslaget viste, at det ville dreje

sig om en udgift på 184,000 kr. Men muligheden for at financiere

opførelsen var ikke til stede. Man måtte derfor se tiden an og sam­tidig arbejde for at øge fondet, i hvilken forbindelse der i dagene 23.-25. marts blev afholdt en basar, som gav et overskud på 1.561 kr. Ved denne lejlighed var håndværkerforeningens sal dekoreret med motiver fra Varde i fortid og nutid. Hvad de sidste angår, så man her bl. a. svømmebassinet med udspringsvippe!

Efter besættelsen blev spørgsmålet om håndværkerstiftelsen påny

aktuelt. Krigstidens hæmning af boligbyggeriet gjorde sig nu gæld­ende. Opførelse af en stiftelse ville dog skaffe nogle lejligheder.

Fondet fik af kommunen stillet til rådighed det gamle sygehus med

dertil hørende grund, og et projekt omfattende 39 lejligheder blev

udarbejdet.

Projektet viste sig imidlertid uigennemførligt af økonomiske grunde.

Man opererede nu med en opførelsessum på 460.000 kr., og der

kunne ikke opnås statstilskud, hvilket måtte være en forudsætning

for financieringen. I 1950 blev det gamle sygehus med grund til­bage­leveret til kommunen.

Fondet fik erstatning for de udgifter, det havde haft til bygningerne

i de forløbne år og tilsagn om en anden velbeliggende grund, når

projektet om en håndværkerstiftelse kan realiseres.

Selv om problemet om en håndværkerstiftelse var lagt hen, var det

dog stadig levende ikke mindst blandt de ældre håndværkere. I

1955 forelå i henhold til den foran omtalte aftale et tilbud fra kom-

­­munen om en grund ved Vestervold - vest for præstegårdens have.         

Man lod fra foreningens side af byens arkitekter udarbejde skitse-

projekt. Det af arkitekt Riis Olsen fremlagte blev det fore­trukne. Det anslog byggesummen til 290.000 kr., og man mente, man var så klar                

til at gå i gang, at man i Håndværkerforeningens Sparekasse op-      sagde fondets midler - de stod på opsigelse.

Den projekterede bygnings beliggenhed passede imidlertid ikke byrådet, og der måtte et nyt projekt til, baseret på den del af grund­en, som tilfredsstillede byrådet. Man nåede så langt som til at få afholdt licitation. Men da opførelsen var baseret på statstilskud med solidarisk ansvar, kunne projektet ikke gennemføres. Det faldt på generalforsamlingen med 19 ja, 34 nej og 8 blanke stemmesedler. Et forsøg på den efterfølgende generalforsamling på at puste liv i sag­en lykkedes ikke.

Så kom atter en stilhedens periode, og i 1961 meddelte byrådet, at

det af hensyn til gymnasieplanerne gerne ville stille en anden grund

til rådighed og naturligvis holde foreningen skadesløs for de ud­gifter, den havde haft ved projekteringen.

Nogen anvendelig grund kunne ikke findes. Der gik nogen tid med at søge. Men i 1964 tilbød byrådet at tilbagekøbe den givne gave. De to parter, byrådet og foreningens ledelse, blev enige om, ,,at kom­munen betaler 25.000 kr. plus 3000 kr. for arkitekthonorar, når bygning af stiftelse påbegyndes eller senest om tre år fra det tids­punkt aftalen blev sluttet."

Foreløbig vokser bolig- og hjælpefondet.

SPIL - SPIL OG OVERSKUD

I Varde Håndværkerforenings tilværelse har også lotteriet spillet

en rolle.

Det første jydske lotteri var Vejle amts industrilotteri, som blev op­rettet 1871. Tanken, som også var optaget i andre egne af landet,

var, at man ved at bortspille håndværkets frembringelser dels kunne

skaffe afsætning og dels kunne skaffe midler til de foreninger, som

fik koncession til at drive lotteri.

Men man blev hurtigt klar over, at en centralisering var fornuftig,

og de forskellige lokale lotterier blev i 1873 slået sammen til Alm.

jydsk varelotteri.

Det var dog først i 1878, at Varde håndværkerforening på en ekstra

generalforsamling den 21. maj besluttede at indtræde i dette lotteri

som garant og dermed deltage i det eventueIIe udbytte. Og så vidt

det kan ses, var det første udbytte, foreningen fik, 215 kr. i 1881.

Beløbet blev indsat i sparekassen.

Men den ovenfor nævnte centralisering var ikke slut. Også de andre

landsdele havde deres varelotterier, og den konkurrence, de gav

hinanden, medførte dannelsen af Alm. dansk vare- og industri­lotteri.

Spørgsmålet om tilslutning hertil var til behandling på en general­forsamling i 1887 og vedtoges. Der skulle fra de foreninger, som tidligere var tilsluttet det jydske lotteri til garanti og driftskapitalen indbetales 4000 kr. Det blev for Varde Håndværkerforening 98 kr. Der blev nedsat et lotteriudvalg, formand blev bager Feddersen, og de første koIIektører blev faktor H. P. Hansen og konduktør Henriksen.

Det var lotteriudvalget, der ansatte koIIektører og havde ansvaret

for den lokale administration. Og det var nok bedre at være kollek­tør end at være lotteriudvalgsformand. Det kan ihvertfald ses af hvad formanden, H. Kastoft, i en lang årrække oppebar - 35 kr.  Det fremgår også af, at da skomager Rich var formand for lotteri­udvalg­et, blev en koIIektørplads ledig. Han søgte den. Og kollegerne i udvalget sagde da, inden man behandlede, hvem af de to ansøg­ere, man ville antage: Vi må hellere vælge en ny formand. Det gjorde man så, og så var Rich kvalificeret ansøger og blev kollektør.

Nu er lotteriudvalget afløst af en lotteridelegeret. Det er sadelmager

Frits Pedersen, der har haft dette hverv i en lang årrække.

Det overskud, som lotteriet tilfører de lokale foreninger, skal i hen­hold til koncessionen anvendes til teknisk skole og understøttelse af ældre medlemmer.

Fra foreningens tilslutning til lotteriet har den indtil 16. juli 1965

modtaget 88.489,94, og inden jubilæumsdagen oprinder, vil beløbet

have passeret de 90.000.

Naturligvis spiller foreningen selv i Varelotteriet, og det fremgår

af regnskaberne, at der af og til falder en gevinst foruden over­skudet.

Et forslag på en generalforsamling for en del år tilbage om at foreningen skulle tage en lodseddel i Klasselotteriet, blev pure afvist!

HÅNDVÆRKERFORENINGENS BYGNING

Det var naturligt, at spørgsmålet om foreningens egen bygning

meldte sig i håndværkernes kreds. Det lykkedes også at løse denne

opgave omend det tog lang tid.

Og selv om bygningen som ramme om en hundredårsfest ikke mere

er foreningens ejendom, så er der dog grund til - omend i korte

træk - at ridse op arbejdet for denne bygnings tilblivelse.

Tanken var tidligt fremme. Den luftedes allerede på generalfor­samlingen i 1869 i form af, at brugsforeningen og håndværker­foreningen i fællesskab skulle købe en ejendom, så brugsforeningen blev ejer og håndværkerforeningen lejer. Nogen realitetsdrøftelse kom det dog ikke til.

Men i 1877 kom spørgsmålet påny frem. Det var kurvemager Johansen, der rejste det. Han henviste først og fremmest til, at man så kunne få lokaler til teknisk skole, og at man kunne få lokaler, hvor

medlemmerne kunne samles og til møder og sammenkomster for

også andre af byens foreninger. Det hedder i protokollen, at "tanken

bifaldtes". 14 dage efter blev der holdt en ny generalforsamling,

og her blev der som sædvanligt nedsat en komite, hvis formand blev sadelmager Tarp og med bager Lauridsen som kasserer. Spørgs­mål­et var naturligvis som så ofte: pengene? Komiteen iværksatte en 10 øres indsamling. Men det gik småt med den. I 1878 havde kun 76 medlemmer tegnet sig for 87 portioner til den ugentlige indsamling. Så besluttede man i 1879 at holde en basar, hvortil medlemmerne skænkede varer for ca. 1100 kr. Dette har åbenbart kvalt indsam­lingen. Et par år holdt komiteen ihvertfald intet møde. Men man nåede alligevel så langt, at foreningen på en ekstraordinær gene­ralforsamling i 1883 kunne købe sadelmager Peder Tarps ejendom i Storegade. Skødet, som blev udfærdiget af sagfører A.M. Lunø er underskrevet den 31. marts 1883.

Den 'købte ejendom var ikke særlig egnet til formålet - rent ud

sagt var det nærmest en byggegrund, man sikrede sig til formålet.

Alting skal have sin tid. Vel fik man nedsat et byggeudvalg, og vel

var presset for lokaler til teknisk skole stadig stigende. Men det

var dog først i 1886, at man fik udarbejdet tegning og overslag til

en ny bygning. Og på en generalforsamling 1889 vedtog man at

bygge i overensstemmelse med projektet, hvis gennemførelse var

anslaet til 38.000 kr. Heri regnede man med et statstilskud til teknisk skole på 6.500 kr.

Og da man først havde besluttet sig til at gå i gang, gik det hurtigt

- det var først og fremmest den del af bygningen, som skulle an­vendes til teknisk skole, det drejede sig om. Skolen skulle begynde til efteraret, og den 15. oktober holdt man indvielsesfest for denne del af bygningen. Arbejdet var overdraget murer H. F. Hansen, tømrer J. C. Thorbøll, maler Thomsen, kleinsmed J. Jensen, fabrikant Ths. Lassen, jernstøber Markussen og glarmestrene Thomsen og Clausen.

Medens undervisningen i teknisk skole gik sin gang, fortsattes arbejdet med færdiggørelse af den øvrige del af bygningen, og ved

en festlighed den 10. maj 1890 indviedes håndværkerforeningens

egen bygning.

Der var bevilget 150 kr. til festens afholdelse. Blandt gæsterne var

borgmester Kalko, der talte for de Varde-håndværkere.

Allerede fra indvielsen fandt andre foreningen, som kurvemager

Johansen havde forudsagt det, vej til håndværkerforeningens bygning, som udviklede sig til et traditionsrigt samlingssted og i virkeligheden blev et "Borgernes hus".

Der var naturligvis blevet ansat en vært i bygningen. Han hed Sandermann og var vært til 1894. Han havde ikke fået den halvårlige leje, 400 kr., betalt til flyttedag og fratrådte. Han efterfulgtes som vært af tømrer Lønborg, der havde været medlem af byggeudvalget.

Iøvrigt har gennem årene været knyttet et betydeligt antal værter til

håndværkerforeningens bygning, både kvindelige og mandlige,

nogle for kortere andre for længere tid.

Da frøknerne Nielsen og Iversen fratrådte i 1916, var der 9 ansøg­ere, blandt hvilke slagter A. Lamp vandt ved lodtrækning. Efter

hans død fortsatte fru A. Lamp restauratørvirksomheden og nåede

at holde 25 jubilæum.

Da teknisk skole blev flyttet til Skolevej, blev også de lokaler, som

skolen havde benyttet, inddraget i restaurationsvirksomheden, og

gennem årene har bygningen flere gange været istandsat og moder­niseret.

1921 afsluttedes en betydelig ombygning af sal, selskabs- og restau­ra­tionslokaler, hvortil blev anvendt ca. 83.000 kr. og som gennem­førtes medens malermester Mecklenborg var formand for for­ening­en. I 1926 installeredes centralvarme.

I 1941 havde man plan om en betydelig omforandring med udbyg­ning af scene, så byen kunne få den tiltrængte teatersal, udvidelse af restaurationsmulighederne, ombygning af garderobe m. m., men sagen strandede bl. a. på grund af, at det var umuligt at få finan­ciering af midler, som Dansk Arbejdsgiverforening rådede over.

I 1942 forhandlede et af bestyrelsen nedsat udvalg om køb af af­døde redaktør Kjelst' ejendom i Spigerborgade, men forhandlinger­ne strandede på prisspørgsmålet.

I 1943 indførtes af hensyn til økonomien afgift for benyttelse af

salen, en afgift, som også foreningen tilsvarede ejendomsregn­skabet. Efter besættelsen måtte en betydelig istandsættelse til og nyt inventar anskaffes, men det kneb med økonomien – vedlige­holdelsesudgifterne for at følge med tiden og konkurrencen var stadig store.

I et fællesmøde af bestyrelse og repræsentantskab den 11. juni 1953 fremsatte smedemester S. A. Sørensen forslag om bemyn­digelse til at afhænde bygningen. Forslaget blev fremsat på den efterfølgende generalforsamling den 18. juni og vedtaget med 60 stemmer, 23 imod og 2 stemmesedler var blanke.

Der gik dog mere end en halv snes år, inden spørgsmålet blev

aktuelt. Men i 1965 skete afhændelsen til den daværende vært Traberg Jensen - behørigt vedtaget af generalforsamlingen og med

den klausul, at bygningen indenfor et åremål ikke må afhændes til

andet formål end restauration og foreningslokaler.

Et kapitel i håndværkerforeningens historie var dermed afsluttet.

Mange indenfor foreningens ledelse har gennem årene ofret tid og

kræfter på varetagelse af foreningens bygning og dens forhold. Bygningen har haft sin store betydning først og fremmest for foreningen, men også for byen og dens borgere som helhed.

UDSTILLINGER

De ved stiftelsen af Varde Håndværkerforening vedtagne love

indeholdt ikke direkte problemet om, at standen skulle vise, hvad

den kunne frembringe, men det var naturligt, at tanken om at vise

håndværkets frembringelser frem, interesserede medlemmerne. Man kunne ved en udstilling i samling kalde på et langt større publikum end det var muligt for den enkelte håndværker.

Vestjydsk udstilling 1931. Formanden klarede alle skær sammen med fabr. Th. Hansen.

Der var derved for den enkelte mulighed for afsætning af varer, og der var mulighed for at øge foreningens kassebeholdning.

Allerede i foråret 1867 drøftede man spørgsmålet om at afholde en udstilling i dette års sidste måned, og man nedsatte en komite til at tage sig af sagen.

Komiteens medlemmer var maler Poulsen, gartner Rønhild, konditor Kaas, urmager Blinkenberg, bogbinder Lohse, skomager Nielsen og garver Thuun.

Komiteen arbejdede godt og blev vel modtaget, hvor den henvend­te sig. Den kunne den 16. december indbyde til udstilling hos Kaas hvor der var arbejder af drejere, snedkere, vævere, kurvemagere, smede, buntmagere, skomagere, bogbindere, sadelmagere, søm­smede, guldsmede, farvere, urmagere, rebslagere, garvere samt avlsredskaber, ,,hvilke genstande samtlige vil blive ordnet således, at de besøgende vil kunne have en god oversigt over, hvad der i vor lille by kan præsteres af håndværksarbejde."

Udstillingen åbnedes den 20. dec. kl. 5 og var de følgende dage åben fra kl. 2 til 10.

Ovenstående fortegnelse over de udstillede varer giver et overblik

over håndværksfagene i købstaden på dette tidspunkt og fortæller at mange af medlemmerne havde sluttet op med den nye ide.

Selv om der ved arrangementet var en del førstegangsudgifter -

inventarlisten over, hvad der kunne opbevares til næste gang for­tæller om fjæl, flag, navneskjolde, transparenter, nisse- og pjerrot­dragt, - så blev udstillingen også en økonomisk sukces.

Man kan også forestille sig, at det har været med stolthed, forening­ens medlemmer så på det arrangement, som var gennemført. Hånd­værkerforeningen havde skabt noget nyt og vist sit ansigt i byens liv. Regnskabet for udstillingen er bevaret. Der blev et overskud på 85 Rigsdaler 3 mk. 12 sk. Der var en entre på 78 Rigsdaler 3 mk. I tombolaen blev spillet 1183 rd. 5 mk. 8 sk., og udstillerne fik 1005 tdl. 12 sk. hjem for leverede varer - for mange sikkert et kærkomment beløb. Til be­lysning af forholdene for hundrede år siden kan også anføres et par af posterne på udgiftssiden, som iøvrigt beløb sig til 171 Rigsdaler og 1 mk. Murer Damsgaard leverede musikken og fik herfor 2 Rigsdaler og 4 sk. Det oplyses ikke, hvor stort hans orkester var. For billetsalget og vagten om dagen fik Søren Kastoft 8 Rigsdaler, og for nattevagten fik J. Kastoft 7 Rigsdaler

Udstillinger af håndværkets frembringelser fortsattes langt op i dette århundrede som en årligt tilbagevendende begivenhed. For­eningen havde født et arrangement, som både kunne give hånd­værk­erne en indtjening og give foreningen midler til anvendelse for dens virksomhed iøvrigt.

Morsomt er det at bemærke, at formanden, redaktør Helms, der

gennem oprettelsen af en brugsforening havde øje for at knytte oplandet til byen, også da man det næste år drøftede udstillingen,

altså i 1868, luftede tanken om, at landets håndværkere og land­brugets produkter skulle med på udstillingen.

Det var der ingen stemning for, og man fortsatte i mange år udstil­lingerne i den gamle form, knyttet til julen, senere flyttet hen til andre tider på året, og da håndværkerforeningen fik sin egen byg­ning flyttet dertil - Kaas ville have leje af salen!

På udstillingen i 1869 var der lejlighed til at se forskellige arbejder,

,,som var udført af begavede lærlinge".

Også da Varde havde to håndværkerforeninger, gennemførtes udstillingerne.

Håndværkerforeningen tog også andre udstillingsarrangementer op end det rent lokale. I 1897 arrangerede man en amtsudstilling. Til deltagelse i denne var udsendt indbydelser til amtets håndværker og landboforeninger. Det blev efter tid og forholdene et meget stort arrangement. Udstillingen var åben fra onsdag den 30. juni til søndag den 4. juli og var besøgt af 8000 mennesker. Der blev et underskud på ca. 1800 kr., som blev dækket af en forud tegnet

garantikapital.

Foreningen fortsatte sine egne udstillinger også under den første

verdenskrig. Måske var interessen lidt svingende. På generalfor­samlingen i 1921 gjorde guldsmed P.J. Hansen opmærksom på, at udstillingen ikke skulle være et skue af defekte varer. Udstillingen skal være en reklame, sagde han.

1922 blev afgiften af de bortspillede varer sat op fra 2 til 5 pct. I beretningen om udstillingen i 1923 beklagede man det besvær, man havde med damehattene. Når de ikke passede vinderne, var der vrøvl med ombytning. I 1924 måtte tidspunktet for udstillingen

rykkes på grund af mund- og klovesyge, og man havde da moder­niseret arrangementet med "et nutidshjems udstyr". I 1929 blev udstillingen afholdt sammen med Dansk Arbejde.

Det store, ja, det største arrangement, håndværkerforeningen på

dette område satte i gang, var Vestjydsk udstilling i 1931. Planen om en sådan udstilling havde været drøftet i nogen tid indenfor bestyr­el­sen, så meget mere som den kunne markere foreningens 65 års jubilæum. Udstillingen blev afholdt i dagene 27. juni - 6. juli.

Det var et omfattende og enerverende arbejde, som var gået forud.

Mange af byens borgere udover håndværkernes kreds havde taget del deri. Og arbejdet blev ikke gjort forgæves. Udstillingen blev en sukces. Enhver meter i udstillingshallerne blev solgt, og besøget

var pa 50.000.

En særlig glans kastede kongeparrets besøg over udstillingen, og

formanden for håndværkerforeningen, bogtrykker Nordhjem, fik som en påskønnelse ridderkorset.

Til udstillingens gennemførelse var tegnet garantikapital blandt byens borgere og af kommunen. Den blev ikke rørt. Tværtimod.

Der blev et overskud på ca. 2000 kr. Alene byggeudgifterne havde andraget ca. 43.000 kr.

Den store kraftanstrengelse gav et pusterum for afholdelse af foreningens mere lokalt betonede udstillinger.

Men på generalforsamlingen i 1936 vedtog man at søge gennemført

et udstillings-arrangement i dagene 11.- 18. oktober og nedsatte for­­skellige udvalg til at arbejde med dets gennemførelse. Den skete dog ikke efter planen, da der kom forhindringer med hensyn til sal­ens benyttelse, men løb af stabelen den 22. november og slutte­de følgende torsdag. Tilslutningen skuffede en del.

En udstilling ud over det sædvanlige arrangerede håndværker­for­eningen i 1940 sammen med Dansk Arbejde. Det var krigens alvor, som bankede på. Udstillingen belyste erstatningsbrændsel og spareovne.

Endnu en gang kom den store udstillingsplan frem. Bestyrelsen be­skæf­tigede sig med en sådan til gennemførelse i 1956 til markering af foreningens 90 års jubilæum. Tilladelse til en udstilling blev givet af landsudvalget, som varetager dette problem. Overskudet skulle gå til en scene i foreningens bygning og idrætshal. Januar-general­forsamlingen i 1955 gav sin tilslutning hertil. Bestyrelsen tog til Vejen for at høre om erfaringer derfra. Der skulle skaffes en garanti­kapital på 50.000 kr. Da man var nået så vidt, besluttede juni-gene­ral­forsamlingen at henlægge sagen.

Og så er udstillings-spørgsmålet foreløbig ude af dagsordenen.

Et par arrangementer af udstillingsmæssig karakter har foreningen

dog siden deltaget i. Den stod i 195 7 bag en julemesse, som gav

foreningen et overskud på 5 300 kr.

Julemessen gentoges året efter, bygget op om H. C. Andersens eventyr og med en særudstilling i foreningens bygning "Mit kæreste eje". Men også på anden vis gjorde foreningen sine medlemmer interesseret i udstillinger.

Der holdtes andre steder i landet udstillinger i en anden form og et andet format end de lokale. Og da jernbanen også var kommet

til Vestjylland, var det jo ikke så besværligt at rejse. Til den store

udstilling i København i 1888 arrangerede foreningen en tur for medlemmerne med tilskud til rejsen fra foreningens kasse. Endnu

længere gik turen i 1896, nemlig til Berlin, hvortil der året forud

havde indmeldt sig 18 deltagere, der samlede rejseudgifterne sammen ved kvartalsvise bidrag.

Naturligvis var foreningens medlemmer interesseret i et besøg på

landsudstillingen i Aarhus i 1909, og dette arrangement voldte lidt

besvær, som kort skal omtales.

På januar-generalforsamlingen blev nedsat et udvalg til at arrangere en fællestur. Det blev buntmager Nissen, møllebygger Korsholm,

farver Th. Hansen, boghandler Kastoft, bager Nielsen, skomager

I.B. Christensen og maler H. Holdt.

Udvalget arbejdede med sagen, og i februar holdt man så en ekstra

generalforsamling, hvor Kastoft på udvalgets vegne redegjorde for, hvad man havde tænkt sig. Samtidig var der fra turistforeningen

i Aarhus indgået et tilbud, at den ville arrangere turen med rejse,

logi, spise og billet til udstillingen for 28 kr. pr. deltager.

Det kan konstateres, at der blev en livlig debat, og da man gik til

af­stemning, stemte 12 for tilbudet og 12 imod. Det var altså bort­faldet. Så stemtes om udvalget skulle arrangere turen. Herfor stemte 1 og 6 imod. Og så nedlagde udvalget mandaterne.

Stemningen for Aarhusturen var imidlertid til stede hos medlem­merne, så der måtte endnu en ekstra generalforsamling til. Her stillede bestyrelsen forslag om, at sparekassen og håndværker­foreningen hver bevilgede 400 kr., og at medlemmerne af dette beløb hver kunne få en tur-retur billet.

Det blev vedtaget, og mange medlemmer benyttede sig heraf og fik en god tur til den store udstilling.

Og i årene fremover blev til adskillige andre udstillingsbesøg, bl.a.

Malmø, købestævnet og Grindsted - altsammen naturligvis med den

baggrund, at der var viden at hente til dygtiggørelse på hjemlig

grund.

TEKNISK SKOLE

Noget af det første, man beskæftigede sig med i den nystiftede

hånd­værkerforening, var spørgsmålet om en bedre uddannelse af

de unge, der søgte ind i håndværksfagene.

Enhver, der interesserer sig for sit fag, er klar over, at dets fremtid

ligger hos ungdommen og den uddannelse, man kan give den. De håndværkere, der stiftede Varde Håndværkerforening, erindrede deres egen lærlinge- og svendetid.

Lærlingen var i almindelighed optaget i mesters husstand. Forfat­teren Thomas Overskou fortæller i "Af mit Liv og min Tid": Om morgenen kl. 5 stak mester hovedet ind ad værkstedsdøren og

råbte, hvis han ikke fandt os oppe: A-a-andreas. Ja-ha-hakob. Tho-ho-homas op. Fra den kasse, der ovenover spånebænken var slået

sammen til seng, krøb vi nu hurtigt ned ad en stige, hvorpå vi var entrede op i den om aftenen kl. 10 ½ ... min aftensmad kl. 7, og

så atter høvlede løs til kl. 10, da jeg måtte høre om mesterinden

havde noget at befale, gøre en lille "oprømning" og klatre op ad

stigen for at pusle halmsækken og det pjus, der forestillede lagen

og overdyne, så jeg endelig kunne putte mig derunder, inderlig

glad ved, at den dag var gået men dog endnu mere bedrøvet over,

at der, når klokken blev 5, begyndte en ny. -

Bestyrelsen: Tømrerm . Axel Jensen, murerm. M. Vagtborg, Sadelmagerm. Frits Pedersen, forst. H. Hartz, ing. K. Erichsen og Snedkerm. M. Justesen.

Dette billede af forholdene i første halvdel af forrige århundrede er hentet fra København - Overskou var i snedkerlære, faren var

mester­­­svend på et sukkerraffinaderi. Men forholdene har næppe været væsentligt ændrede andre steder i landet.

Bogtrykker N. K. Nielsen, Randers, har i Dansk Provins Bogtrykker­forenings jubilæumsbog 1945 fortalt om lærlingeår i Varde. Han kom i lære 1891 på "Vestjyllands Dagblad" og fik ligesom typograf­erne kost og logi hos bladets udgiver, redaktør Kjelst.

Da forældrene boede i en anden by, skulle han have fri vask og 50 kr. om året foruden kost og logi, det sidste år dog 75 kr.

N.K. Nielsen fortæller, at han sammen med fire svende, typografer,

der også fik kosten hos mester, boede i et gavlværelse på loftet over trykkeriet. Der var tre senge ialt og ingen kakkelovn, hvilket om vinter­en med stærk frost medførte, at vinduerne var belagt med

tommetyk is eller rim på grund af den varme uddunstning fra fem

mennesker. N. K. Nielsen fortæller:

- Sengene var altså omtrent dobbelt belagt, og ved min ankomst blev der et større postyr, inden jeg blev anbragt hos min fremtidige

sovekammerat.

Senere fik min sengekammerat "basser" og i et sådant overmål, at

den aldrende rare pige hos mester fik udvirket, at jeg kom til at flytte sengeplads. Jeg fik en jernseng opstillet ude på loftet direkte

under tagstenene, og tiden var den gang således, at da jeg blev belemret med gulsot og tilset af en læge, fandt han ikke noget at indvende mod, at en syg læredreng havde sengeplads på et loft med træk fra revnede tagspær.

Kostforholdene var således, at morgen- og aftenmåltiderne blev indtaget i arbejdslokalet ... middagsmaden indtoges ved mesters bord: Vi marcherede i gåsegang over gården, gennem køkkenet og ind i spisestuen, og hver havde sin bestemte plads efter anciennitet. Alt gik forholdsvis lydløst, ialtfald var der ingen talen, og når mester

var færdig og bød "velbekom", så skulle vi andre også være færdige

til udmarsch. -

N.K. Nielsen fortæller om, hvorledes han måtte op ved 6-tiden for at feje gulv og fyre op i den antikverede kakkelovn. Som lærling måtte han naturligvis ikke ryge, når svendene var tilstede. Dog var der en undtagelse. Han fik lov at ryge en pibe tobak hver søndag morgen, når han pudsede alle svendenes sko efter først at have hentet et stykke skosværte til 5 øre hos købmanden.

Efter at N.K. Nielsen havde været i lære et par års tid, blev der

strejke for at få kost- og logisystemet af skaffet for svendenes vedkommende, hvilket skete efter, at familien og lærlingen havde fremstillet bladet i en måneds tid.

Om N.K. Nielsen har frekventeret den tekniske skole i naboejen­dommen, fortæller han intet. Men det har han formentlig og forhåbentlig gjort, eftersom Kjelst var medlem af håndværker­foreningen. N. K. Nielsen klarede sig ihvertfald godt senere hen i livet og skabte en meget betydelig virksomhed i Randers.

Men tilbage til Varde Håndværkerforenings problemer.

Der var som omtalt indenfor den kreds, som sluttede op om for­eningen, forståelse af lærlingeproblemet. Man vidste, at i allerede eksisterende foreninger var spørgsmålet taget op, og allerede på generalforsamlingen i marts 1867, kun et kvart år efter foreningens stiftelse, var det fremme. Det var gartner Rømhild, der havde sendt bestyrelsen en skrivelse, om man ikke burde oprette en tegneskole. Man vedtog at indhente oplysninger andre steder fra, bl.a. fra Horsens og drøftede så sagen igen den 6. maj. Der var imidlertid ikke kommet svar på henvendelserne, og så blev sagen påny

udsat.

Sagen havde bestyrelsens store interesse, og der er næppe tvivl om,

at redaktør Helms har været en drivende kraft i arbejdet for, at der

skulle ske noget - henvendelsen til Horsens, hvor Helms kom fra, tyder derpå. Lærlingenes arbejdstid var naturligvis et problem i hen­seende til, om der skulle afses tid også til en undervisning, og derfor rettede bestyrelsen opmærksomheden mod en undervisning søn­dag eftermiddag - en søndagsskole. Med hensyn til tegneunder­vis­ning var man så heldig, at malermester Poulsen ville stille sig til rådighed, og man fik tilsagn fra skolens lærere om medvirken. Lærer­ne ville medvirke gratis et par timer hver søndag eftermiddag i vinterhalvåret. Borgerskolen gav gratis lokale og varme. Der skulle undervises i regning, skrivning, dansk og retskrivning og af Poulsen i tegning. Af lærerkræfterne var det overlærer Larsen, der ledede søndagsskolen.

Varde Søndagsskole

begynder atter sin virksomhed førstkommende søndag den 7.

no­vember fra kl. 2 til 4. De unge mennesker, der ønsker at være deltagere i undervisningen kunne møde nævnte tid i skolestue nr. 8. Ligesom tidligere år betales der intet for deltagelsen, og for hånd­værker­lærlinges skyld vil der blive indrømmet tegneundervisningen et overvejende timetal.

Varde Borgerskole, d. 4. november 1869.

V. Larsen.

Vi ser ovenfor en indbydelse til vinteren 1869, og søndagsskolen

kom efterhånden ind i så fast en gænge, at man opnåede et tilskud

fra Ribe amts skoleråd - samme beløb som kommunen, dog ikke

over 40 Rigsdaler i 5 år.

Søndagsskolen var grundlaget for institutionen teknisk skole, som

gennem mange år blev hjemstedet for undervisning af håndværker­ungdom i vor by.

I 1877 blev der i Odense holdt et møde angående lærlingeud­dan­nelsen, og håndværkerforeningen besluttede at sende to repræ­sentanter til dette møde. Det blev drejer D. Madsen og mekanikus A. Bjelke. De fik hver 30 kr. til at klare rejse og ophold for.

De kom hjem og redegjorde for sagen og arbejdede samtidig for

den, hvilket resulterede i, at der 1879 blev nedsat en komite til at

etablere en teknisk skole, hvor lærlingeundervisningen var bragt

ind under en ordnet skoleform. Komiteen var drejer D. Madsen,

murer Lauridsen, maler Pedersen, blikkenslager J.Z. Thomsen og

urmager C. Jensen.

De nævnte kom til at udgøre teknisk skoles første bestyrelse. I skolens vedtægter blev det fastsat, at dens bestyrelse skulle vælges

blandt medlemmer af Varde Håndværkerforening.

Til at sætte skolen i gang bevilgede håndværkerforeningen 50 kr.

og yderligere 150 kr. til driften i den kommende vinter.

Og så begyndte da teknisk skole den 15. oktober i et lokale på Borger­skolen, hvor man begyndte med 49 elever, et tal, som hurtigt

voksede. Det kneb derfor med pladsen, og året efter flyttede skolen

til værtshusholder Buurgaards dansesal i Smedegade. Her havde den så til huse, indtil håndværkerforeningen købte P. Tarps ejen­dom i Storegade. Her indrettedes to undervisningslokaler - også

under primitive forhold - , som anvendtes indtil den første del af

ombygningen var tilendebragt og teknisk skole kunne rykke ind i gode og tidssvarende lokaler i håndværkerforeningens nybygning.

Mange ældre håndværkere vil erindre timerne i disse lokaler hvor

i første række lærer Marke ledede undervisningen med fast hånd.

Teknisk skoles udvikling er udførligt omtalt i det af håndværker­foreningen i 1936 udgivne jubilæumsblad.

Elevtallet var stigende. Fra håndværkerforeningens side blev skolen

fulgt med den største interesse og med økonomisk tilskud fra de første 50 kr. til beløb gennem de forløbne år af en helt anden stør­relsesorden.

Håndværkerforeningen erhvervede i 1916 den tidligere pigeskole

på Skolevej, og efter en omfattende istandsættelse blev teknisk skole i 1921 flyttet hertil, hvor den tilbageværende del af skolens virksomhed endnu foregår.

I 1936 var kommunen interesseret i at sikre sig skolebygningen og

foreslog en byttehandel med kommunens ejendom ved Vesterport,

"Den gamle fattiggård". Der foretoges en række undersøgelser

ved­rørende omforandring af ej en dommen ved Vesterport til skole­brug. Tilsynet med de tekniske skoler blev afæsket erklæringer, og man nåede frem til, at en tilfredsstillende ombygning ville andrage så betydelige summer, at byrådet ikke fandt anledning til at for­handle videre.

Alligevel blev kommunen ejer af den gamle pigeskole. Den købte

den i 1964, men håndværkerforeningen afhændede kun som følge

af den udvikling, som var sket indenfor den tekniske undervisning.

Det ved salget indvundne beløb blev grundlaget for håndværker­foreningens uddannelsesfond, som i øjeblikket råder over ca. 28.000 kr., og hvorfra to trediedele af renterne uddeles til unge håndværkere i Varde til videre uddannelse.

Fondet administreres af håndværkerforeningens bestyrelse og repræsentantskabet.

Et stort og værdifuldt arbejde har gennem årene været udført på

teknisk skole, og mange unge håndværkere er gået ud fra skolen

veludrustet til gerningen indenfor det håndværksfag, de har valgt.

Elevantallet har gennem årene været voksende. I 1950 havde Varde tekniske skole således 207 elever, deraf 5 7 fra oplandet. Men den

udvikling, som har været på så godt som alle områder, ramte også undervisningen på de tekniske skoler. Der var i sin tid 350 tekniske skoler her i landet. Nu er der sket en reduktion til 50 centralskoler.

Den 1. april 1964 satte denne udvikling punktum for den hidtidige

undervisning på Varde tekniske skole.

Allerede inden undervisningen af håndværkslærlinge ophørte, havde man begyndt undervisning for mellemteknikere med god tilslutning og har fortsat så siden, ligesom man arrangerer mester­kurser, hvilket kan gennemføres, da man ved overdragelsen til kommunen sikrede sig lokaler med lys, varme og rengøring.

En stor stab af lærere har virket ved teknisk skole gennem årene

fra den første spæde begyndelse til standsningen af den almindelige

undervisning, ikke blot lærere fra kommuneskolen, men også en

stor kreds af veludrustede håndværkere, der har varetaget den faglige undervisning.

Lærer og kantor Marke blev teknisk skoles første forstander. Han

virkede til skolen flyttede til Skolevej. Marke udførte et stort arbejde på teknisk skole både som lærer og forstander. Han lagde

vægt ikke blot på den faglige, men også på den almendannende

undervisning. En svær sygdom havde ramt forstander Marke, så

han måtte trække sig tilbage.

Forstander Marke efterfulgtes af arkitekt Bugge, der trådte tilbage

i 1930, hvorefter formanden for skolens bestyrelse, gasværksbe­styrer I.O. Lang virkede som forstander til han efterfulgtes af overlærer H. Hartz, der stadig varetager denne gerning. Den 1. oktober 1960 fejrede Hartz sit 25 års jubilæum som knyttet til teknisk skole, hvor han begyndte som lærer i geometri og projek­tionstegning, under stor opmærksomhed som udtryk for tak­nem­lighed for den gerning, han har udført for teknisk skole i Varde.

En række af byens håndværkere har gennem årene været i bestyr­elsen for teknisk skole, mange i et langt åremål. Den største an­cien­nitet opnåede blikkenslager J.Z. Thomsen, der var medlem af den første bestyrelse og fortsatte sit arbejde for teknisk skole længe efter, at han i 1913 var udnævnt til æresmedlem af håndværker­for­eningen.

Den nuværende bestyrelse for teknisk skole er sadelmager Frits Pedersen, formand, snedker M. Justesen, ingeniør K. Eriksen, murer

M. Vagtborg og tømrer Axel Jensen.

Gennem tre slægtled af håndværkere fik den tekniske skole i Varde

lov til at virke og til at gøre en betydningsfuld gerning for håndværk­et i Varde by og opland.

HANDVÆRKERFORENINGENS SPARE-OG LÅNEKASSE

Håndværkerforeningens stiftere havde for øje den betydning, en

spare- og lånekasse kunne have for medlemmerne. Ganske vist var

der et pengeinstitut i byen, men alligevel var tanken om at hjælpe med små og kortfristede lån nærliggende.

På generalforsamlingen i maj 1867 drøftede man da dette spørgs­mål. Bestyrelsen havde udarbejdet et udkast til love for en spare­kasse. Redaktør Helms forelagde udkastet, som var baseret på en tegning af aktier på 25 Rigsdaler, som kunne indbetales efterhånden.

Inden kassens åbning var der tegnet 17 aktier, hvilket var et betyde­ligt beløb efter datidens forhold og håndværkernes økonomiske stilling den gang.

Et spørgsmål var, om sparekassen alene skulle være for medlemmer

af foreningen eller for alle håndværkere og arbejderklassen - et

herligt udtryk at finde i protokollen, fordi det vidner om håndværk­er­ens følelse af at være samfundsborger. Man vedtog, at foreløbig skulle sparekassen kun være for medlemmer. Men allerede på gene­ralforsamlingen i januar 1868 skete der en ændring og samtidig vedtog man, at foreningens kassebeholdning var til disposition for sparekassen, men at foreningens kassebeholdning skulle være til stede ved årets udgang, og at sparekassens overskud skulle tilfalde håndværkerforeningen.

Sparekassens ledelse og tilsynsråd 1966. I forreste række: fru M. E. Andersen, direktør Bødvar Jørgensen, glarm. A. Burchardt, skorstensfejerm. f. B. Lønborg, fru Inge Jensen. I bageste række: bogtrykker Normann Thomsen, installatør E. Jensen, murerm. Jes Christensen, blikkenslagerm. C. C. Dyeremose, sadelmagerm. Frits Pedersen, tømrerm. Axel Jensen, driftsleder G. Hansen, malerm. S. Rich Christensen.

Såvel aktier som indskudsbeløb forrentedes med 4 pct., og spare­kassen var åben hver onsdag formiddag fra kl. 9 til 11.

Den 28. august indsendte man andragende om tilladelse til brug af

stempelpapir. Det blev ret omgående bevilget, og sparekassen be­gyndte sin virksomhed den 8. oktober. Konsul Haunstrup overtog

posten som bogholder og kasserer.

Det første regnskab, altså for den korte periode i 1867, blev forelagt

på generalforsamlingen 3. februar 1868. Det er desværre ikke be­varet. Men om regnskabet for 1868, som blev forelagt af toldkon­trollør Nissen, Smedegade, der havde overtaget kassererposten efter Haunstrup, der som foran omtalt også var forretningsfører for brugsforeningen, foreligger et notat, som fortæller, at sparekassen havde haft et overskud på 26 Rigsdaler foruden 50 Rigsdaler i obligationer.

Regnskabet for håndværkerforeningens spare- og lånekasse for 1869 blev offentliggjort i Vesterjydsk Avis i januar 1870, det lå for øvrigt til eftersyn på formandens kontor for "såvel kassens inte­ressenter som for andre, der ville tegne sig for aktier eller i det hele taget interessere sig for denne sag, der efter den korte tid, i hvilken den har været til, alt har udfoldet en temmelig betydelig virksom­hed, der forhåbentlig i sig bærer spiren til en lovende fremtid."

Af regnskabet blev der fremlagt et uddrag, hvoraf det fremgik, at

af de tegnede aktier var der fuldt indbetalt 66, hvoraf kun 7 udenfor

håndværkerklassen af interesse for sagen, og at der ialt var tegnet

166 aktier.

Kassens omsætning havde været 4056 Rigsdaler, overskudet 61 Rigsdaler I det

forløbne år var der stiftet 103 lån, hvoraf 11 var under 10 Rigsdaler og

kun 1 på 200 Rigsdaler - Da intet lån fornyedes uden afbetaling, var der

sket ialt 186 afbetalinger.

Offentliggørelsen af regnskabet var ledsaget af nogle bemærkninger

fra bestyrelsen, som på dette tidspunkt var R. Helms, Dam, J. Brender, C. Blinkenberg og J. Seested, og de havde som de øvrige ting, den nystiftede håndværkerforening satte i gang, et socialt sigte: ,,skulle vi sluttelig fremdeles anbefale dette vort foretagende til byens og omegnens beboere, erindrende, om, at man ved at indtræde som aktionær i sparekassen kan: 1) ved et lille ugentligt bidrag, som af budet opkræves med 2 mk., på en meget let måde sammenspare sig en større sum, med hvilken man i uforudsete tilfælde kan hjælpe sig selv, 2) tillige understøtte en stor del andre, der for en kort tid trænge til smålån, og derved støtte en god og menneskekærlig sag."

Kontrollør Nissen trak sig tilbage ved udgangen af 1870, idet han

foretrak at gå over i den ny forening, som var under opsejling, og som også ville oprette en sparekasse. Typograf Bølling blev så kasserer i håndværkerforeningens sparekasse. Aflønningen var ca.

Rigsdaler, og Bølling måtte stille en kaution på 500 Rigsdaler

Sparekassens virksomhed gik stadig fremad. Naturligvis gjorde for­holdene mellem de to sparekasser sig gældende i samme grad som forholdet var mellem de to foreninger. Man får et indtryk deraf, når man læser, at medlemmer af håndværkerforeningen af 1871 op­sagde deres aktier i den først oprettede sparekasse, og at man på en generalforsamling i den "gamle" forening i 1872 vedtog, at aktier kun kunne opsiges een gang årligt. Men den "gamle" sparekasse klarede sig godt - det kneb nok mere for den af kontrollør Nissen bestyrede. De opsagte aktier blev tilbagebetalt, medens flere og flere af den "gamle" forenings medlemmer tegnede nye aktier.

Regnskabet for 1875 fortæller, at der dette år var udbetalt for aktier

3300 kr. Arets overskud var 1502 kr. - året forud 600 Rigsdaler og admini­strationsudgifterne var 104 kr. 49 øre. Der var i årets løb ydet 220 nye lån.

Ved foreningernes sammenslutning i 1876 nedlagde de to spare­kas­sebestyrere hvervene, men håndværkerforeningens sparekasse gen­valgte redaktør Bølling, og han måtte nu stille en kaution på 4000 kr. - et vidnesbyrd om sparekassens vækst. Han boede i maler Jensens gård i Storegade, hvor altså sparekassens kontor var.

Sammenslutningen af de to sparekasser skete den 10. maj 1876, og

den nuværende sparekasse regner sin stiftelsesdag fra denne dato,

skønt den altså har sin rod længere tilbage og i virkeligheden skylder

sin voksende og betydningsfulde tilværelse det initiativ, som de

fremsynede håndværkere tog i 1867.

Redaktør Bølling, der var redaktør Helms stedsøn og blev landstings­mand, var sparekassens bogholder og kasserer til 1885, da han fra­trådte efter at være valgt til formand for foreningen med 41 af 48 afgivne stemmer.

Sparekassen havde fra 1. april det forrige år fået lokale hos farver

Kastoft, og denne overtog nu bestyrelsen af kassen for en aflønning

på 600 kr. Gennem 14 år var Kastoft bestyrer af sparekassen, som,

da foreningen fik sin egen bygning, blev flyttet hertil i et lokale på

1. sal. Kastoft døde 1899, og drejer D. Madsen overtog derefter

post­en. Hans virke som sparekassebestyrer blev imidlertid ikke af længere varighed. Han blev nemlig direktør i Sparekassen for Varde

by og omegn, og snedker Thomas Jørgensen overtog derefter posten. Der var på rigsdagen vedtaget en lov vedrørende spare­kassers virksomhed, og efter denne skulle sparekassens overskud anvendes til skabelse af en reservefond, som skulle nå 10 pct. af sparernes tilgodehavende. Så kunne halvdelen af resten anvendes til håndværkerforeningens formål. Ths. Jørgensen, der blev for­eningens formand i en lille halv snes år, afløstes som spare­kasse­bestyrer af sin bror, gymnastiklærer Poul Jørgensen.

Ved århundredskiftet var sparekassens balance ca. 100.000 kr. De

tegnede aktier blev efterhånden indløst, og efter sparekasseloven af

1918 omdannedes sparekassen til en selvejende institution med et

tilsynsråd - håndværkerforeningens repræsentantskab og bestyr­else, hvoraf udpeges en direktion. Til tilsynsrådet udpeger handels­ministeriet en repræsentant. Det blev i sin tid fabrikant P. Th. Bruun, senere skræder Olesen Nielsen, og var en lang årrække tømrer C. Christiansen, ved hvis død ministeriet udnævnte tømrermester Axel Jensen.

I 1928 var sparekassen ude for en krise, der fik tilsynsrådet til at sige, som det blev sagt ved en tilsvarende situation i et andet penge­­institut i Varde: Kassen skal holdes!

I begge tilfælde gik det heldigvis sådan, at der ikke blev noget

Penge­­ligt ansvar. Der blev tegnet en garantikapital på 15.500 kr. til

sparekassens fortsatte drift, og så kunne den igen åbne efter nogle

dages lukning.

En kort periode blev sparekassen ledet af købmand Oscar Johansen

og derefter af fuldmægtig Viggo Petersen fra den "gamle" spare­kasse, til 1. oktober 1939, da amtstuefuldmægtig Bødvar Jørgensen tiltrådte og fra 1. februar 1950 udnævntes til direktør. Han har således kunnet fejre 25 års jubilæum i sparekassens tjeneste, hvor han har udført et arbejde, som er påskønnet fra alle sider og i høj grad har været medvirkende til sparekassens vækst i disse år.

Denne illustreres også ved, at man gik bort fra at et af direktionens

medlemmer virkede som kasserer og ansatte en kasserer og derved

indskrænkede direktionens medlemmer til to i stedet for som hidtil

tre.

Det sidst afsluttede regnskabsår - 1965-66 - understregede den

fort­­satte fremgang for sparekassen. Indlånskontienes antal var steget til 2451 - en tilgang i årets løb på 67. Indlånsmassen var steg­et til 1.555.306 kr. Årets overskud var ca. 20.000 kr. Sparekassens reservefond er 108.900 kr., og den indbetalte garantikapital 15.500 kr., som den blev ved sparekassens rekonstruktion.

Sparekassens vækst og øgede arbejdsområde har medført, at der i

forbindelse med dens kontor på "Skansen" har måttet indrettes kontor- og mødelokale i kælderen, hvor såvel håndværkerfor­ening­ens som sparekassens arkiv har fået plads.

Direktionen er i jubilæumsåret J. B. Lønborg og Bødvar Jørgensen

(adm.), og formand for tilsynsrådet glarmester A. Burchardt.

Sparekassens første revisor var jernstøber A. Bjelke. I 1873 blev det

cigarmager Lyhne for en aflønning på 10 Rigsdaler I en årrække var nu

afdøde elværksbestyrer H. Mikkelsen revisor sammen med mejeri­bestyrer Stampe og senere sammen med redaktør P. Friis. Da det blev fastsat, at sparekassen skulle have statsautoriseret revisor, trådte H. Mikkelsen tilbage, medens P. Friis, der valgtes i 1935, fortsatte.

Medlemmerne af tilsynsrådet har gennem årene siden sparekassen

blev selvejende, været skiftende. Blandt de, der nu er udtrådt, har

tømrermester Søren Sørensen haft den længste "værnepligt" og

varetaget dette hverv, som hvad han gennem de mange år iøvrigt

har varetaget indenfor håndværkerforeningen, med dygtighed og

omhu.

Det var et levedygtigt korn, bestyrelsen såede i 1867. Håndværkerforeningens Spare- og Laanekasse er et pengeinstitut af stor betyd­ning for mange, dygtigt ledet og således et værdifuldt led i hånd­værker­foreningens placering i bysamfundet.

Varde Haandværkerforenings bestyrelse i dag: Bogtrykker Normann Thomsen, blikkenslagerm. C. C. Dyeremose, skorstensfejerm. J. B. Lønborg, driftsleder G. Hansen og malerm. S. Rich Christensen.

PROBLEMER GENNEM DE SVUNDNE ÅR

Mindre end en måned efter foreningens stiftelse blev der afholdt en ekstra generalforsamling. Der skulle i januar være valg af medlem­mer til borgerrepræsentationen, og på generalforsamlingen blev man enig om at stemme på skomager Nielsen, farver Thuun og køb­mand J. W. Palludan og at arbejde for deres valg. Arbejdet har åben­­bart ikke været gjort særlig godt. Der var 97 vælgere, hvoraf de 59 stemte. Palludan blev valgt med 50 stemmer, farver Thuun fik 2 og skomager Nielsen 1 stemme.

At håndværkerforeningen tog stilling til de kommunalpolitiske

spørgs­mål var ganske naturligt. På dette tidspunkt var det i de øv­rige foreninger i byen, man fandt frem til emner til de kommunale poster, og det var naturligt, at håndværkerne, når de nu som en stand havde samlet sig i en forening, beskæftigede sig med, hvem der skulle medvirke i bysamfundets udvikling. På den tid eksisterede

der ikke politiske foreninger, som tog sig af denne opgave.

I adskillige år fremover deltog håndværkerforeningen i opstillinger

såvel til borgerrepræsentationen, senere byråd, som ligningskom­mission.

Men det kan siges, at det ikke var de snævre standsinteresser, som

kom til orde, og det var ikke først og fremmest som håndværkere,

man anbefalede kandidaterne, som foran nævnt i 1867, men det var

som borgere, man havde tillid til.

Senere på året var der prøvevalg til ligningskommissionen - det var

i august, hvor tre af de af håndværkerforeningen opstillede kandi­dater, guldsmed Dam, farver Kastoft og købmand H. C. Schmidt, blev valgt.

Der blev også nogle gange holdt prøvevalg sammen med borger­foreningen. Men efterhånden blev det de politiske organisationer, som mødte med kandidatlister og gennem opstillingerne anglede efter håndværkernes stemmer. Røster, som har været fremme også indtil vore dage om at opstille særlig håndværkerliste har aldrig fået tilstrækkelig tilslutning.

Ved kommunalloven af 1860 blev borgerrepræsentationen valgt dels af den almindelige vælgerklasse og dels af de højestbeskattede. Ved kommunalloven af 28. maj 1868 indførtes byråd, den største halvdel valgtes af folketingsvælgerne, den mindre halvdel af den femtedel af vælgerne, der havde udredet det største direkte skatte­beløb. Først da vi nåede op til 1885, træffer vi en håndværker blandt de højestbeskattede. Det var murermester H. F. Hansen.

Til gengæld har håndværkerne ofte været repræsenteret blandt de

af den almindelige vælgerklasse valgte, og siden dette skel forsvandt, har en række håndværkere været med i bystyret, ofte udgået fra foreningens ledelse lige fra den første formand til den næstsidste.

På generalforsamlingen i 1868 vedtoges det, at foreningen skulle

have en fane. Den kostede 33 Rigsdaler, og der har formentlig været lidt

korrespondance, om hvordan den skulle se ud. Ihvertfald kunne man først indvi den i 1870. Det skete grundlovsdagen ved en sam­menkomst hos Kaas, hvor redaktør Helms talte og mindede med­lemmerne om, at de ikke alene måtte forlange rettigheder og goder af foreningen, men også kende deres forpligtelser overfor denne.

Efter indvielsen drog de mange medlemmer med fane og musik i

spidsen til Torvet og videre for at deltage i grundlovsfesten i Arn­bjerg.

Man kan ikke påstå, at det har været nogen stor økonomisk fordel at være formand for håndværkerforeningen. I 1868 vedtog man en

årlig bevilling på 5 Rigsdaler til formanden for porto m.v. mod, at han op­tog foreningens annoncer i avisen.

I de første år gik det vel ikke altid stille til ved generalforsamlinger

og sammenkomster. Det kneb vist også noget med at få kontingen­tet betalt til tiden. Der var i de første år adskillige medlemmer, som blev slettet for restance. Vel var kassereren en ubarmhjertig mand i den henseende, men lige så flink var han til at modtage de fortabte sønner, når pengene blev betalt.

Med hensyn til ro og orden på generalforsamlingerne stillede kob­ber­smed Lohman i 1872 forslag om, at den, der begik brud på orden og rolighed - lovenes § 8 - skulle af bestyrelsen udvises, i gentag­ende tilfælde udelukkes, hvorom dog generalforsamlingen skulle træffe afgørelsen. Forslaget blev ikke vedtaget.

Det gik ikke den samme kobbersmeds forslag i 1874 meget bedre.

Det kneb af og til med at få den fornødne tilslutning til en general­forsamling hvert kvartal og måske endda af hensyn til sagernes beskaffenhed en ekstra generalforsamling ind imellem. Lohmann stillede derfor forslag om, at der på hver generalforsamling skulle være en lodtrækning blandt de mødte med seks gevinster a 2 mk., som foreningen skulle betale. Heller ikke dette forslag blev vedtaget.

Som omtalt foran, var der mange opgaver for håndværker­for­ening­ens ledelse. En del af disse omtales særskilt, men alle bærer de vidne om det store og betydningsfulde arbejde, som bestyrelsen havde taget op. Foreningen voksede i borgernes bevidsthed og ved en stadig tilgang af medlemmer. Ved udgangen af 1868 var man nået op på 126 medlemmer, hvoraf adskillige og deres hustruer havde indmeldt sig i sygekassen.

Intermezzo

I Varde Håndværkerforenings historie kan man ikke lade den

periode, da Varde havde to håndværkerforeninger, uomtalt. Den har heldigvis kun historisk interesse, idet det skilte atter bøjede

sig sammen og den gamle forening fortsatte ad den bane, som var anlagt ved stiftelsen.

Tilgangen af medlemmer af Varde Håndværkerforening var i de

første år stadig stigende, men ikke alle var glad for, at den også drev

brugsforening og under samme ledelse. Andre spørgsmål har måske

også gjort sig gældende, eventuelt politiske modsætningsforhold i

købstaden, og samtidig var der nogen utilfredshed med, at ikke-med­lemmer kunne få lån i sparekassen.

Til generalforsamlingen den 7. januar 1871 var der indkommet en

henvendelse underskrevet af 23 medlemmer, der ønskede forskel­lige spørgsmål, bl. a. brugsforeningen, behandlet. Henvendelsen var afvist af bestyrelsen og blev også afvist af generalforsamlingen med det resultat, at de 23 medlemmer blev ekskluderet for at være i uoverensstemmelse med foreningens love og for "et alvorligt forsøg på at hidføre dens opløsning".

De ekskluderede sammen med nogle på en efterfølgende general­forsamling på grund af kontingentrestance ekskluderede dannede så ved en stiftende generalforsamling hos gæstgiver Jacobsen, senere ,,Dania", Håndværkerforeningen af 1871 med jernstøber A. Bjelke, rebslager H. Hansen, bogbinder H. Lohse, kunstdrejer D. Madsen og skomager N. T. Nielsen som bestyrelse.

Konkurrencen mellem de to foreninger gav i første omgang an­spænd­else af alle kræfter. Den ny tog tilsvarende opgaver op som den gamle. Den ny forening oprettede en sparekasse, men den havde dog ikke samme fremgang som den gamle. Et forslag i den nye forening om at oprette en sygekasse blev i 1872 nedstemt.

En ganske pudsig episode indtraf i maj måned, da der var indvarslet

et møde i Holstebro for at søge dannet en vestjydsk industri­for­e­ning. Hver af de indbudte foreninger i Ribe, Varde, Ringkøbing, Holste­bro, Lemvig og Skive skulle møde med to repræsentanter, og så mødte der fire fra Varde. Det var de øvrige ikke tilfredse med, og man fandt så ud af, at hver af de to Varde-foreninger skulle have en stemme.

Men i det lange løb var forholdene naturligvis utilfredsstillende. Og

gentagende blev der gjort forsøg på at få det skilte bragt sammen.

Allerede i juli samme år, som adskillelsen var sket, blev det første

forsøg gjort, men fik ikke tilslutning. Året efter blev forsøget gen­taget, men begge gange faldt forslaget i den gamle forening. Et

for­søg i 1873 faldt i den nye forening, og så lod man problemet ligge et stykke tid.

Formanden for Varde håndværkerforening holdt sine tropper sam­let. Han tilbød på generalforsamlingen i 1872 at fratræde, men ge­ne­­ralforsamlingen sluttede enstemmigt op om ham.

Nye forsøg på en sammenslutning blev gjort.

I 1875 arrangerede den gamle forening en udflugt til Vejle. Sukces.

Den nye anskaffede en fane og havde indvielse i Arnbjerg, hvor

redaktør Kjelst talte. Samme år vedtog den gamle forening, at den nye forenings medlemmer ikke kunne deltage i udstillingen.

I januar 1876 var der byrådsvalg, hvor klubben "Enigheden", den ny forening og Varde Håndværkerforening (i samarbejde med Våben­brødreforeningen og Borgerforeningen) opstillede en fællesliste, hvorpå valgtes købmand Neidhardt, sadelmager P. Tarp, gæstgiver L. Tranberg og farver Kastoft, der alle var udpeget på Varde Håndværkerforenings opstillingsmøde, medens alene de to sidstnævnte var ført frem af Håndværkerforeningen af 1871.

Samlingstanken var voksende.

Spørgsmålet om brugsforeningen kunne ikke længere være grund til splittelse. Den var ude af verden. Tilbage var sparekassens virksom­hed. Den nye forening krævede, at den skulle indskrænkes til Varde by. Og så var der en sammensluttet forenings ledelse. Endelig nåede man frem til et udvalg fra de to foreninger, og dette fik en sammen­slutning vedtaget i marts 1876 med en ledelse, hvortil hver af for­ening­erne valgte to og den nye generalforsamling een.

Sammenslutningen medførte, at også sparekasserne sluttedes sammen. Og så var det forresten da også en betingelse, at Varde Håndværkerforenings fane, som var indkøbt i 1868 for 33 tdl., bibeholdtes, men - årstallet skulle slettes!

Legatmidler

Foreningens økonomi måtte under hensyn til de mange og betyd­ningsfulde opgaver, som foreningen tog op, ofte blive lidt anstrengt. Kontingentet har hverken her eller andre steder været det, som medlemmerne har været mest glad for. Alene forhøjelsen i sin tid fra 85 øre til 1 kr. vakte betænkelighed. Muligheden for at øge med­lemstallet var begrænset. Adskillige gange blev der sat en agitation i gang med et tilfredsstillende resultat. 1. januar 1909 passerede medlemstallet de 200 - altså fordoblet i de forløbne 42 år.

Foreningens virke har været til så stor tilfredshed, at adskillige med­lemmer gennem årene har betænkt den med legatmidler. Bortset fra det af købmand Poul Debell og hustru i sin tid skænkede syge­hjælps-legat, var det første legat, som håndværkerforeningen mod­tog, det af murermester H. F. Hansen og hustru i 1905 skænkede på 2000 kr. Legatet blev skænket i anledning af H. F. Hansens 40 års jubilæum som håndværker i Varde. Han havde i en lang årrække været medlem af bestyrelsen for teknisk skole og blev forøvrigt for­eningens første æresmedlem.

Håndværkerforeningens legatkapital er gennem årene vokset til

over 95.000 kr.

Kultur

Da håndværkerforeningen var flyttet til Kaas, blev det besluttet, at

der hver mandag aften skulle være et lokale opvarmet og belyst til

fri afbenyttelse for foreningens medlemmer, der kunne drøfte standens eller byens forhold og måske også på anden måde have det selskabeligt. Kaas stillede lokalet til rådighed, ligesom han også de første år gav gratis lokale til foreningens udstillinger.

I foreningslokalet blev fremlagt aviser og bøger, og i 1872 vedtog

man også at ville indbyde til oplæsning af belærende og humoristisk indhold og foredrag.

I 1874 havde foreningen foredrag hos Kaas med forstander Vistesen, Janderup højskole, som taler - og der var også adgang for

damerne.

I december samme år arrangerede man en oplæsnings-aften, hvor

redaktør Bølling bl.a. læste 1. akt af "Barselstuen".

Der indkøbtes bøger til udlån til medlemmerne, og der nedsattes en

komite til at tage vare på udlånet - en opgave, som redaktør Bølling gik op i med stor interesse.

På generalforsamlingen i 1884 stillede bogkomiteen forslag om indkøb til forøgelse af bogbestanden, men stemmetallet var lige, så forslaget faldt bort.

Da foreningen var flyttet ind i egen bygning, spurgte bogkomiteen

generalforsamlingen, om man skulle bibeholde biblioteket. Men de

besindige på generalforsamlingen sagde, at man foreløbig kunne få

undersøgt bøgernes værdi.

Det skete imidlertid ikke, ligesom der heller ikke blev mulighed for at indkøbe nye bøger. Da bogsamlingen under disse forhold natur­ligt blev mindre og mindre benyttet, så vedtog man i 1897, at den nyoprettede folkebogsamling og "Hjemmet" skulle have de af bøg­erne, som de kunne anvende, og håndværkerforeningens bog­samling var dermed en saga blott.

Efter indflytningen i foreningsbygningen blev klubaftnerne naturlig­vis flyttet hertil, og "aftnerne" var flyttet til søndag. Men da man havde stiftet Håndværkerforeningens selsk. afd., overlod man søn­­dag til denne forening og flyttede til torsdagen og senere lørdagen for at søge den aften, som gav den største tilslutning.

Men interessen var svigtende, selv om man havde givet damerne

adgang. Eller måske derfor?

Ved århundredskiftet var spørgsmålet om at fortsætte klubaftnerne

fremme. Det ønskede man. Det i 1894 oprettede repræsentantskab,

som havde haft bogsamlingen under sit virkeområde, fik til opgave også at passe klubaftnerne. Men heller ikke repræsentantskabet havde held til at vække interesse for disse aftner, som derefter gan­ske simpelt gled ud af billedet.

Ved omforandringen af foreningsbygningen i 1920-21 indrettede

man en læsestue, hvor aviser og tidsskrifter, ikke mindst af hånd­værks­mæssig karakter, var tilgængelig.

Heller ikke denne fandt fornøden tilslutning, og så inddrog man i 1924 lokalet til andet formål og skænkede de indbundne årgange

af de lokale aviser til Varde bibliotek, som siden har ladet en del deraf overgå til byhistorisk arkiv.

Gennem fællesrepræsentationen fik foreningen tilbud på foredrags­holdere, som i ret omfattende grad blev benyttet og gennem mange år med stor tilslutning, indtil radio og fjernsyn samlede interessen i så henseende.

Også de mere fagligt betonede foredrag har haft en betydelig plads indenfor foreningens virke.

I forbindelse med det kulturelle arbejde kan vel anføres, at man i

1963 fra 13. marts til 3. april holdt et konekursus. Vilkårene for

hånd­værkerens hustru kan jo ofte være besværlig, ikke mindst efter

de mange regnskabsmæssige problemer, som er lagt hen til hånd-

værkeren - jeg tør slet ikke nævne dem for ikke at komme til at glemme et eller flere.

Det er ikke oplyst, hvem der tog initiativet til dette kursus. Men det kan fastslås, at det både havde god tilslutning, var vellykket og ud­bytterigt.

Og man forstår den interesse, bestyrelsen viste kursus'et. Der blev holdt bestyrelsesmøde på afslutningsdagen. Om dette møde skriver

sekretæren: Ingen dagsorden. Bestyrelsen deltog i afslutningen på

konekursus' et.

Lærlinge- og svendehjem

Det var ikke blot spørgsmålet om lærlingenes uddannelse, man

havde for øje, men man beskæftigede sig også med muligheden for,

at lærlingene kunne have et sted at tilbringe fritiden, som efter­hånd­­en var voksende. Allerede i 1881 havde man drøftet dette

spørgsmål. I 1887 havde man fået nedsat en komite til undersøgelse

af spørgsmålet. Men så skete der ikke mere i denne omgang. Den unge typograflærling kunne i begyndelsen af 90'erne tilbringe Jule­aften på det kolde loftsrum efter at have spist julemad ved mesters bord.

Men i 1897 stiftede man lærlingehjemmet. Det var på initiativ af

provst Obelitz, og hjemmet var en selvstændig institution, hvis for­mand blev lærer Marke. Til driften leverede handelstands­for­ening­en som håndværkerforeningen faste bidrag, ligesom adskillige håndværkere tegnede sig for bidrag til dette fritidshjem, som var af stor betydning for byens ungdom.

Lærlingehjemmet, eller Hjemmet, som det hed i daglig tale, fik i

1936 et testamentarisk legat på 2000 kr. fra murermester H.F.

Hansen og hustru.

Hjemmet havde i en årrække lokale i Østergade, senere i Storegade, indtil interessen svigtede og institutionen opløstes.

Også svendene tænkte man på. De drog "på valsen". De fleste inden­for landets grænser, og der var ikke altid arbejde, når svenden

nåede frem. Så det var naturligt, at tanken om at støtte den

vand­r­ende svend meldte sig. Og allerede 1883 rejste skomager

Brender tanken om et svendehjem. Man nedsatte en komite til under­søgelse af muligheden af at købe en ejendom. Derved blev det, men 1. februar oprettedes Håndværksvendenes rejsekasse, dels ved svendenes kontingent og dels ved bidrag fra byens borgere. I de første to år havde denne kasse på svendehjemmet hos sømsmed Eckermann haft 292 rejsende svende, der hver havde fået et døgns ophold og 1 kr. i rejsepenge.

I 1911 rejste guldsmed Peter J. Hansen på generalforsamlingen

spørgsmålet om oprettelsen af et svendehjem, og den blev en rea­litet: Forplejningsstationen, hvortil håndværkerforeningen gennem en årrække ydede tilskud. Det var også tilfældet til håndværk­svendenes rejse- og sygeforsikring, indtil denne opløstes i 1947.

Den økonomiske udvikling har medført, at svendehjemmene er en

saga blott.

Mange spørgsmål

Et lille træk til belysning af håndværkerforeningens indflydelse alle­rede en halv snes år efter foreningens stiftelse - altså som udtryk

for, at den repræsenterede en befolkningsgruppe, som ikke tidligere havde haft lejlighed til at gøre sine synspunkter gældende. Således

var det i 1878. Der skulle anlægges en ny kirkegård. Kirkegården

ved Skt. Jacobi skulle nedlægges, og man skulle finde en ny. Bystyret

ønskede den lagt mod vest - marken tilhørende købmand J. W.

Palludan. Trods byrådets afgørelse ønskede mange af byens borgere

kirkegården lagt i den østlige side af byen, og sammen med Borger­foreningen skabte håndværkerforeningen en "borgerkamp", så byrådet måtte omgøre afgørelsen. Og kirkegården blev, hvor den har været siden.

Fra det tidspunkt, da foreningen havde købt P. Tarps ejendom og

for­beredte den fornødne ombygning, har bestyrelsens arbejde ofte

måttet samle sig om at skaffe de nødvendige penge til såvel om­bygning som senere udvidelser og istandsættelser, så bygningen kunne tjene sit formål, såvel foreningen som byen.

I 1908 skænkede en velynder lysekroner til festsalen under forud­sæt­ning af, at der blev installeret elektrisk lys. Det blev der. At komme ind på de mange spørgsmål, som har beskæftiget bestyrelse og repræsentantskab ved mange møder, vil føre vidt og gå ud over rammerne for dette afsnit.

Her kan mindes om vedtagelsen i 1918 af loven om driftslån til

mindre håndværkere, hvorfor der blev gjort rede på generalfor­samlingen med opfordring til at søge.

I 1924 beskæftigede man sig med et spørgsmål, som ofte senere har

været på dagsordenen - at overlade kommunalt arbejde til byens håndværkere. Et problem, som har været aktuelt til de seneste dage.

Håndværkeren blev også butikshandlende.

Naturligvis har håndværkerforeningen som erhvervsorganisation også været med i drøftelserne vedrørende rutebiler til købstaden, parkeringspladser, oprettelse af erhvervsråd o. m. a.

I 1931 var der borgermøde angående færdselsproblemerne i Varde

by. Der havde på generalforsamlingen været en livlig drøftelse af spørgsmålet om en omkørselsvej udenom byen. Allerede den gang var man utilfreds med den overhåndtagende parkering i gaderne.

Borgermødet sluttede uden nogen form for vedtagelse. Men ringvej udenom byen er jo senere indgået i byplanen.

Naturligvis har lukkeloven interesseret håndværkerne, af hvilke en

stor del er blevet butikshandlende, spørgsmålet om Terphagebroen og mange andre både bymæssige og erhvervsmæssige spørgsmål.

I maj 1940 udsendtes en henvendelse til borgerne om at lade fore­tage vedligeholdelsesarbejder for at støtte beskæftigelsen. I 1941 var det tanken om at få bygget teatersal, som beskæftigede bestyr­elsen, og man afholdt bogholderikursus og studiekreds. I 1942 var man sammen med handelstandsforeningen om at skænke byban­neret i anledning af købstadens 500 års jubilæum. Kommunen købte samme år katalogmøbler hos en ikke-håndværker. 1943 blev man enig om indførelse af fagvis weekend. I 1945 aflagde fire af for-

ening­ens medlemmer den frivillige mesterprøve: bødkermester Oluf

Larsen, bogbindermester Helge Lauridsen og smedemestrene Volmer H. Poulsen og Sigfred E. Eriksen. De blev hyldet ved en festlighed. Ledelsens arbejde var samlet om de store byggepro­jekter, som omtales andet steds. I 1946 overtog foreningen ad­ministrationen af Junie Auguste Hansens stiftelse i Nørregade.

I 1951 havde man tanken henvendt på foreningens 100 års jubilæum og vedtog fra 1. december hvert år at henlægge et beløb til at festligholde denne begivenhed. Men ellers var det beskæf­tigelsessituationen, som mest optog medlemmerne.

Som foran omtalt startede håndværkerforeningens love med af­holdelse af fire årlige generalforsamlinger - udtryk for en sund demokratisk tankegang. Medlemmerne skulle i så høj grad som muligt være med til at drøfte foreningens anliggender. Det blev senere til to årlige generalforsamlinger, og i 1959 luftede formand­en tanken om under hensyn til udviklingen og tilslutningen at nøjes med én årlig generalforsamling. Det blev vedtaget i 1961.

I 1962 lykkedes det i byggefagene at nå frem til en fælles ferieluk­ning fra det kommende år.

Blandt de problemer, ledelsen senest har beskæftiget sig med, er

påny de lokale håndværkeres placering ved arbejder, som kom­munen lader udføre eller giver tilskud til.

Foreningens medlemsblad

Da formanden i 1947 afgav sekretærarbejdet, fik han en interes­se­ret ung håndværker som afløser, bogbindermester Helge Lauridsen. Det gode samarbejde mellem formand og sekretær gav sig udslag i, at Varde Håndværkerforening i september 1948 udsendte et med­lemsblad. Det var, som det står i det første nummer, en provisorisk foranstaltning. Men den blev dog godkendt af både bestyrelse og repræsentantskab.

Baggrunden for det udviste initiativ var forsøget på at skabe en nøjere kontakt mellem ledelse og medlemmer. Den var i nogen grad

afbrudt i krigsårene, og udviklingen iøvrigt indenfor fagene havde

også virket i den retning. Derfor, skrev formanden, opstod tanken

om et periodisk medlemsblad.

"I et sådant kan der gives udtømmende besked om de ting, som foreningen indbyder sine medlemmer til. Der kan hertil føjes op-lysninger af enhver art af interesse for medlemmerne. Det hænder

nemlig jævnligt, at der for foreningen foreligger dette eller hint,

som medlemmerne skulle orienteres om, men som man ellers savner muligheder for at publicere for medlemmerne - f. eks. Meddelelser fra håndværkets fællesrepræsentation og andre. Der ville heller intet være i vejen for, at bladet kunne bringe korte indlæg fra medlemmerne, om nogen af disse havde noget på hjerte. Kort sagt: Der vil være adskillige opgaver for et sådant blad ud over det, der i særlig grad savnes: et meddelelsesmiddel til medlemmerne vedrørende foreningens arrangementer.

Derfor dette forsøg.

Ja, måske kan det udvikle sig til at blive et medlemsblad for alle håndværkerforeninger i amtet. Men dette er nu foreløbig en anden

historie - foreløbig gælder det spørgsmålet om et kontaktmiddel indenfor vor egen forening."

I medlemsbladets første nummer gøres indgående rede for spørgs­målet om oprettelsen af et erhvervskontor i Varde i forbindelse med turistforeningen.

Håndværkerforeningen så allerede på dette tidspunkt den betyd­ning, et erhvervskontor kunne få for byens næringsliv, og det tjener foreningen til ære, at den her var med som initiativtager.

Det kan være på sin plads på grundlag af medlemsbladets oplysning­er at skitsere foreningens efterårsprogram det nævnte år.

Præget af tiden var et foredrag i september med civilingeniør Poul

Marschall om rationalisering for den almindelige håndværker. Pro­blemet var, som det er i dag, produktionsforøgelse. Medvirkende hertil er rationaliseringen, og det var derfor på sin plads at tage spørgsmålet op.

Men for det faglige og erhvervsmæssige glemte man ikke det kul­turelle. I oktober havde man foredrag om Een verden, og i novem­ber fortalte forfatteren Oluf Ascanius om 7 år i Siams jungle.

De­svær­re svarede tilslutningen til det vel tilrettelagte fremstød ikke

til hensigten. - Man holdt dog det kontaktmiddel, som medlems­bladet var, gående et par år. Da foreningens formand, H. Nordhjem, afgik ved døden, overtog Helge Lauridsen, der havde varetaget ekspeditionen, også redaktionen. Da døden også ramte ham, var medlemsbladets dage talte.

Skønt det altså kun fik en kort levetid, var det alligevel et udtryk

for initiativet indenfor håndværkerforeningens ledelse.

Foreningens økonomi

For foreningens virksomhed har økonomien naturligvis spillet en

betydelig rolle ikke mindst under hensyn til de opgaver, som foreningen tog op.

Regnskaberne fra foreningens første tid eksisterer ikke. De har af

kassereren været fremlagt på den ordinære januar-generalfor­samling.  Derom protokolleres i en årrække således: ,,Regnskabet for de forskellige afdelinger fremlagdes, og kassereren gav en oversigt over samme, som viste en god fremgang."

Efter afslutningen af regnskabet for 1891 ejede håndværker­foreningen: indestående i sparekassen 994,64, agent Debells legat

517,90, alderdomsunderstøttelsesfond 1290,13, lotterioverskud

886,70, overskud fra håndværkerfesten 2346,00 kr.

Først fra 1904 kan man følge foreningens direkte driftsregnskab.

Det balancerede med 4056 kr. Medlemstallet var 172. Ved udgang­en af 1908 rundede tallet de 200. Der var særlige regnskaber for alderdomsunderstøttelsesfonden, friboligfonden, agent Debells legat, som dette år overførtes til sygekassen, og teknisk skole.

Vi tager et af regnskaberne, efter at foreningen havde passeret 50-året, nemlig fra 1919, da tømrermester J. Thomsen var kasserer.

Foreningens regnskab balancerede dette år med 8503 kr., og de enkelte poster fortæller lidt om foreningens virksomhed.

Kontingentindtægten var 1562 kr., værtens husleje 1200, overskudet fra udstillingen den imponerende sum på 3 787 samt leje af salen til udstillingen 400 kr. Forklaringen på det betydelige beløb var, at der dette år var afholdt to udstillinger, idet den i 1918 berammede udstilling var blevet udsat til februar 1919, hvor forholdene efter krigsårene var ved at bevæge sig hen mod det normale. På dette tidspunkt havde sparekassen som andet steds omtalt lokale i foreningens bygning og betalte en leje på 20 kr.

Blandt driftsregnskabets indtægter for dette år var også salg af et

komfur. Det indbragte 50 kr. Til gengæld var der indkøbt et nyt,

som kostede 1175 kr. Det var udgiftsidens største post.  Med­lemstallet var 223 - en fremgang på 5.

Regnskabet for 1965 måtte efter udviklingen på det økonomiske

område operere med betydeligt større tal end det foran nævnte. Det af kassereren, malermester Søren Rich Christensen fremlagte regnskab balancerede med 20.092 kr. Kontingentindtægten var nu 4535 og lotterioverskudet steget fra 973 til 2776 kr.

13 ÆRESMEDLEMMER GENNEM 100 AR

1. Murermester H. F. Hansen, udnævnt 16. maj 1905.

2. Kunstdrejer, sparekassedirektør D. Madsen, udnævnt 14. juni 1912.

3. Bogtrykker Vald. Brendstrup, udnævnt 14. juni 1912.

4. Farver T. C. Sørensen, udnævnt 25. april 1913.

5. Blikkenslagermester J. Z. Thomsen, udnævnt 22. oktober 1913.

6. Lærer og kantor W. Marke, udnævnt 20. november 1921-

7. Lærer og redaktør N. P. Kjelst, udnævnt 1. september 1924.

8. Bundtmager A. S. Nissen, udnævnt 24. september 1925.

9. Rebslager og fabrikant P. Th. Bruun, udnævnt 20. marts 1934.

10. Tømrermester Jens Thomsen, udnævnt s. april 1936.

11. Bogbindermester L. Lauridsen, udnævnt 31. januar 1947.

12. Bødkermester J. Larsen, udnævnt 1. december 1951.

13. Gartner H. V. A. Larsen, udnævnt 1. december 1951.

Til gengæld var kontingentet til håndværksråd ( da fællesre­præ­sen­tation), Ribe amts håndværkerforeninger, en sammenslutning, som ikke eksisterede i 1919, og teknologisk institut, steget fra 115 til 1357 kr.

Foreningens formue var i 1919 38.729 kr., - ejendomsskylden var

34.000, - og er efter afhændelse af ejendommen 135.653 kr.

Formændene i 50 år

Da håndværkerforeningen fejrede sit 50 års jubilæum, 1. december

1916, var smedemester J. Christensen foreningens formand.

På den halvårlige generalforsamling i september 1916 havde bestyr­elsen fået et nyt medlem. Bagermester Svend Sørensen havde ønsket at trække sig tilbage på grund af forestående bortrejse fra

byen, og i hans sted blev foreslået skomagermester J. B. Christensen

og redaktør N. Henrik Jensen. De fik lige mange stemmer, så der måtte lodtrækning til. 0 g her vandt N. Henrik Jensen (Nordhjem).

Redaktør, senere bogtrykker Nordhjems virke indenfor Varde

Håndværkerforening satte sig dybe spor. Allerede i det efter gene­ralforsamlingen først afholdte møde fik Nordhjem overladt proto­kollen, og i det efter januar-generalforsamlingen afholdte konstitu­erende møde valgtes han til sekretær. Han varetog denne post også efter at han var valgt til næstformand og formand indtil 1947, da bogbindermester Helge Lauridsen varetog posten i de sidste år af Nordhjems formandstid.

Til belysning af en forenings virke, til besked om, hvad der har rørt sig indenfor denne, spørgsmål, som har været rejst, tanker, som

har været luftet, kan en protokol være et udmærket kildeskrift. Sådan blev den ført af Nordhjem.

I de mange år, Henrik Nordhjem virkede for Varde Haandværke­forening, havde denne en rig udvikling. Han så betydningen af

arrangementer, som placerede foreningen i bylivet, og var altid

optimist.

Foran er omtalt, at H. Nordhjem blev indvalgt i bestyrelsen i 1916.

I bestyrelsesmødet i 1925, da buntmager A. S. Nissen var formand,

blev H. Nordhjem valgt til næstformand. Ved generalforsamlingen

i 1926 erklærede Nissen, at han ikke ønskede at fortsætte i hånd­værkerforeningens ledelse.

Bogtrykker H. Nordhjem fik den længste funktionstid i bestyrelsen, 33 år, deraf de 23 som formand. Han kom til Varde som typograf i

det trykkeri, han, efter en periode som redaktør, drev til sin død.

I 1923 havde man forøvrigt været ude for en ikke helt almindelig

situation. Buntmager Nissen og malermester Mecklenborg var på

valg som medlemmer af bestyrelsen. Forsamlingen foreslog genvalg

og bragte desuden skomagermester J.B. Christensen i forslag.

Opgør­elsen af stemmesedlerne viste 31 for Nissen og 29 for J.B.

Christensen, medens der var 28 for Mecklenborg.

Nissen bad om tilladelse til at nedlægge sit mandat til fordel for

Mecklenborg. Men denne udgang af afstemningen tillod ord­styreren, boghandler Kastoft, ikke. Nissen måtte modtage man­datet.

I 1926 trak buntmager Nissen sig imidlertid tilbage - og gjorde det forøvrigt med en smuk gestus overfor foreningen.

Det var naturligt, at man i det konstituerende møde den 28. januar

1926 - enstemmigt - valgte foreningens næstformand H. Nordhjem

til formand, et hverv han varetog til sin død i 1949.

I en menneskealder var H. Nordhjem i ledelsen for Varde Håndværkerforening, bestyrelsesmedlem, næstformand og formand, og naturligt kom han derved til at præge udviklingen indenfor denne forening fra årene, hvor virkningerne fra den første verdenskrig var mærkbare og til efter afslutningen af den anden verdenskrig - en periode, som gav mange problemer for håndværket som stand og for dens udøvere.

I den sidste beretning, som H. Nordhjem fik lejlighed til at aflægge

- på generalforsamlingen i 1949 - beklagede han den lille tilgang af lærlinge til adskillige af håndværksfagene og pegede i denne for­bind­else på erhvervsvejledning i forbindelse med skolerne.

Ved bogtrykker H. Nordhjems pludselige død i maj 1949 var sten­huggermester M. Christiansen bestyrelsens næstformand. Han havde, som det fremgår af oversigten, været medarbejder i hånd­værkerforeningens ledelse i adskillige år og ledede som formand foreningen til 1952. I den første beretning, han som formand aflagde, pegede han på, at året 1949 havde stået i oprydningens tegn med hensyn til de restriktioner, som gennem mange år havde været en hemsko for udviklingen. Også han beskæftigede sig med problemerne om lærlingetilgang til håndværksfagene.

I 1952 trådte M. Christiansen tilbage trods meget indtrængende henstillinger om at fortsætte.

Han efterfulgtes af smedemester S. A. Sørensen, der ligesom de

foran nævnte i mange år havde deltaget i håndværkerforeningens

ledelse. Men efter to års virke som formand trådte Sørensen til­bage, og i det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede man sig med den hidtidige næstformand, installatør C. B. Lundkvist, som formand. Han var ligesom de to foregående formænd en Varde-dreng, der kendte håndværkets kår fra barndommens dage.

Betydelige opgaver har været på dagsordenen indenfor Varde Håndværkerforening også i den sidste halve snes år - opgaver, som bestyrelsen har måttet tage stilling til. Disse i mange tilfælde betyde­­lige problemer, herunder løsningen af det i en årrække drøftede spørgsmål om afhændelse af foreningens bygning, er så nær inde på jubilæumsåret, at medlemskredsen er fuldt ud fortrolig dermed. Også for foreningens nuværende formand, skorstens­fejer­mester J.B. Lønborg gælder det, at vejen til formandsposten er gået over repræsentantskabet og bestyrelsen. I 1956 blev Lønborg ind­valgt i repræsentantskabet, i 1962 i bestyrelsen og afløste i fjor C. B. Lundkvist som formand. Også Lønborg er søn af en Varde-hånd­værk­er og gennem det arbejde, han har været med til i repræ­sen­tant­skab og bestyrelse fuldt ud fortrolig med de opgaver, som ledelsen af en håndværkerforening pålægger dens formand.

Den arbejdende håndværker og hans værktøj

Værkstedshåndværkeren glider langsomt ud af billedet. Fra hånd­værkerens arbejde for hundred år siden til i dag har udviklingen medført, at for de fleste håndværkere er arbejdet med redskaber indført i maskinernes virksomhed. Ikke mindre krævende for den, der skal passe og have kendskab til tekniken. Men den pågældende har vel nok i nogen grad mistet glæden over det færdiggjorte arbejde. Til gengæld kortere arbejdstid og måske større økonomisk udbytte.

Mange af de brugte arbejdsredskaber er forsvundet, en del bevaret, og det gælder også på det lokale område.

På Varde museum er ved velvilje fra håndværkeres side bevaret en række arbejdsredskaber således bl.a. fra klodsmagere, farvere, karetmagere, urmagere, guldsmede, sadelmagere, skomagere, kleinsmede og bogbindere.

Der findes skilte, desværre er alt for mange af de karakteristiske

forsvundet, og faner fra lav, fagforeninger og sygekasse.

FESTLIGHEDER OG FORNØJELSER

Efter dagenes langvarige arbejde trængte håndværkeren til en festdag.

I den forbindelse samlede man sig først og fremmest om stift­elsesfesten. Begyndelsen til at markere stiftelsesdagen blev, som det andet steds omtales, gjort i 1867, og herved skabtes en tradition, som håndværkerforeningen har fulgt gennem alle de svundne år.

Naturligvis har der også på dette område været en udvikling.

Man begyndte med at arrangere et festmåltid for de medlemmer,

der tegnede sig. Men der kom det tidspunkt, da der blev "lidt røg

i det hjemlige køkken". Medlemmerne har sandsynligvis fortalt hjem­me, om hvor hyggeligt de havde haft det. Og det resulterede i,

at der på generalforsamlingen i 1870 forelå en henvendelse fra ikke mindre end 42 medlemmer om, at stiftelsesdagen fejredes med et bal. Henvendelsen gav anledning til en længere drøftelse, som

resul­terede i en afstemning, som fastslog, at stiftelsesdagen fejre­des med et festmåltid, men med den ændring i den hidtidige ord­ning, at ethvert medlem, der tegnede sig på listen, var berettiget til at medtage een dame. Og så har man grund til at tro, at der blev en svingom. Den musikregning, som var knyttet til festen, tyder også derpå.

I 1872 havde man fået indført et foreningsemblem - om det har nogen forbindelse med splittelsen, ved jeg ikke - som skulle bæres ved foreningssammenkomster og altså har været i brug ved stift­elsesfesten, som indledtes med, at foreningens fane førtes fra formanden, redaktør Helms bopæl i Storegade (nu nr. 8) til Kaas i Vestergade.

Denne skik fulgtes i en årrække, og foreningen gav et tilskud til

festen på 25 Rigsdaler, som fordeltes mellem de deltagende herrer!

Ved stiftelsesfesten i 1873 overrakte skræder Alber på foreningens vegne formanden et guldur med kæde. Stiftelsesfesten 1876 - 10 års jubilæet fik et særligt festligt forløb. Der var god tilslutning, By­råds­­medlemmer var indbudt, men enkelte udeblev. Der var endnu nogle sår, som skulle læges. I 1881 blev det besluttet, at kun een fane skulle benyttes ved festen.

25 års jubilæet blev naturligvis fejret i den nyindviede bygning. For­eningen gav 200 kr. til festens gennemførelse for "at gøre den så

smuk og tiltalende som muligt". 1895 blev der ved festen serveret

saltret, gåsesteg og is for 1, 75 kr. Musikdirektør Bjelke medvirkede

i 7 timer med 7 mands orkester. I 1901 var kuvertprisen steget til

2 kr., hvilket bestyrelsen og repræsentantskabet godkendte under

forudsætning af, at restauratøren leverede en god rødvin til 2,50 kr.

pr. flaske og et glas madeira for 35 øre.

Til 40 års jubilæet i 1906 var indbudt stiftere og enker efter disse.

Der var 8 af foreningens første medlemmer og 13 enker. Også denne fest fik et meget godt forløb. Buntmager Nissen var formand, og jeg går ud fra, at det er ham, der lader protokollen fortælle, at "efter kaffen var indtaget, tog ballet sin begyndelse. Heri deltog såvel hædersgæsterne som de øvrige deltagere. Ved 10-tiden kørte de gamle hjem efter at have tilbragt en behagelig og glad aften og tolket deres taknemlighed for bestyrelsen. Endnu blev der

dans­et et par timer, og hanen gol, før de sidste af deltagerne gik

til deres hjem med mindet om en i alle måder vellykket og fornøjelig jubilæumsfest."

Til 50 års jubilæet havde foreningen ikke mindre end 38 indbudte

gæster, hvoriblandt var stiftamtmand Stemann, folketingsmand S.

Sørensen, Vardes æresborger J. W. Palludan og af foreningens æres­medlemmer H. F. Hansen, D. Madsen og farver T. C. Sørensen. Der var over 200 deltagere, og man havde måttet sige nej til adskillige.

Repræsentantskabsmed/emmer på "Fisketur".

Der havde været nedsat et festudvalg med boghandler N. F. Kastoft som formand. Det havde et stort program, som gennemførtes, så det blev en i alle henseender værdig og fornøjelig fest.

Af hensyn til, hvad man står overfor ved 100 års festen, bør det måske nævnes, at man serverede brun suppe, grøntret med skinke og tunge, ande- og ribbensteg, is og kaffe for 6 kr., hvoraf forening­en betalte de 2 kr.

I 1926 kom man i festudvalget ud for et problem af usædvanlig

karakter. Den 1. december skulle der nemlig være vælgermøde i

Arnbjerghallen. Det var som sædvanligt den sidste aften før folke­tingsvalget. Man samledes derfor den 30. november til en spisning med efterfølgende klubaften.

Ved stiftelsesfesten i 1927 optrådte den kendte oplæser, vice­inspek­tør H. Malling, og i 1930 havde man ikke mindre end 120 deltagere. Her havde man så igen tilslutning fra damernes side. De

kårede nemlig "ballets løve". Det blev skomager Svendsen, hårdt trængt af sadelmager Thorbøll og murer Jørgen Christensen.

70 års dagen blev markeret på en særlig festlig måde. Formanden, bogtrykker H. Nordhjem, havde lavet et jubilæumshefte, hvis frem­stilling støttedes af en række annoncører, og som i en koncentreret form fortalte om foreningens virksomhed og navnlig om Vestjydsk udstilling. Der blev nedlagt kranse på stifternes grave. Blandt de indbudte gæster var foreningens æresmedlem, tømrermester J. Thomsen, formændene for Esbjerg, Oksbøl, Nr. Nebel, Tistrup og Ølgod håndværkerforeninger, stiftamtmand Herchend, borgmester Niels Jensen og politimester Simony.

Og da vi hidtil har fulgt det materielle, er det måske på sin plads at notere, at der blev serveret helleflynder, andesteg, is og kaffe for 4 kr., hvoraf foreningen støttede med 1,50 kr. Men så begyndte der en prisudvikling, som ikke giver anledning til forundring i forbindelse med de svundne dages priser. Festen formede sig som et lavsgilde. ,,Skråen" blev omdelt, og formanden fungerede som oldermand.

75 års festen kunne ikke holdes i de helt store former. Besæt­tel­sestidens tryk begyndte at gøre sig gældende. Men fest blev der holdt, både reception og spisning. Optiker Buurgaard Jensen sang ved indmarsch med fanen, og viceinspektør Malling læste en prolog.

1942 måtte man flytte stiftelsesfesten til den 30. nov., da 1. dec.

var "kødløs", 1943 blev der luftalarm, så der blev ingen tid til dansen, 1944 var man henvist til selskabslokalerne, da salen var beslaglagt, og der var ingen dans.

1946 også et mærkeår for foreningen, hvor den indbød til fest af større format end i de nærmest forudgående år. Det var, som for­manden, bogtrykker Nordhjem, sagde, ikke noget jubilæum, men en af de runde dage. Som sådan blev den fejret med en række ind­budte, blandt hvilke borgmester P. A. Pedersen hyldede foreningen. Formanden oplyste, at det forøvrigt ved denne lejlighed var 30 år siden, fru Lamp første gang serverede maden ved en stiftelsesfest. Efter 50 års jubilæet havde man haft lejlighed til at markere adskil­lige runde dage, og nu efter 80 års dagen fulgte nogle år mere på det jævne.

I 1954 arrangerede man således kaffebord, men gik året efter over

til igen at samles ved en spisning, hvorom man vedtog ikke at give tilskud til maden, men betale musikken og øvrige nødvendige ud­gifter. 90 års dagen holdt man under de sædvanlige former, og

1957 kvitterede man stiftelsesfesten, under hensyn til julemessen,

som havde kaldt på medlemmernes kræfter, og henlagde i stedet et beløb til jubilæumsfonden. Siden 1959 har man ved hyggelig sam­men­komst i selskabslokalerne fej ret foreningens fødselsdag og samlet kræfter til den store fest - 100 års jubilæet.

I forbindelse med bygningens indvielse i 1890 holdt man naturligvis

en fest, og da man nu havde fået gode lokaleforhold, fandt man

ud af, at man burde oprette en forening, som tog sig af, hvad der

kunne samle foreningens medlemmer til festligheder, som ikke direkte stod i forbindelse med håndværkerforeningens opgaver eller

arbejde, og så iøvrigt også give adgang for medlemmer udenfor

håndværkerforeningen. Det blev til Håndværkerforeningens selsk.

afd., stiftet 12. juni 1897, og som siden har virket, så den har samlet

stor tilslutning og haft mange fremragende arrangementer i de svundne år.

Naturligvis har der i årenes løb udover den årlige stiftelsesfest været

afholdt en række festligheder indenfor medlemmernes kreds,

knyt­tet til særlige begivenheder såsom foran nævnt indvielsen af foreningens bygning, moderniseringer af denne og ved andre lej­ligheder som f. eks. fastelavnen. En tradition blev skabt i 1935 - den årlige børnefest, som medlemmer af bestyrelse og repræ­sen­tant­skab har gennemført siden til megen glæde for medlem­mernes børn, som i stort tal er sluttet op om denne dag.

Store festdage har der også været gennem årene til glæde for med­lemmerne som byens borgere i almindelighed og oplandets bebo­ere. Vogntoget i 1891, 27 udsmykkede vogne, samlede 10.000 mennesker, amtsudstillingen i 1897, den store basar i 1924, hånd­værkerugen i 1926 og Vestjydsk udstilling i 1931. Det var festdage i håndværkerforeningens historie. Men man skabte ikke alene for­enings-, men også byhistorie.

Der blev også dage af overvejende fornøjelig karakter.

På juli-generalforsamlingen i 1875 rejste et medlem spørgsmålet,

om ikke bestyrelsen kunne arrangere en udflugt, så man kunne

komme ud i smukke omgivelser, hvad der kunne, som han udtrykte det, give lidt liv i den daglige dont.

Spørgsmålet faldt i god jord. Nu var jernbanen kommet til den lille

vestjydske købstad, mulighederne for at komme udenfor den hjem­lige grund var således til stede. Og allerede den 8. august arran­gerede Varde Håndværkerforening en udflugt til Vejle. Der var ca. 100 deltagere, som ved ankomsten til Vejle blev modtaget af et musikkorps, som fulgte udflugtens deltagere hele dagen. Med 6 både var der udflugt på fjorden. Kl. 7 samledes man i teatersalen, hvor der var spisning og dans til kl. 1, og ved halv ti-tiden dagen efter skete ankomsten til Varde, og dagens gerning kunne påbe­gyndes.

Således indledtes de fornøjelige udflugtsdage, som gentoges i en

årrække, fordi man som i vore dage ikke kunne tage bilen, men var

henvist til fællesskabet på turen, og det var medvirkende til at skabe den fornøjelse, som disse ture gav.

Og det var ikke altid de store afstande, man skulle ud på. 1889 var

spørgsmålet, om man skulle tage til Hjerting eller Lunden. Lunden

blev valgt. Turen kostede 50 øre, damerne fri.

At komme ind på de mange fornøjelige dage, håndværkerfor­eningen i den nævnte henseende skabte for sine medlemmer vil føre for vidt. Men jeg skal blot minde om turen 1956 til Tipperne med 60 deltagere.

Det var vistnok sidste gang, der blev gennemført en forenings­udflugt, og den blev ikke nogen vandgang for deltagerne.

REPRÆSENTANTSKABET

Det var på den ordinære generalforsamling i juli kvartal 1894, at der af bestyrelsen blev fremsat forslag om at knytte et repræsentant­skab til foreningens ledelse.

Baggrunden herfor var naturligvis de mange opgaver, som stadig

meldte sig indenfor foreningen, og til hvis løsning man havde nedsat

en "komite", som det hed gennem mange år, i hvert enkelt tilfælde

for, at denne kunne aflaste bestyrelsens medlemmer. Ved opret­telsen af et repræsentantskab blev en større kreds draget fast ind i arbejdet.

På den nævnte generalforsamling blev forslaget enstemmigt ved­taget, og der blev nedsat et udvalg til at udarbejde vedtægter. Det blev: Tømrer Thorbøll, maler S. Thomsen, blikkenslager J. z.

Thomsen, redaktør H. P. Hansen, skomager Hovedskou, buntmager

Nissen og bødker C. Lund.

For at fremme sagen blev der allerede i september afholdt en ekstra

generalforsamling til første behandling af vedtægterne, som havde været fremlagt i foreningens lokale, og som formentlig var udar­bejd­et af redaktør Hansen. De blev enstemmigt vedtaget og endeligt konfirmeret på den ordinære generalforsamling den 1. oktober.

Repræsentantskabet 1966. Forreste række: bogtrykker A. Rechter, installatør E. Jens1en, sadelm. Frits Pederren, glarm. A. Burchardt, m11rerm. Jes Christensen. Bagerste række: glarm. H.C. Nielsen, blikkenslagerm. B. B. Nilsen, installatør S. Puggaard,

Det var i vedtægterne bestemt, at repræsentanterne skulle vælges

med absolut majoritet, og det første repræsentantskab kom til at

bestå af de foran nævnte syv, der fik fra 23 til 20 stemmer, samt

murer H. J. Christensen og skræder H. Nielsen, der hver fik 17 af

ialt afgivne 25 stemmer.

Allerede dagen efter, den 2. oktober, holdt repræsentantskabet sit

første møde og konstituerede sig med blikkenslager Thomsen som formand og redaktør Hansen som sekretær.

Der nedsattes et udvalg til at føre tilsyn med bygningen, et fore­drags- og bogudvalg, et festudvalg, som blev hele repræsentant­skabets medlemmer, der skulle fordele arbejdet mellem sig.

Blandt repræsentantskabets første opgaver blev at reorganisere bogsamlingen, at assistere bestyrelsen ved udstillingen, dels ved genstandenes opstilling, dels ved kontrol o. 1., når der var stort besøg, i fællesmøde med bestyrelsen at søge at løse værtspørgs­målet – det kneb at få lejen hjem - og i december at medvirke ved uddelingen af hjælp til de ældre - en opgave, som repræsen­tant­skabet har den dag i dag.

Varde-håndværkeren ved et færdigt arbejde.

Gennem de siden da forløbne år har repræsentantskabet udført et betydningsfuldt arbejde, og en betydelig kreds af foreningens med­lem­mer har været draget ind i dette arbejde.

En gennemgang af fortegnelsen over repræsentantskabets med­lemmer gennem årene viser, at repræsentantskabet ofte har været et gennemgangsled enten til eller fra bestyrelsen.

Af repræsentantskabets medlemmer i dag er sadelmagermester Frits Pedersen den, der i det længste åremål har været med i denne del af håndværkerforeningens ledelse. Hans far begyndte som sadel­mager i Varde i 80'erne, Frits Pedersen lærte faderens hånd­værk og videreførte dennes virksomhed.

Frits Pedersen har fra sin ungdom interesseret sig stærkt for hånd­værkets forhold. Allerede i 1933 blev han medlem af repræsentant­skabet, 1938 dets sekretær og 1953 dets formand. Frits Pedersen er således den, der det længste åremål har været med i arbejdet i Varde Håndværkerforenings ledelse, og det er da naturligt at lade ham kaste et blik tilbage over den sidste tredjedel af foreningens levetid.

- Oprettelsen i 1894 af repræsentantskabet for at skabe et bredere grundlag for arbejdet i og ledelsen af Varde Håndværkerforening

gav en arbejdsform, som i tidens løb har været af stor betydning.

Håndværkerforeningen repræsenteres udadtil af formanden for bestyrelsen og formanden for repræsentantskabet, hvilket bl.a. har medført, at jeg i mange år har været repræsentant ved håndværks­rådets møder. I en periode var jeg medlem af håndværksrådets repræsentantskab og havde således adgang til at følge arbejdet på nært hold.

Håndværkerne er frie og selvstændige mennesker. En livsform, der

i vor industrialiserede tidsalder er meget værdifuld. Byplanarkitekt

fru Rubin udtalte fornylig, at Varde var den by i Danmark, som havde forholdsvis flest små selvstændige virksomheder.

Håndværkets samfundsmæssige placering er en stor opgave. Det er

helt urimeligt, at håndværket i folketinget kun er repræsenteret ved

een håndværksmester. Mange dygtige og praktiske håndværksmes­t­re har i årenes løb været medlemmer af Varde byråd, og jeg beklag­er meget, at håndværket i dag ikke er repræsenteret i byens bestyr­else.

En håndværkerforenings opgaver er mange og store. Der er mange

tværpolitiske spørgsmål, som skal løses. Alt for mange håndværkere stirrer sig blinde på deres eget fags interesser og organisation.

Det er en snæver horisont at arbejde under.

Da jeg kom ind i ledelsen, var jeg det yngste medlem, i dag den

ældste. Men min interesse for håndværkets problemer er den

samme. Jeg tror på håndværkets fremtid. I tiden fremover, som i

høj grad vil blive præget af standardiserede frembringelser, vil der under de gode økonomiske forhold blive brug for godt kvalitativt håndværksarbejde.

SPÅNER OG SPLINTER

Blandt originaler, som de kaldtes, i Varde i midten af forrige år­hund­rede var Jerusalems skomager, der boede i Nørregade, hvor nu et renseri har til huse. Han solgte senere ejendommen til vognmand Otto Pedersen.

Jerusalems skomager syede børnesko, og andet fodtøj interes­serede ham ikke. Når han havde fremstillet et parti, drog han på handelen. Varerne havde han i en taske over ryggen, og på mar­keds- og torvedage kunne man se ham i bestandig bevægelse. Han gik ikke, han løb fra den ene til den anden for at falbyde under megen gestikulation.

Ligesom byens andre håndværkere drog Jerusalems skomager til de

store markeder i Tarm, Dalager og Vorbasse. Men medens de andre

slog sig sammen om kørsel, så strøg han afsted med sin taske. Af og til fik han gjort en handel på vejen, og det kunne ske, at de andre, der skumplede frem ad de sandede veje, blev ængstelige, når

Jeru­­salems skomager var tabt af syne. Men han dukkede altid op,

og det hændte ofte, at han strøg forbi vognen. Og det skete også,

at han nåede endnu en handel, inden man nåede frem til markedet.

Altid i bevægelse. Og derfra havde han vel fået tilnavnet. Der var

vist ikke mange, der var klar over, at han hed Peder Møller. Men

Jerusalems skomager kendte alle.

Om lærlingens forhold i lavstiden findes mange beretninger, og da lavsvæsenet ophævedes ved lov af 29. december 1857, bortfaldt også mesterens ret til at lade en bortløben lærling føre tilbage. Det vil sige ikke helt. I lov af 30. marts 1889 var der endnu en bestem­melse om, at "Mesteren, når han ej oversidder sin tid, kan overfor en lærling, der "uberettiget" er bortgået, ved politiets hjælp lade ham tage og føre tilbage i læren."

Da Varde rustede sig i anledning af Marts-oprøret i 1848, opstillede

den i hast dannede forsvarskomite 4 bevæbnede korps. Blandt deltagerne i disse korps møder vi navnene på en række af byens daværende håndværkere - adskillige navne kendt op til vor tid.

Det første korps bestod af skarpskytter i eet kompagni. Befalings­mand var maler Poulsen og blandt "kombattanterne" farver Schmidt. I andet korps, musketterer, var der to kompagnier med bl.a. skomager P. J. Brender, smed Chr. Kiertzner, skræder Stau og guldsmed Madsen.

Tredje korps bestod ligeledes af to kompagnier, og her var bl.a.

urmager Schmidt og Hans Kaas. Bevæbningen var korsspyddragere.

1 Spyddragerne var fjerde korps, og her var fire kompagnier med

befalingsmænd som væver Sandberg, skræder Sand, bager Feddersen, bødker Mindermann og tømrermester Rosengaard. Første kompagni var unge håndværksvende som August Falk, Søren Lassen, Christen Lassen og H. Kastoft. Andet og tredje kompagni var håndværksmestre som smed Gejler, gartner Hansen, svigerfar til Hans Kaas, buntmager Jacobsen, rebslager P. Bruun, far til P. Th. Bruun, pigtrådsfabrik og stålværk, guldsmed Andreas F. Thuun, overtaget broderens forretning 1839, hattemager Rathje, smed R. Blinkenberg, guldsmed Hansen, hjuler Danielsen, senere fa. Danielsen & Olsen, skræder Hovedskou, handskemager Thorsen, maler Hans Jensen, murermester Damsgaard, slagter Specht og barber Jacobsen. Fjerde kompagni var byens embeds- og bestillingsmænd.

Hele styrken var på 216 mand og 18 befalingsmænd.

Der blev holdt øvelser udenfor Nørreport. Men der blev som be­kendt ikke anledning til at konstatere styrkens militære værdi.

Initiativ har der været i Varde-håndværkere. Mange eksempler kan

herpå fremdrages. Må jeg tage et: I januar 1866 fik jernstøber S.

Bjelke 5 års eneret på fremstilling af en komfurindretning med bevægelig rist.

I sommeren 1872 afholdtes den store industriudstilling i København.

Udstillerne herfra var: drejer D. Madsen: tobakspiber, snedker

J.C. Sørensen: 6 stole, Chr. Mathiesen, Vittarp: sorte jydepotter,

kleinsmed Th. Lassen: en dampmaskine, kartefabrikant Blinkenberg:

uldkarter, jernstøber S. Bjelke: en skibskabyse, uldspinder og lyse­støber H. P. Andersen: tællelys, Th. Christiansen & Co.: flæsk, pølser og svinefedt.

For at hjælpe medlemmerne til at besøge udstillingen vedtog gene­ralforsamlingen at yde lån på indtil 400 Rigsdaler i 20 portioner. Lånet var rentefrit og skulle tilbagebetales med 1 Rigsdaler månedlig.

Håndværket gik ofte i arv fra far til søn. Sønnerne drog ud for at søge videre uddannelse og adskillige slog rod andre steder og vend­te ikke tilbage til barndomsbyen. Til gengæld var der fremmede hånd­værkere, der slog sig ned i Varde.

Efter den store brand i 1821 kom mange fremmede bygningshånd­værkere til Varde for at deltage i genopbygningsarbejdet. Mange forsvandt igen, da arbejdet var tilendebragt. Enkelte blev dog. Så­ledes kleinsmeden eller gørtleren Jens Lassen, der på dette tids­punkt var den eneste i byen i denne branche. Hans ældste søn Søren erhvervede i 50'erne ejendom i Smedegade. Den yngste søn, Thomas, gik på valsen, men vendte tilbage i 1869, da han blev med­lem af håndværkerforeningen, og blandt hans første arbejder var gitterporten til den gamle kirkegård. 1884 købte han ejendommen på hjørnet af Smedegade og Spirborgade. Han efterfulgtes som håndværker af sønnerne Frederik og Harald.

For en ny forening var det naturligvis af stor betydning at haveorden i økonomien. Det var i første række kassererens opgave, og i hen­hold til vedtægterne tog man hårdt fat. I indvarsling til en Gene­ral­­forsamling i 1870 hedder det lakonisk: Den af kassereren Udarbej­d­ede restanceliste over ikke betalte medlemsbidrag vil blive fremlagt til behandling!

Årene omkring 1870 var strenge i den gamle købstad.

I 1871 kostede et 8 punds rugbrød 28 sk., og de, for hvem det kneb, kunne få rugbrødsmærker.

Det gav ligesom et opsving, ihvertfald for bygningshåndværkerne,

da banen kom. Der blev efterspørgsel efter byggegrunde på vejen

til banegården og på den anden side sporene i sdr. Varde. Men skattelisterne fortæller fortsat om håndværkernes ringe indkomst­er. På skattelisten for 1874 er der således kun 8 håndværkere, der har over 1100 kr. i indtægt. Blandt disse var farver Thuun højest med 2500 kr.

Blandt stifterne af Varde bank i 1872 var kun tre håndværkere, foruden Thuun sadelmager P. Tarp og bødker Lund.

En af mine venner sendte mig en dag en lille bog, som Varde­drengen H. J. Aastrup udgav 1944, da han var købmand i Ulfborg.

I denne bog, som indeholder en række forskelligartede bidrag, har

H.J. Aastrup også en lille historie om kobbersmed Gotfredsen, der

var søn af garver Laurids Gotfredsen, hvis datter var gift med gæstgiver H.C.S. Aastrup.

Denne historie er utvivlsomt fortalt mange gange i den gamle gæstgivergård og har levet i folkemunde, indtil Ludvig Murtfeldt fæstnede den på papiret. Lindberg Nielsen gengiver i sin bog om Varde by historien, og den gamle købmand i Ulfborg benyttede den, da han "Under fyraften", som han kalder bogen, mindedes sin barndomsby.

Aastrup henlægger historien til 1824, Lindberg Nielsen efter Murtfeldt til ca. 1840. Da hovedpersonen, kobbersmed Christian Gotfredsen, var født 1790, er jeg tilbøjelig til at tro, at Murtfeldt rammer tiden nærmest.

Men altså, til historen. Det skal have været en julidag, at man be­mærk­ede en vogn, forspændt et par svedige heste, som standsede op foran kobbersmeden, der var byens brandmajor og til embedet havde en pragtfuld uniform, som endnu kan ses på Varde museum. Et engelsk krigsskib var kommet til Hjerting for en reparation, hvortil man skulle bruge en kobbersmed og derfor havde sendt køretøjet til Varde.

Det er Aastrup, der dramatiserer historien derhen, at da kobber­smeden havde samlet værktøj sammen og taget skødeskindet på, trådte hans kone pludselig til. - Jamen, Gotfredsen da. Ta' di' uni­form på.

Aastrup bemærker stilfærdigt, at det var udslag af den evigt kvinde­lige forfængelighed. Når hendes mand nu engang var brandmajor, måtte han også vise sig for folkene på krigsskibet i sit fineste skrud, selv om hans ærinde kun var en håndværkers. Resultatet blev, at kobbersmeden iførte sig den fine uniform med epauletter, sabel ved siden og striber på benklæderne.

Og så gik turen til Hjerting. Efter ankomsten blev der signaliseret

ud til skibet, hvorfra en båd tog vejen mod land. Men da man så,

hvem der stod på stranden, vendte båden tilbage til skibet og satte

så påny kursen mod land. Denne gang med en officer ombord. Og

da man nåede tilbage til skibet, stod mandskabet opstillet på dæk­ket med kaptajnen i spidsen og gjorde honnør - for kobber­smeden fra Varde!

Den første udstilling, som håndværkerforeningen arrangerede i december 1867, var en begivenhed af format. Men der indtraf i samme måned også en anden begivenhed, som var af stor betyd­ning. Den 14. december var byen for første gang oplyst med jord­olie. Red. Helms hilste naturligvis denne begivenhed med glæde. Vi har det håb, at vi nærmer os gassen, skrev han. Den kom en snes år senere - også i forbindelse med en betydningsfuld begivenhed i byens historie.

Jo, skrev red. Helms, dersom bystyret kunne tage endnu et skridt

fremad og lade være at tænde lygterne i måneskin og altid tænde

dem, når det er mørkt uden hensyn til, hvad almanaken fortæller,

så var der i den retning opnået alt, hvad der med billighed kunne

forlanges. Og dersom der så stod en lygte mellem hver af de nuvær­ende, ville belysningen af gaderne nærme sig gassen.

Det var den 10. maj 1890, at man festede i anledning af indvielse

af foreningens nye lokaler.

I forbindelse med indvielsen af lokalerne var spørgsmålet om opret­telse af en selskabelig afdeling blevet rejst. Det skete på generalfor­samlingen allerede den 17. maj. Her blev nedsat et udvalg med den opgave at fremme sagen.