VARDE

HÅNDVÆRKER & INDUSTRIFORENING

1866-2016

Af Gustav Petersen

Formand

Jubilæumsbog udgivet i anledning af 150 års Jubilæet 

              Lørdag d. 5.November 2016

 Se uddrag af billeder fra bogen under billedarkiv. Der kan stadigvæk erhveres kopi af bogen hos Kristiansen Bog & Ide',Vestergade Varde.

Håndværkstraditionerne er vigtige at holde fast i. Det er grundstammen for al den lærdom som vi håndværkere i dag besidder og det er vigtigt at dette går videre gennem generationerne. Vi lever i dag i et højteknologisk samfund, men computere og robotter kan ikke erstatte det ædle håndværk.

Her i 2016 fejrer vi Varde Håndværker & Industriforenings 150 års jubilæum og jeg vil i tekst og billeder forsøge at beskrive hvad der er sket igennem alle disse år.

Grundlaget for dette er en gennemgang af de historiske dokumenter og protokoller, som vi har liggende i arkiver hos os selv eller på Lokalhistorisk arkiv i Varde. Foreningen har været primus motor i Vardes erhvervsliv igennem de mange år vi har eksisteret. Vi har opført og drevet Teknisk Skole, Sygekasse, Låne & Sparekasse, Håndværkerforeningens bygning i Storegade , Junie Auguste Hansens Stiftelse m.v. Ligeledes har jeg anvendt materiale som Varde Håndværker & Industriforening har udgivet ved de tidligere jubilæer krydret med nye oplysninger. Det er Jubilæumsskrift fra 1916 ved 50 års jubilæet af redaktør N.P Kjelst. Jubilæumsbladet fra 70 års jubilæet i 1936 af Bogtrykker Nordhjem. Jubilæumshæfte fra 1941 skrevet af Henrik Nordhjem og I 1966 Jubilæumsbogen forfattet af P.Friis ved 100 års jubilæet som også trykt hos den mangeårige formand Henrik Nordhjem.

Uden disse flittige skribenter fra Håndværker & Industriforeningens bestyrelse, ville mange vigtige oplysninger være borte.

Vi har desværre mistet protokollen der løber fra 1966 til 1983 og derfor er der foretaget en del research for at samle op på denne periode ved hjælp fra bestyrelsesmedlemmer og formænd i denne periode, og det skal der lyde et stort tak for.

God læsning

Lidt tilbageblik fra de første 100 år som ikke tidligere er beskrevet:

I arkiverne støder man lige pludselig på ordet Partial Obligationer. I 1955 er Håndværkerforeningen åbenbart i pengenød og udsteder efter beslutning i bestyrelsen 31.maj at pr., 18.juni 1955 at udstede obligationer for en samlet sum af 23.600 kr. opdelt i 100 kr./stk.

Obligationerne sælges til medlemmerne og forrentes med 4 % p.a hvis man afleverer de i Obligationen tilhørende kuponer. Det Er Håndværkerforeningens Spare & Lånekasse der varetager det praktiske. Alle obligationerne blev solgt til medlemmerne.

Det samme gjorde man i 1920 da medlemmerne tegner et   Partialobligations lån på 35.500 Kr. til ombygning af Foreningsbygningen.

Junie Auguste Hansens Stiftelse, Nørregade

Farvehandler Theodor Hansen fra Varde oprettede en fundats som blev sendt til hans majestæt Kong Christian d. Tiende som d.

2. juni 1931 stadfæstede den med sit kongelige sejl. Det betyder at  nu er Junie Aguste Hansens Stiftelsen i henhold til Farvehandler Theodor Hansens ønske en realitet. Indtil sin død d. 15. februar 1946, var Theodor Hansen selv administrator af stiftelsen, og administrationen af Stiftelsens bestemmelser og forordninger var lagt i hænderne af ham selv. De smukke bygninger i Nørregade blev på daværende tidspunkt brugt til friboliger for håndværkerenker, og der hvor Varde Håndværker & Industriforening i dag har mødelokaler, indrettede Farvehandler Theodor Hansen Vardes første Folkebibliotek.

Farvehandler Theodor Hansen afgik ved døden 7.marts 1946 og fra den dag overgik administrationen i henhold til fundatsen til Varde Håndværkerforening ( VHF). Foreningen har siden dette tidspunkt forvaltet administrationen efter fundatsens bestemmelser og i den påtænkte ånd. I henhold til fundatsen skulle der af VHF nedsættes en 3 mands bestyrelse, hvilket der har været siden 7.marts 1946.

Stiftelsen bliver ikke drevet som friboliger mere idet der ikke er økonomi til dette. Der er 8 lejligheder samt mødelokale med festsal som i hele tiden bliver vedligeholdt, hvilket er meget kostbart grundet bygningernes alder Ca. 100 år. Vi skal ligeledes overholde at bygningerne er bevaringsværdige.

Stiftelsen har gennemgået store renoveringer igennem årene,herom senere

”Den Selskabelige” afdeling

Varde Håndværkerforening har næsten siden starten i 1866 haft en afdeling der stod for de sociale arrangementer. Der blev arrangeret juletræ for de mindste og store baller der typisk fandt sted 1’ste nytårsdag i salen på Håndværkerforeningen i Storegade.

Ved de store nytårsballer var påklædningen festtøj, og damerne var i lange kjoler og mændene i smoking. Efter middagen var der fælles indmarch inden dansen blev igangsat. I den tid jeg kan huske hvor min kone Lillian og jeg har deltaget, var Bodil & Svend Sørensen altid dem der gik forrest og startede dansen op. Nogle uforglemmelige oplevelser. Sidst i 1990’erne svigtede tilslutningen og den selskabelige afdeling blev nedlagt. Varde fodboldforenings venner (VIF) venner overtog arrangementet og har kørt det siden. Vi i bestyrelsen deltager hvert år, og her bliver historien omkring sammenhæng med Varde Håndværker & Industriforening genfortalt, idet jeg har lejlighed til at sige et par ord. I foreningen er vi glade for at VIF’s fodbold venner har fortsat traditionen.

Det sociale samvær:

I en forening er det meget vigtigt at man ud over det faglige, også har et socialt sammenhold. Det har man altid haft i Varde Håndværker & Industriforening.

Der bliver arrangeret julebanko, julefrokoster for både herrer og damer samt ikke mindst vores årlige Stiftelsesfest som altid finder sted den første fredag i November på Hotel Arnbjerg.

I nogle år var der svigtende deltagelse til Stiftelsesfesterne. Derfor måtte bestyrelsen nytænke. I de år var det meget brugt at tage med DFDS fra Esbjerg på Swip tur til Harwich. Det syntes bestyrelsen at man skulle prøve. Det blev en stor succes med megen stor deltagelse. Dette til trods for at der på ’en af turene blev en sådan søgang at de fleste måtte lægge sig inden at spisningen var overstået. Den navnkundige blikkenslagermester Rupert Iversen drev som sædvane gæk med alle. Man fik under middagen udlevet drinksbilletter til baren. Da middagen var færdig samlede Rupert kuponer som folk havde glemt ind. Folk stod sent op næste dag og Rupert gik rundt næste dag og solgte drinksbilletter til billige penge.

Det folk glemte var at der var påtrykt at de skulle bruges inden kl. 10.00, så de fik en lang næse når de henvendte sig i baren.

100 års jubilæet 1966

Ved 100 års jubilæet der blev fejret i 1966 besluttede bestyrelsen at der skulle opføres en nøjagtig kopi i 1:10 af Nicolai Kirke og give den som gave til byen. Det blev starten på Varde Miniby der i år 2016  kan fejre 50 års jubilæum d. 20.august.

Inspiration til Nicolai Kirke kom fra det lille beboelseshus der blev opført i 1926 ved varde Håndværker & Industriforenings 60 års jubilæum og placeret ved Hotel Arnbjerg. Her har jeg som dreng leget og kravlet ind i da døren kunne åbnes. Det lille hus er her i 2016 blevet restaureret af Minimurerne

I 1966 startede Minibyen der for øvrigt er verdens første af sin slags. Varde Kommune stiller areal til rådighed og siden 1966 har et hold af Minimurere håndlavet alt fra bunden og det kræver stor akkuratesse. Der er 12 Minimurer der alle er pensionister. Ikke alle er håndværkere af uddannelse, men gennemgår en ”læretid” på 5. år og får derefter overrakt en ”gylden” murerske.

I dag er der ca. 300 huse, og hvert år kommer der flere til. Minibyen er en tro kopi af Varde i 1866.der er dog givet en enkelt dispensation til Jugendhuset på Lundvej som stammer fra 1901.

Minibyen har i dag sit eget byråd

Her i jubilæumsåret har Varde Håndværker & Industriforening, på baggrund af et stort arbejde fra en initiativgruppe, stiftet ”Varde Miniby Fonden . Formålet med Fonden er at opføre og drive en stor ny værkstedsbygning til Minimurerne. De har i dag til huse i den gamle Industrigård på Vestervold , og her er forholdene ikke optimale. Den nye bygning der bygges i gammel stil er tegnet af arkitekt Knud Kristensen fra tegnestuen B17 og udgangspunktet er den bygning som afdøde Blikkenslagermester Rupert Iversen havde i Spigerborggade.

Billeder af bygningen

Håbet er at der kan lægges grundsten ned her i forbindelse med vort 150 års jubilæum.

Der er en estimeret byggesum på i alt kr. 5.3 Mill. ex. moms og heraf er der i skrivende stund tilsagn om støtte for 2.4 ill. Byggeriet kan starte ved ca.kr. 2.8-3.o Mill. indsamlet.

Beløbene og støtte er givet fra Fonde, Varde Kommune der skal leje bygningen, samt støtte fra lokale medlemsvirksomheder og rådgivende ingeniører i Varde. Vi har bl.a. fået en donation fra Varelotteriet på 50.000 som var medvirkende til at Fonden kunne stiftes. Det er vi også utroligt glade for.

En stor tak for det til bidragsyderne

En realisering af byggeriet vil i den grad styrke Minibyen og ikke mindst give ordentlige arbejdsforhold for Minimurerne.

Byggeriet placeres der hvor de offentlige toiletter er på Enghavevej.

Perioden 1966-1970

Varde er under stor forandring. Der kom virkeligt gang i byggeriet. Nye parcelhusområder dukkede op og der var gang i erhvervsudviklingen. Starten på erhvervsbyggeriet skete egentligt da københavnervirksomheden Jacob Holm og sønner ( nu Fibervisions) etablerede sig med egnsudvilklingsstøtte på Engdraget. Herefter kom Vølund til (nu Titan) .Nord i  byen startede Boulevard byggeriet og, op til dette fik man etableret Rosenvænget og den nye skole Brorsonskolen. For at nævne andre flyttede Falck stationen samt Varde Andelsvaskeri og ud på hjørnet af Ringkøbingvej til den nye NDR. Boulevard . Ligeledes gik Borgeligt Socialt Boligselskab ( BSB) og Arbejdernes boligforening i gang med at bygge Isbjergparken, og udstykningen til ”Møllekvarteret” gik også i gang.

I Søndre Varde gik man i gang, på landmand Andersens marker, med at bygge paracelhuse ( Risvænget m.fl) Hedestien første del blev taget i brug i 1962-63 og der var virkeligt gang i byggeriet.

Det betød at alle håndværkere havde meget travlt og unge mennesker kunne vælge sig en håndværksuddannelse uden at tænke på om han eller hun kunne får en læreplads.

Foreningen blomstrede også og der var ikke klager fra medlemmerne at de manglede arbejde.

Håndværkerforeningens oprindelige bygning i Storegade, nu Medborgerhuset.

Historien om foreningens flotte bygning kan læses senere i denne bog, hvornår bygningen blev opført. Men d.31.januar 1965 beslutter bestyrelsen efter store overvejelser at sælge ejendommen, som foreningen næsten havde haft i 100 år, til den hidtidige forpagter, restauratør Pouli Trabjeg Jensen. Det samlede areal udgør 911 M2 og købesummen fastsættes til 280.000 hvilket må siges at være en særdeles fordelagtig pris for køber.

1970-1980

Starten på 70’erne var også god, men lige pludselig. I 1973 ramte oliekrisen os. Danmark var helt uforberedt. Det skabte store økonomiske vanskeligheder og førte til stor arbejdsløshed. Danmark var lige trådt ind i EF i januar 1973 og ved valget senere i dette år fik Folketinget fordoblet partierne. Nye kom ind, Fremskridtspartiet ved Mogens Glistrup fik mange mandater. Ligeledes Centrum Demokraterne med Erhard Jacobsen i spidsen kom ind. Den ugentlige arbejdstid blev nedsat til 40 timer i 1974 og vi fik den 4 ferieuge. I de år steg renten kraftigt og nåede gastronomiske højder

Det var ikke usædvanligt med en årlig rente på 24 % og begrebet med private pantebreve greb om sig. Den eneste trøst var at der var fuld skattemæssig fradrag for hele renteudgiften. I 70’erne måtte man suspendere den automatiske dyrtidsregulering og man ”indefrøs” fra 1976 til 1982 hele reguleringen. I 1982 ophævede man den atomatiske dyrtidsregulering og Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev stiftet til at forvalte de indefrosne portioner. Det var typisk omkring 4.000 kr. der var indefrosset. I dag er beløbet vokset til ca. 110.000 for dem der ikke har fået beløbet udbetalt endnu.

Danmark var ude på de økonomiske kant sagde daværende finansminister Knud Heinesen.

Kriserne i 70’erne gav virkeligt medlemmerne i vores forening noget at spekulere på da der manglede arbejde. Til trods for det kæmpede medlemmerne videre for at skaffe arbejde.

Carolineparken

I 60’erne havde Varde kun Svaneparken på Frisvadvej som Kommunalt   Alderdomshjem og begrebet plejehjem var helt nyt. Der var dog et privat plejehjem, ”Sinesminde” placeret i Lundgade. Er senere nedlagt og er af nuværende næstformand Flemming Schantz, indrettet til private udlejningslejligheder.

Mangel på plejehjemspladser gjorde, at tankerne omkring at bygge et nyt opstod. Carolineparken I/S blev dannet og her blev Varde Håndværkerforening medejere sammen med Lions klub samt Varde Kommune. Yderst på Frisvadvej gik man så i gang med det store moderne byggeri med hovedbygning, plejeafsnit, daghjem. Virkelig en nytænkning.

Varde Håndværkerforening besad en bestyrelsespost helt frem til at Foreningen var med til at give Carolineparken væk til Boligselskabet Carolineparken. Dette skete xxx dato

Man var valgt for en periode og kunne ikke sidde mere end 4 år.

Af medlemmer af bestyrelsen gennem årene kan nævnes: Børge Buchberg Henrik Ejlerskov Niels Lund, John Nielsen, Poul Ries

Efterskrift:

D. 8. Januar. 1996 beslutter Varde Håndværkerforening at give den ejerandel man besidder i Carolineparken I/S som gave til Varde Kommune. Samlet Vurdering er ca. 17.mill kroner.

Det er samtidigt besluttet af efter ca. 2 år, skal alle bygninger overgå til Carolineparkens Boligselskab.

Foreningen bliver repræsenteret i det nye boligselskabs bestyrelse

Varde Engpark:

I 1979 beslutter en kreds af virksomheder at starte Varde Engpark. En forlystelsesspark der skulle bygges på de tidligere arealer i Arnbjerg parken hvor der har været losseplads. Et aktieselskab bliver stiftet og man udbyder aktier der bliver købt af mange virksomheder i byen. Varde håndværkerforening købte også aktier for ca.59.000 kr. Grunden lejes af Varde Kommune

Der blev nedsat en bestyrelse og de gik i gang med at indrette Varde Engpark som en naturforlystelsespark med mulighed for at sejle på søerne, jungleskov samt mange andre aktiviteter. Der blev også opført velfærdsbygninger, Cafeteria m.v. Ligeledes blev der indrettet parkeringspladser på Gellerupvej og en bro blev bygget over Varde Å med adgang til Parken. Parken blev drevet i ca. 3 år og kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder, herom senere.

1980-1990

I starten af 1980’erne kom der rigtigt gang i renoveringen af Nørregade og Nørrevold kvarteret. S. Sørensen og søn ( Varde Bygnings Leasing) havde opkøbt mange bygninger i det gamle kvarter. Det gamle Varde Andelsmejeri og det gamle Jernstøberi som nu blev brugt til boliger af Varde Kommune. Jernstøberiet var en stor bygning som lå i en passage der var mellem Nørrevold og politigården. Ligeledes blev mange af de andre bygninger i kvarteret opkøbt. Bager Hansens bygning blev også opkøbt. Det gav meget arbejde til håndværkerne i byen. I 1983 faldt renten på kreditobligationer kraftigt, og der kom meget gang i byggeriet af nye parcelhuse. Nye kvarterer kom til i Varde (Åparken-Savvænget-Skovkrogen) og eksisterende områder blev udbygget. Renoveringer af Svaneparken, Arnbjerg, Varde Kursuscenter og Lykkesgårdsskolen

Varde Håndværkerforening havde en del sager at tage sig af. I 1983 var der kraftige krav om lønstigninger. Regeringen havde sat et loft på 4 % men Formand i foreningen Verner Sørensen mente at der ville komme større krav fra svendene. Udover lønstigninger blev der også krav om at virksomhederne skulle tilmelde sig BST

 ( Bedriftsundhedstjenesten)

Varde Håndværkerforening var også med i det lokale Erhvervsråd og man ville kæmpe for den plads man havde i bestyrelsen.

I November måned samme år er der stor debat. Varde Engpark var kommet i økonomiske vanskeligheder og bad alle kreditorer om at sløjfe 75 % af gælden. Det ville bestyrelsen ikke tage stilling til inden man havde fået svar om pengeinstitutterne ville være med. Udover Håndværkerforeningen havde mange håndværksvirksomheder ret store beløb tilgode.

I 1985 faldt erhvervsbyggeriet kraftigt. Der var dog gang i byggeriet af Søparken og der var drøftelse af om det var muligt at få en afdeling af HTH til byen der kunne skabe 100-150 arbejdspladser. Varde Stålværk var til salg for kr. 6 Mill. kr. men byrådet ville under ingen omstændigheder købe.

På et bestyrelsesmøde i 1985 drøftede man om der skulle opstilles en Borgerliste til Kommunalvalget. Der var meget stor utilfredshed med den måde man i Varde Kommune drev sin erhvervspolitik på.

Byrådet består mest af politikere fra oplandet samt militærfolk.

I årene efter er der heftig debat med politikerne idet bestyrelsen mener at kommunen har igangsat for mange anlægsopgaver. Det gav heftig avisdebat.

I 1987 erstattes Erhvervsrådet med Varde Erhvervsudvikling med Tømrermester Niels Lund fra foreningens bestyrelse som repræsentant. En direktør og bestyrelse på 7 skulle få flere erhvervsvirksomheder til at etablere sig i Varde. Årligt budget på 650.000 kr.

I 1987 var der en god start på året kunne formanden Leif Strandvig  berrette på generalforsamlingen. Han havde dog en kritisk ryst på baggrund af det byggestop som regeringen indførte i 1986 grundet overophedning.

1988 på generalforsamlingen kunne formanden berette at Boligforeningen Kongsgård skulle bygge 33 ungdomsboliger i den gamle kantinebygning til Varde Stålværk. Svends Brolægning ville bygge kontor og folkerumsbygning på Gellerupvej. Varde Kommune ville bygge 4 ældreboliger på Frisvadvej, ny institution i Højgårdsparken, renovere Tinghøj og Horne skoler.

Boligselskabet BSB ville bygge boliger ved Sønderbro samt på Sønderled. Det gamle hotel Varde skulle ombygges til lejligheder.

Konstaterer at 1988 og 1989 bliver magre år for byens håndværkere

I 1988 bliver det besluttet at søge byfornyelsesstøtte til at renovere lejlighederne i Junie Auguste Hansens Stiftelsen. Der er lejligheder fra 1919 der trænger til renovering.

Foreningen får nyt navn

På generalforsamlingen 30.marts 1989 på hotel Arnbjerg kunne formanden Leif Strandvig berette om, at optimismen kan være på et meget lille sted . Regeringen reguler økonomien ved at justere på boligbyggeriet. I Varde er der ikke mange lyspunkter. DOMI på Gellerupvej lukker og andre virksomheder flytter fra kommunen da de føler sig dårligt behandlet af Varde Kommune. Byggekvoterne i kommunen er opbrugt. Men hvad skal vi også med flere kvoter når virksomhederne ikke vil slå sig ned i Varde.

På generalforsamlingen havde bestyrelsen et forslag: Foreningen skulle skifte navn fra Varde Håndværkerforening til Varde Håndværker & Industriforening. Årsagen skal ses i lyset af at man så står stærkere over for Kommune og Amter rent erhvervspolitisk.

Forslaget blev vedtaget med stort flertal

I April måned var der stor røre. Virksomheden R.C. Plast på Kærvej henvendte sig til foreningen for at få hjælp til at ændre en planlagt ny lokalplan for området. Foreningen gik straks ind i sagen og kontaktede formanden for Plan & Miljøudvalget, Birthe Borre.

Der blev fremsendt indsigelser. I protokollen fremgår der ikke hvad der så skete, men det endte med at R.C Plast købte de gamle DOMI bygninger på Gellerupvej og flyttede derud. Her ligger virksomheden også i dag.

1990-2000

På generalforsamlingen i 1990 kunne den konstituerede formand Jan Lundkvist, der var trådt ind i formand Leif Strandvigs plads grundet sygdom, konstatere at byggeriet ikke var bedret for boligbyggeriet. Der blev bygget for få sociale boliger. I Varde var der positiv udvikling. Danaklon (nu Fibervisions) Sky Light-Varde Centret skulle udvides og der var kommet Container produktion hos Lundkvist & Petersen.

Jan Lundkvist kunne ligeledes berette at der var et rigtigt godt samarbejde mellem søsterforeningerne i området.

Jan benyttede lejligheden til at overbringe en stor tak til Leif Strandvig for indsatsen for foreningen igennem de mange år.

Byfornyelsen at Junie Auguste Stiftelsen går i gang i 1990

På generalforsamlingen d. 21.marts 1991 var et stort emne på dagsordenen. Det var at der var planer om at stifte en Bevaringsforening som kunne sikre at de mange gamle bygninger i Varde kunne bevares. Der var stor tilslutning, idet det kunne kaste opgaver af til foreningens medlemmer og man samtidigt var med til at bevare byen. Er jo en realitet i dag og der uddeles hvert år en pris for bedst renoveret bygning i byen/kommunen.

I 1991 var der stor Kritik af varde Kommune. Det drejede sig om holdningen til hvordan man udbød licitationer. Det var Varde Håndværker & Industriforenings opfattelse at varde Kommune ikke benyttede sig indbudte licitationer og i stedet udbød byggerier i offentlig licitation.

Foreningen bliver 125 år d. 1.December 1991. Det blev fejret med maner.

Ballade -Det nye Artillerimuseum

Bestyrelsen erfarede at Varde Kommune havde overdraget opførelse af det nye Artillerimuseum til en gruppe af håndværkere der havde sluttet sig sammen under navnet ”Netcon”. De skulle stå for opførelsen af museet så det kunne blive klar til at hendes majestæt dronning Margrethe kunne klippe snoren ved Varde Bys 550 års jubilæum der skulle finde sted 22.maj 1992.

Bestyrelsen sendte et brev til Varde Kommune og det tog firmaet Netcon meget ilde op da de også var medlemmer af foreningen. Der blev indkaldt til et forsonende møde mellem parterne. Poul Erik Lundkvist fra Netcon anførte, at man i det mindste kunne have kontaktet dem for drøftelse. Henning Mathiesen fra Netcon anførte at nu var man da sikker på at sagen ville blive udnyttet politisk og kommunen derfor ville benytte sig af offentlige licitationer. Dette til skade for medlemskredsen

Debatten fortsatte i dagspressen

Fyraftensmøderne

Det var blevet en tradition at medlemmerne blev indbudt til fyraftensmøder ’en gang om måneden i Stiftelsen. Her blev der drøftet hvad der rørte sig. I referat fra møde 2.ferbuar 1992 udtaler formand Jan Lundkvist at emnerne var de ”sædvanelige .” De dårlige tider krydret med en mængde historier”.

Fyraftensmøderne afholdes ikke mere grundet dårlig tilslutning

På generalforsamlingen 25.marts 1993 på hotel Arnbjerg drøftedes den dårlige beskæftigelse. Formanden jan Lundkvist opfordrede til at man udnyttede den ledige tid med faglige kurser.

Der blev evalueret over Byens Jubilæum i Maj måned 1992. Formanden med frue var inviteret til frokost med hendes majestæt Dronning Margrethe. Sekretæren erfarede fra pålidelig kilde samt efterfølgende referat, at hendes majestæt nok var på slankekur. Hun var så hurtigt færdigt med at spise, at formanden var sulten resten af dagen.

Legaterne under Varde Håndværker & Industriforening

På generalforsamlingen 17.februar 1994 bragte legatbestyrer Erik Nielsen emnet omkring rimeligheden i de mange legater som foreningen administrerer. Et kæmpe arbejde og dårlig økonomisk afkast. Man enedes om at få Palle Lyck fra Esbjerg til at overtage noget af arbejdet med administrationen. Her blev kimen lagt til at man i samarbejde med varde Kommune og Civilstyrelsen fik alle legater lagt sammen i en stor pulje. Sådan er det i dag.

Vi støtter unge under uddannelse. Vi har støtte en und violinbyggerlærling fra Ølgod der gennemførte sin uddannelse i England. Stiftelsen i Nørregade har fået støtte samt mange andre kulturelle formål der har med vores by at gøre. Har bevilliget større beløb til Lokalhistorisk Arkiv til IT udstyr, reoler m.v. samt ikke mindst legater til vore Minimurere.

Jugendhuset

På Lundvej i Varde ligger Jugendhuset. I 1993-1994 gik man i gang med at indsamle midler så huset kunne restaureres. Foreningen Jugendhusets Venner blev en realitet. Tanken var måske en selvejende institution der efterfølgende kunne overdrages til Varde Museum. Indsamlingen lykkedes ved bidrag fra en masse virksomheder/Varde Håndværker & Industriforening. Huset blev renoveret for mange Mill. kroner. Varde Museum fik huset overdraget og har efterfølgende, efter nogle års drift, solgt det til læge Charlotte Bøving. En stor skuffelse for alle bidragsydere. Huset fremstår som en kulturperle og Charlotte skal nok passe godt på det. Huset er kopieret til Minibyen efter en særlig tilladelse. Alle bygninger i Minibyen skal jo være kopi af Varde som den så ud i 1866, det år hvor vores forening blev stiftet.

26.November 1994 blev der afholdt Stiftelsesfest for sidste gang på det gamle Højskolehjem ( Skoubohus) i Storegade. Bygningen skulle rives ned da Kvickly havde købt det. 42 medlemmer havde en dejlig aften

Carolineparken 1995

Formanden for S/I Carolineparkens bestyrelse Tømrermester Niels Lund fra Varde Håndværker & Industriforening er utilfreds med Varde Kommunes håndtering af ældreprojekter og trækker sig som formand.

I Juni måned 1995 går formand Jan Lundkvist til pressen med en fortælling om at alt arbejde i byen går til udenbys virksomheder der underbyder alle priser.

Tirsdag d. 2 februar 1997 er der fyraftensmøde i Stiftelsen

Her byder man velkommen til 2 nye unge tømrermestre, Per Buch og Flemming Schantz. Her blev der på mødet diskuteret om foreningen var ved at blive en ”brancheorganisation”. Årsagen til diskussionen var en overvægt af VVS -installatører i foreningens bestyrelse. Ved samme møde blev der nedsat et udvalg til revision af foreningens love i henhold til §7

20.marts 1997 blev den årlige generalforsamling afholdt i Arnbjeg. Formanden konstaterede et meget utilfredsstillende fremmøde med i alt 24 medlemmer. I referatet kan læses at bølgerne gik højt over betjeningen og maden. Kun øllet var godt, servitricerne begyndte at samle tomme flasker ind under beretningen. Sild og og Bakskuld var ok, men det varme mad var kold .Bøffen var kold og spejleægget var tørt. Man konstaterer at der mangler konkurrence i Varde på området og taler om at flytte generalforsamlingerne om i Stiftelsen næste gang. Er både billigere og bedre.

Formanden kom ind på flaskehalsproblemer grundet stor aktivitet. Det er en udfordring landspolitisk, men ikke lokalt, man løber bare lidt stærkere. Der er stor mangel på lærlinge og medlemmer opfordres til at tage lærlinge. Licitationsresultaterne er meget lave og der kan ikke tjenes penge. VVS Installatør Jørgen Hansen og Malermester Henrik Ejlerskov takkes for deres mangeårige store arbejde i bestyrelsen da de har valgt at trække sig. Nyvalgt til bestyrelsen bliver Fabrikant Niels Lund, El Installatør Jens Chr. Holm samt Tømrermester Flemming Schantz.

23.Marts 1999 afholdtes generalforsamling på hotel Arnbjerg med deltagelse af 22 medlemmer

Formanden omtalte endvidere de lokale aktiviteter, der havde været i det forløbne år eller forestår i nær fremtid eksempelvis:

Moteludvidelsen

PE-offset udvidelse

Føtex færdiggørelse

Colorlux og Skyligt samt Hjertecentret

Desuden forskellige udstykninger både private og kommunale til både erhverv- og parcelhusbyggeri.

Carolineparkens færdiggørelse af renoveringer og tilbygninger.

BST udvidelsen og Fiber-Visions planlagte ibrugtagning af ny linje.

Der var også negative aktiviteter, Formanden beklagede: Bl.a. Levnedsmiddelkontrollens nedlæggelse, Multihallens skrinlægges og kasernekampen.

Under eventuelt

John Nielsen bad de håndværkere, der beskæftigede sig med bygningsrenovering om at være opmærksom på Bevaringsforeningen. Specielt gjorde han opmærksom på, at man dels var interesseret i nedbrydningsmaterialer i stedet for at smide tingene væk, og dels er der mulighed for afhente brugte materialer til genbrug. John Nielsen anbefalede at man kontaktede Anders Linde, når man havde noget der kunne genbruges, eller hvis man havde et behov for brugte materialer. Desuden foreslog John Nielsen, at man holdt et møde med Bevaringsforeningen, dels for lære hinanden bedre at kende, samt de muligheder der er, og dels for at udveksle synspunkter omkring bevaring og genbrug af materialer.

Direktør Steen Frey, Varelotteriet orienterede herefter om Varelotteriet og dets historie, hvor han bl. a. fortalte, at sammenlægningen med Danmarks Håndværkerforeninger skete i 1887.I muntre vendinger fortalte Steen Frey at Varelotterisalget går rigtig godt her i området, men opfordrede alligevel til, at man dels selv købte lotterisedler og dels agiterede for sagen, idet det jo kommer foreningen tilgode. I øvrigt foreslog Steen Frey foreningen  at holde et møde med kollektørerne, som han uddelte en oversigt over. Steen Frey vil være mere end villig til deltage i et sådant møde med det formål at styrke salget til gavn for Lotteriet-Foreningen og Kollektørerne.

Årene 2000-2016 foreningen går på internettet WWW.vardehvf.dk

21.marts 2000 var der generalforsamling. Katastrofal tilslutning med20 medlemmer inkl. bestyrelsen som deltagere.

I sin beretning kom formand Jan Lundkvist ind på at
forventningerne til 1999 må nok siges at være blevet indfriet, der har været rigelig med opgaver for det fleste, og dette har nok medført en uheldig lønglidning flere steder. En forventet nedgang i byggeriet blev pludseligt vendt til en travl periode, både i slutningen af det gamle år, men også langt ind i det nye år, på grund af orkanen d. 3. dec. Mange, især tømrere, murere og blikkenslagere fik rigelig til deres ordrebøger.
I kølvandet på et sådant opstået pres på enkelte fag, vil der forekomme uheldige episoder, hvor nogle udnytter situationen. Vi kan så håbe, dette vil regulere sig selv, når situationen igen er normal til gavn for de seriøse.
Den omvendte licitationsform, som er ved at vinde indpas flere steder, også i Varde Kommune, er ikke Foreningens kop te, idet det afskærer mange mindre virksomheder fra at deltage, da man jo ikke har det store tekniske apparat, som er nødvendigt for at  opfylde betingelserne til denne licitationsform
Efter udtalelse fra flere medlemmer om, at der ikke sker noget i Foreningen , udtalte formanden dette hjertesuk, at man ville møde op i foreningen og udtrykke sin utilfredshed og komme med gode forslag til tiltag, men de medlemmer, der oftest udtaler sig, ser vi aldrig.. Hvad skal der til for at tiltrække medlemmerne til de forskellige arrangementer?
Lokale byggerier
Carolineparken
Varde Kasernes forbliver og udbygning.
Udvidelse på Vestas
Fiber Visions nye produktionslinie
Brandts Industrilakering.
Salg af OB Værktøj til en yngre mand.
Salg og Varde Stel- & Træindustri og flytning fra byen, tab af arbejdspladser.
Fiats nye bilhus og andre tiltag i samme industriområde.
Alslev Rustfri montage bygger udvidelse
Udvidelse på Skyligt
Beboelsesområdet ved Ortenvej under kraftig udbygning.
Multihallen

Jan Lundkvist omtalte endvidere bestyrelsens beslutning om at gå på Internettet:www.vardevhif.dk

Bestyrelsen venter sig en del af dette tiltag i fremtiden. Siden er bygget op med information om foreningen, med adresse til de enkelte medlemsvirksomheder, med mulighed for links til de enkelte virksomheders egne hjemmesider.

2001

Generalforsamlingen blev afholdt 20.Marts.Formanden Jan Lundkvist gav en status på den nye hjemmeside og indblik i hvad der er sket i Varde i det forløbne år.Carolineparkens byggerier i oplandsbyerne er nu færdiggjort.
Varde Kaserne står foran en stor udvidelse
Vestas har udvidet
Der er storparceller til salg i forlængelse af Sletten
Multihallen er godt i gang og færdiggøres i løbet af sommeren. Skovhus og Junge har flyttet til en anden adr. Godt tegn på sund udvikling. Stort set alle Kommunens børnehaver skal udvides for at overholde pasningsgarantien. Alexandersens udvidelse ser ud til at forløbe planmæssigt. Der er et nyt projekt i gang i Nygårds Slagteri.
Der er kommunale renoveringer af skolerne i gang
Møllebakkens Tråd har bygget nyt. Der er boligbyggeri på tømmerpladsen på Sønderbro. Der er spændende aktiviteter under opsejling på Østergade-grunden. Vi håber på en snarlig færdiggørelse af området ved Lerpøtvej.

20 Marts.2002 Afholdes der generalforsamling på Hotel Arnbjerg  med deltagelse af 21 medlemmer og Borgm. Kaj Nielsen, næstform. for Plan og Teknikudvalget Jørn Lund Nielsen og medlem af samme udvalg Hans Jørgen Lindegård, samt Anders Linde, som også, i kraft af sit erhverv er medlem af foreningen  og  Jørgen Hauberg fra Esbjerg Håndværkerforening, samt aftenens foredragsholder Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.

Formanden Jan Lundkvist omtale de glædelige aktiviteter, der lokalt havde givet beskæftigelse i det forløbne år og som også fremover i et stykke tid vil give beskæftigelse:
Kommunens udliciteringer af diverse arbejder.
Færdiggørelsen af Lerpøthallen, som uden tvivl vil blive til gavn for hele kommunen.
Varde Kasernes udvidelse
Vestas udvidelse
Thor depot i varde Syd
Flere aktiviteter på Borgen
Svend B. Thomsen’s køb af jord til udvidelse
Thykjær Rutebiler’s nye byggeri
Nyt Byggemarked 10-4, og tømmerhandel

Renovering af skoler
Udflytning af forsyningsvirksomhederne.
Forretningsområdet ved Alexandersen
Vardecentrets forestående renovering
Boligbyggeri på Sønderbro
Jyske Bank’ s byggeri ved Føtex
Udvidelse af Børnehaverne
Færdiggørelse af Plejesektoren
Østergade projektet
Torvet’s fremtidige renovering
Betonelement’s udvidelse
Kaster og Jessens udflytning
Beskæftigelsescentrets flytning til Håndværkervej
Og musik en gros i beskæftigelsescentrets gamle bygninger:

Alt i alt må vi sige, det har været et meget aktivt år i området, hvor der er foregået en masse og bygget en masse, fortalte Jaan Lundkvist i beretningen.
Under valg til bestyrelsen havde VVS-Installatør Erik Nielsen valgt at træde ud. Formanden Jan Lundkvist gav en kæmpe tak til Erik for de 20 år han havde siddet i bestyrelsen med mange hverv.

Autoforhandler Kurt Tange trådte ind i bestyrelsen i stedet for Erik Nielsen.

Under den afsluttende debat benyttede VVS-Installatør Henrik Jessen lejligheden til at spørge ”byrødderne” om deres indstilling til den  anvendte praksis med omvendt licitation. Vil det være praksis fremover?
Borgmesteren svarede, at det ikke kunne afvises, men man ville vurdere fra sag til sag. Endvidere forudsagde borgmesteren svære tider for kommunerne med at overholde de økonomiske krav i fremtiden.

13.Marts 2003 afholdtes generalforsamling på Hotel Arnbjerg

Der var mødt 20 medlemmer plus bestyrelsen samt 4 gæster fra byrådet - formanden for Teknik og Planudvalget Hans Hansen, Hans Gejl, Hans Jørgen Gammelgård, Lisbeth Rosendahl - alle medlemmer af Teknik og Planudvalget, samt endvidere Anders Linde som jo også er medlem af foreningen, desuden havde erhvervschef Carl Anker Hoffgård efterkommet vores opfordring til at deltage i generalforsamlingen, og Esbjerg Håndværker og Industriforening var repræsenteret ved Jørgen Hauberg, endeligt var Susanne Fjeldbonde fra Jobservice Vest inviteret som aftenens foredragsholder, i alt 32 personer

Formanden Jan Lundkvist gav i sin beretning omtale af Varde Kommune har jo sit at slås med udtalte han, med slet skjult hentydning til det sidste halve års offentliggjorte problemer på Bytoften, og der er naturligvis, som følge heraf, opstået en del snak rundt omkring, også ud over kommunegrænserne. Der vil naturligvis også i sådanne situationer være delte meninger om måden, sagerne er blevet tacklet på, vi kan kun håbe, at den negative omtale ikke har haft en negativ indflydelse på de evt. tilflyttere, både private og virksomheder, der evt. har eller havde planer om at flytte til Varde Kommune.
Der skal nu ryddes op på Bytoften, så der bliver tålelige tilstande igen, de nuværende omstændigheder kan ingen være tjent med, sagde formand Jan Lundkvist.
Som det jo nok er nogen bekendt, er der sket en del om rokeringer, især i autobranchen, hvor det meste vel efterhånden er kommet på plads ved fusioner og ændringer af konceptet.
Med lad os se på de positive aktiviteter, der er foregået i vores område i løbet af året, fortsatte formanden:
Bl.a. har Varde Kaserne færdiggjort en stor udvidelse, Oksbøllejren er ligeledes i gang med en kraftig udvidelse af aktiviteterne. Det kan ikke undgå at smitte af på Varde og opland, hvis vi vel at mærke gør det rigtigt.
Der er blevet opført en hel ny stor tømmerhandel i Varde Syd, som står umiddelbart foran sin åbning.
Der er færdiggjort kontorbyggeri på Markedspladsen, en groshandel på Hammeren, Thors byggeri på Hammeren, Svend B. Thomsens indretning af plads til problemaffald på Hammeren, Kloak en gros på Hammeren, Thykjær rutebiler, ligeledes på Hammeren, samt udvidelse af Varde Laks, udvidelse af Motel Varde. det gl. Træ og Byg på Ndr. Boulevard til andre formål, ændring af Sinesminde til 13 flotte lejligheder, Fakta’s udflytning til Ndr. Boulevard, Brorsonsskolens udbygning, Østergade-grunden under opstart af byggeri, og Jyske Banks endelige udflytning til Markedspladsen. Alt sammen aktiviteter der har smittet af på det lokale aktivitetsniveau, endelig skal nævnes Turistkontorets flytning til Skansen, som forhåbentlig kan give en positiv afsmitning på Skansen til fordums pragt, det har der manglet i mange år, sagde formanden.
Til sidst skal nævnes det afsluttende boligbyggeri på Sønderbro, renovering af Vardecentret og udbygning af fabrikken Skylight.
Alt i alt sker der en masse i Varde Kommune i disse år, og hvis industrien og byggeriet har det godt, går det også godt for håndværkere og detailhandel, sluttede formanden omtalen af de lokale tiltag, der er foretaget i området.
                            

Valg til bestyrelsen:

Efter tur afgik Jens Chr. Holm – Flemming Schantz og Niels Lund.
Jens Chr.
Holm og Flemming Schantz blev genvalgt med akklamation, hvorimod Niels Lund ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen med baggrund i alder og ophør med aktivt drift af virksomhed.
Bestyrelsen forslog derfor VVS-installatør, direktør Gustav Petersen som nyt emne til bestyrelsen, og da der ikke var andre forslag blev Gustav valgt.

Under formandens afslutning
Han takkede Jan Lundkvist takkede Niels Lund for det mangeårige bestyrelsesarbejde, som havde varet fra 1983 afbrudt af en periode på 2 år. NL har været aktiv som bestyrelsens repræsentant i bl.a. Erhvervsudviklingen og Carolineparken, men det var ikke mindst som sekretær at NL har fået UG, formanden gik ud fra, det var den højeste karakter NL har fået indtil dato. 
Vi nåede lige at få dig til at være byggeleder for de unge mennesker, der arbejder i Stiftelsen, og jeg ved, du vil afslutte dette arbejde, sagde formanden.
Formanden overrakte herefter 4 gode flasker vin og en æske chokolade som påskønnelsen for arbejdet.
Jens Chr. Holm ønskede også ordet for at takke NL for samarbejdet i årene, der er gået, vi har haft et fortrinligt samarbejde, sagde Jens Chr.Holm.
Niels Lund sagde herefter tak for de pæne ord og ønskede den gamle og ærværdige foreningen held og lykke i fremtiden ved at udbringe et leve for Varde Håndværker- og Industriforening.
Formanden ønskede herefter det nye bestyrelsesmedlem Gustav Petersen velkommen i bestyrelsen og gav ordet til aftenens foredragsholder Susanne Fjeldbonde fra Jobservice Vest.

18.Marts 2004 afholdtes generalforsamlingen på Hotel Arnbjerg
Der var mødt
16 medlemmer plus bestyrelsen samt 4 gæster fra byrådet - medlemmer af Teknik og Planudvalget, samt endvidere repræsentanter fra Esbjerg og Ribe Håndværker og foredragsholder direktør i Sydbank, Brian Knudsen.

Under sin beretning omtalte formanden Jan Lundkvist ”Vi må nok konstatere at byggeriet ikke kører i samme tempo som i 2003, men det er positivt at industriområdet i Varde syd er godt bebygget.  Det er også spændende hvad området ved Gadesvej vil byde på af opgaver.

Ligeledes Gellerupvej ved det tidligere sommerland. Varde gård, ja her skal jorden nok også på et tidspunkt bebygges

Alt i alt er der rimelig at se til, men vi må jo tilpasse os de svære tider”

Vi deltager også i samarbejdsudvalget med teknisk forvaltning som jeg mener skal fortsætte og måske udbygges. Men jeg har også fået det indtryk at vi nok ikke bliver hørt som vi havde håbet, så spørgsmålet er er det en sludder vi bare får? og kan det evt. gøres på en anden måde

Lad os se de aktiviteter der er sket i kommunen:

Stadig flere på Varde kaserne/Oksbøl og det er så småt ved at kunne mærkes

Trælast varde Syd færdig, alt udlejet ved Alexandersen, byggeriet Østergade (det er synd der ikke er plads til mere)

Markedskroen, byggeri påbegyndes

Alt udlejet ved Fakta på Ndr. Boulevard

Restaurant i Storegade

Vestbiler-Opel

Mazda-Horsted Biler

Større aktiviteter i de stører virksomheder .Men det går ikke så hurtig som i 2003

Nyt Truck firma i Sdr. Varde

17.marts 2005 afholdtes generalforsamling på hotel Arnbjerg med 22 deltagere inkl. Peter Schmidt fra Varde Byråd

Formand Jan Lundkvist kom i sin beretning ind på bygge og anlægsområdet i Varde hvor der er flere nye tiltag, jeg bl.a.  nævne følgende:

For få måneder siden udbød Varde Kommune udstykningen på Åbrinken til salg, 19 grunde hvoraf 9 er solgt

Inden sommer bliver yderligere 11 grunde byggemodent, ligesom man har 4 byggefelter klar til salg til tæt lav eller 2 etagers byggeri, som kan være til andels- eller ejerlejligheder. På Hyldehaven er der udsolgt af byggegrunde

Men der kommer en ny udstykning hen over sommeren. I Janderup går det også godt, her har været et større salg end forventet

Så her skal man også i gang med en ny udstykning. I Sig går det også godt der er lige et par byggegrunde tilbage og i  Alslev har Vestejord solgt 29 grunde og Varde Kommune 27 grunde

Ligeledes har Vestejord stor efterspørgsel på byggegrunde b.la.. a. på Slugten og Sletten

Endvidere etableres et hel nyt boligområde ved det tidligere Sommerland og Varde å.

Ligesom mange nye erhvervsvirksomheder er startet eller har udvidet deres kapacitet, kan bl.a. nævnes værktøjs- og maskinfabrikken Pro Tool i Alslev, Danish Fiber Produktion på Snedkervej nyt truckfirma på Jeppe Skovgårdsvej

Valg: Efter mange år i bestyrelsen valgte murermester Niels J.H. Andersen at træde tilbage. Han blev afløst af Malermester Claus Jørgensen. Jan Lundkvist takkede Niels for det mangeårige arbejde i bestyrelsen.

Jan Lundkvist valgte også at træde af som Formand, men ville blive i bestyrelsen, og El installatør Jens Holm, der senere på det konstituerende bestyrelsesmøde blev valgt til formand, bragte jan en stor tak for indsatsen som formand og overrakte en gave.

Peter Schmidt fra Varde byråd fik ordet og præsenterede sig selv. Har siddet i byrådet siden 1994 og i mange udvalg. Det at sidde i byrådet er ikke blevet lettere. Gav en status som politisk neutral

Status på reform, den gamle er fra 1970 og det tog adskillige år at få den gennemført. Især navnestrid. Der var 273 kommuner i 1970. Antallet af kommuner kommer i den nye reform der medfører ca. 100 kommuner og 5 nye regioner i stedet for amter. Ca. antal fordi der skal være afstemninger flere steder. B. la i Grimstrup. De nye regioner får smalle opgaver, de skal ikke udskrive skat. Primært sygehusvæsnet. Mange nye opgaver til de nye kommuner. Man kender p. t ikke alle opgaver. Der var oprindeligt lagt op til 20.000 indbyggere pr. kommune og der kunne tillades forpligtende samarbejde for de små ø samfund og skrive kontrakt. De siddende byråd fik forlænget byrådsperioden med 1 år og der blev nedsat forberedelsesudvalg. Selvom der fortsættes skal der i 2005 være valg til de nye byråd og de skal fungere i stedet for de nuværende sammenlægningsudvalg. Det bliver specielt fordi der bliver gengangere i de 2 nye byråd og økonomien skal afstemmes mellem de 2 råd. De nye byråd kommer til at bestå af 31 medlemmer. Varde kommune fandt ret hurtigt ud af at man ville sigte på et samarbejde med de kommuner det nu er endt i. det tog noget til da der først var 3 kommuner, Varde, Helle og Ølgod. Allerede på et af de første møder blev navnet Varde forslået da det var naturligt da Varde er Købstad. Blåvandshuk og Blåbjerg søgte forpligtende samarbejde men de 3 kommuner ønskede ikke at indgå samarbejde og de måtte vælge Varde. Fik gode råd fra ministeriet. Det går godt med samarbejdet og man skal nok blive klar.

Alt bliver forberedt, udvalgsantal etc. En større kommune, det vil vare nogle år før de i Krusbjerg vil betragte sig som Vardensere.

Det er ikke nogen hemmelighed at mange kommuner har store økonomiske problemer. Manglende bloktilskud og større opgaver. Ridsede kendsgerningerne op med skat og grundskyld. Ønsker differeret grundskyld og har søgt ministeren derom. Han er ikke positiv. Store udgifter til børnepasning.

Omkostningerne til sammenlægningen vil koste 36 Mill. Kr. Man kan ikke svare på hvad man kan spare. I de første 4 år spares der nok ikke noget.

Jubilæum 2006 Foreningen bliver 140 år

Året startede d. 21.Marts hvor generalforsamlingen blev afholdt på hotel Arnbjerg med deltagelse af 21 medlemmer og gæst fra vores søsterforening i Esbjerg. Formanden Jens Holm kunne berette:
I forbindelse med at vi inden længe bliver en større kommune

Har jeg taget kontakt til håndværker- og handelsstandsforeningerne i Ølgod Outrup og Nr. Nebel :For at høre lidt om deres foreninger. Vi har haft en snak om løst og fast og var enig om at vi måske på nogle områder kan samarbejde, men indtil videre

 Vil vi satse på at mødes til orientering omkring vores foreninger.

Initiativtagerne til Team Truck Varde Satsede hele butikken og byggede domicil i Varde for 8,5 Mill. Kroner Sådan lyder overskriften. Siden har væksten ingen ende villet tage. Firmaet startede i Rousthøje og har i dag 1250 kvadratmeter på Jeppe Skovgårdsvej. I år blev indehaverne Karsten Sørensen og Benny Christensen hædret med Varde Erhvervspris, som blev overrakt ved Varde Erhvervsudviklings Nytårskur i Smedeværkstedet.  Også et stort tillykke herfra Varde Håndværker- og Industriforening

Ellers er der og har været godt gang i beskæftigelsen Lav rente og inflation Stor byggeaktivitet god friværdi i ejendommene Så der er også travlhed hos håndværkerne. Det ses bl.a. at der blev indgået 11 pct. Flere lærepladser i Danmark end året før og i tømrerfaget var stigningen helt oppe på 40 pct. Det er en rigtig god udvikling som vi håber må fortsætte for det er jo vigtig at der hele tiden kommer nye unge i gang med en håndværksuddannelse.

Således er der kommet mange nye firmaer til og mange har udvidet

Både indenfor håndværk og detail i vores område.

Stort set er alle butikslokaler i midtbyen besat

Rema 1000 er flyttet på Vestre Landevej hvor der i dette område også skulle være endnu en dagligvare butik på vej.

Opførsel af ny Jacobi Skole

Ombygning af den eks. Skole

Området ved Toftegårdsvej, Ribevej og Søndermarksvej skal bruges til både center- og boligformål

Nybygning og ombygning ved Carolineparken.

På Jeppe Skovgårdsvej er der to firmaer der skal i gang nemlig Super Dæk Service og LMG Lemvig Müller

Man skal nu i gang medopførsel af 38 boliger ved gærdet der har jo været en del turbulens omkring det projekt, men mon ikke det falder på plads.

Nye aktiviteter og byggeri sker bl.a. på Sletten, Slugten og bjerget, samt Åbrinken, Hyldehaven og området omkring det tidligere sommerland.

Ellers kan jeg oplyse følgende om aktiviteter og byggeri i Varde Kommune i 2005

93 nye enfamiliehuse

110 om – tilbygninger til enfamiliehuse

109 småbygninger ved enfamiliehuse f.eks. carporte, garage mv.

22 om- og tilbygninger til ved lejligheder

76 ældre i eller andelsboliger

desuden har kommunen solgt 35 parcelhusgrunde fordelt således:

27 i Varde

4 i Sig

2 i Janderup

1 i Alslev og 1 i Horne

Desuden blev der solgt ca. 1500 kvm. Erhvervsjord i Varde til Alslev Rustfri Invest samt ca. 2500 kvm i Alslev til Alslev VVS- og blik.

Herudover blev der indgået 2 aftaler ved Jeppe Skovgårds vej med overtagelse i 2006 nemlig:

Ca. 9600 kvm til LMG

Og ca. 7500 kvm til Super dæk Servise

I 2006 er der indtil nu indgået yderligere 2 aftaler ved Jeppe Skovgårdsvej på hhv. ca. 5000kvm og ca. 10,000 kvm.

I foreningen er der      128         medlemmer

Valg til bestyrelsen: Flemming Schantz ønskede ikke genvalg da han skulle flytte til Spanien. I stedet blev murermester Poul Ries valgt. Formanden bragte en stor tak til Flemming for indsatsen igennem de mange år og overrakte en gave.

140 år. Jubilæumsdagen 4.November 2006 Vi besluttede at der skulle holdes en stor fest i anledningen af Jubilæet. Der blev udgivet et Festskrift og udsendt som indbydelse og 106 glade mennesker deltog i festen.

På billedet ses bestyrelsen i 2006 ( fra venstre) kasser  AutoforhandlerKurt Tange, formand for Junie Auguste Stiftelsen El installatør Jan Lundkvist, næstformand og legatbestyrer  Kundechef Gustav Petersen, medlem af bestyrelsen VVS installatør John Nielsen, medlem af bestyrelsen Malermester Claus Jørgensen, Formand for foreningen El installatør Jens Christian Holm og medlem af bestyrelsen Murermester Poul Ries

26.Marts 2007 blev generalforsamlingen afholdt på Hotel Arnbjerg med 24 medlemmer hvor formanden Jens Chr. Holm optimistisk kunne berette:

Der er fortsat godt gang i aktiviteterne på bygge ag anlægssiden og tendensen er at det vil fortsætte i 2007 , så meget at  arbejdskraften i større grad kommer fra lande som f.eks. Tyskland og Polen

I 2006 blev der solgt følgen i Varde kommune:

Parcelhusgrunde og områder til tæt lav boligbebyggelse:

Hyldehaven 2 parcelhusgrunde og 40 boliger til tæt lav

Åbrinken      11 parcelhusgrunde samt 20 boliger til tæt lav

Sletten              9 parcelhusgrunde

Sig, Billum ogJanderup 1 parecelhus hvert sted. 2 i Billum

I 2006 har varde kommune solgt følgende erhvervsgrunde ;

Erhvervsgrunde Jeppe Skovgårdsvej:

LMG 10000 m2, Nordisk dæk import,7500 m2, Michaels Auto 4100   m2,Finn Inn 4900  m2,Varde Biler 10000  m2,Carstens  MC                             8500    m2,Louis Lund, 10000  m2

NAL Ejendomsselskab A/S 10.000 m2

Ambolten: 6000   m2

Formervej :Alslev Rustfri Invest A/S 2300    m2

Vest-Jord har solgt følgende parcelhusgrunde I 2006

Alslev                                              1

Sletten                                            25

Bjerget                                           22

Med tillæg af det indtil nu registrerede salg i 2007 betyder det, at der er 4 grunde tilbage på Sletten ,5 grunde på Bjerget, og 9 i Alslev.

27.marts 2008 afholdtes generalforsamlingen på Hotel Arnbjerg og formand Jens Chr. Holm kunne berette:

Efter en stor indsats bl.a. fra varde Erhvervs- og turistråd er det lykkedes at skaffe de nødvendige midler fra private og erhvervs investorer til Campus opstart og gennemførsel.

Det er meget flot at så mange har bakket op om projektet og det vil uden tvivl blive et kæmpe aktiv for byen, erhvervslivet, uddannelsesmulighederne og i det hele taget for Varde Kommune.´

I Varde by er der stadig godt gang i både erhvervs og privat byggeri.

I Varde Syd med bl.a. Auto / Mc firmaer og reklame virksomhed.

I dette område er der ikke flere byggegrund men en ny udstykning i tilknytning hertil er undervejs.Ny  Sct.Jacobi skole er blevet færdig og indviet. Der er fortsat stor aktivitet på den tidligere Jacobi skole

Med færdiggørelse af de arkæologiske udgravninger, og nu med udgravning til en underjordisk parkeringsplads skrider arbejdet hurtig videre, forhåbentlig også med stor brug af de lokale virksomheder. Udstykningerne ved åbrinken er næsten færdig bebygget og et nyt område ved Kærvej er også godt på vej.

 Et ny stort boligområde ved Ringkøbingvej og Frisvadvej er også på tegnebrættet, samt et nyt boligområde på Lunddalsvej.

 Hjertecentret har også planer om at bygge ny domicil og et nyt lægehus er også på vej.

For det kommunale byggeri og aktivitetsniveau ser det knap så godt ud for pr. 11 marts er der fremsendt et krav fra regeringen om et anlægsstop overfor kommunerne. Det vil også ramme Varde kommune midlertidig.

Der var eller lagt op til at der ekstraordinært skulle skabes flere anlægsaktiviteter i år bl.a. ved at sælge ejendomme som

Kunne finansiere yderligere byggeri. Men i stedet føler Varde kommune sig tvunget til et midlertidig anlægsstop. Hvilket jo også vil påvirke de lokale håndværker og Industrivirksomheder

Valg ingen ændringer, bestyrelsen består af:

 Claus Jørgensen, Poul Ries, John Nielsen, Jan Lundkvist

Kurt Tange, Gustav Petersen og Jens Chr. Holm

24.marts 2009 blev generalforsamlingen afholdt på hotel Arnbjerg med deltagelse af 24 medlemmer. I beretningen kom formanden Jens Chr. Holm ind på at Varde kommune har udbudt udskiftning 380 døre og vinduer på forskellige kommunale skoler i en samlet entreprise og tilmed med en frist på godt 2 måneder til at klare opgaven, så er det da ikke længere let for de mindre virksomheder at være med. Når kommunen ikke tilrettelægger dens udbud så de mindre virksomheder har mulighed for at byde på dem, så afskærer den sig også fra at få en bred konkurrence. og en sag som denne her Afskære i alt de mindre virksomheder fra at være med. Sammen med håndværksrådet følger vi de fremtidlige udbud fra VK. Vi vil også gerne høre fra medlemmer, som har kendskab til lignende sager. Varde erhvervs og turistråd uddelte i starten af januar årets initiativ og iværksætterprisen

Til Danbox a/s i Skovlund hvor fabrikant parret Gitte og Bent Østergård der i Skovlund på bare otte år har skabt vækstvirksomheden Scanbox a/s der primært laver bagagekasser til lastbiler I de forløbne 8 år er antallet af medarbejder mere en 10-doblet og virksomheden fremstår i dag som en traditionel industrivirksomhed, men stadig med den gode gedigne udførsel af produkterne som et særkende.

Årets Sociale pris til en privat virksomhed blev i starten af februar uddelt til:

El- installationsfirmaet Dan- El i varde. Firmaet har bl.a. på helt særlig vis formået at skabe en virksomhed med et stort social islæt, hvor man b. la har taget hånd om personer der kræver noget ekstra for at komme videre med en uddannelse eller andre ting i tilknytning hertil.

Fra VHIF skal lyde et stort tillykke til begge virksomheder.

Afmatningen i den økonomiske og finalcelle sektor samt deraf følger for erhvervs-og industrivirksomhederne har også ramt vores landsdel.

Som eksempel kan jeg nævne at varde kommune kun solgte 20 byggegrunde i 2008 mod 77 i 2007,men trods det er der da mange positive tegn, hvor jeg for Vardes vedkommende

bl.a.vi nævne :

Parcelhuse byggeri på Troldhøj, åbrinken, Kærhøgevej, men også projekter som Campus, Nyt Hjertecentret, nyt lægehus

Jacobi projektet

I Varde Håndværker-og Industriforening er der

I alt 127 medlemmer heraf 65 aktive medlemmer

Valg: Ingen ændringer            

Generalforsamling 24 marts 2010 kl. Hotel Arnbjerg, Varde

Der var mødt 36 medlemmer inkl. bestyrelsen og det var det største fremmøde i mange år. Formanden Jens Chr. Holm kom ind på krisen.

HIserviceKøleserviceKøleserviceservice g,t

tilpassemuligheder.

, Hjertecenter Varde

parcelhuskvarterTe, oC, oV. parcelhusL og

VTS”udtaler Til detS !!

Valg: Efter tur afgik VVS Installatør John Nielsen. John ønskede ikke genvalg, og i stedet blev Palle Kuntz valgt som nyt medlem. Kasserer Kurt Tange ønskede grundet flytning at gå et år før tiden, her blev El installatør Carsten Christensen valgt i stedet. Jan Lundkvist var på valg og villig til genvalg. Blev valgt med applaus.

Formanden takkede VVS-Installatør John Nielsen og Automobilforhandler Kurt Tange for deres store indsats gennem mange år.

22 marts 2011 afholdtes generalforsamlingen på Hotel Arnbjerg, Varde med deltagelse af 28 medlemmer. Formanden Jens Chr. Holm kunne berette at siden sidste generalforsamling har udviklingen bl a. inden for bygge og anlægssektoren været præget af nogen afmatning bl. på grund af 4 hårde vintermåneder der har stoppet eller udsat byggeri både indenfor den private og offentlige sektor. således har det også præget udviklingen helt lokalt med der af, desværre lukning af flere både håndværks virksomheder og produktions virksomheden, men det syntes da som om at der lyspunkter på vej i flere virksomheder. når det er sagt må vi trods alt også forholde til at der lokalt har været arbejde med at udføre bl.a. Hjerte Center Varde og Campus. To ting som har og fremover også vil være et godt aktiv for byen. Her vil være mange arbejdspladser og et vareforbrug som vil være til stor nytte for de lokale håndværkere og forretninger. og som også vil skabe et behov for lejligheder, og parcelhuse og hvad deraf følger.

Ved Hjertecenter Varde er det skabt et flot byggeri med yderst professionelle Læger, sygeplejersker m.m. der kan udføre mange store og mindre operationer med et yders flot resultat. Hjertecentret huser også. værelser til pårørende som kan bo her sammen med patienten.

Hjertecenter Varde er Danmarks eneste privathospital specialiseret i undersøgelse og behandling af hjertelidelser hos voksne.

I forbindelse med årets nytårskur på Hotel Arnbjerg den 12.januar 2011 , skulle Varde Erhvervs- og Turistråd uddele årets ”initiativ- og iværksætterpris”, som faldt på Hjertecenter Varde

- Der er fundet en virksomhed og en personkreds bag virksomheden, som i ganske særlig grad har udvist gå-på-mod, iværksættertrang, vedholdenhed og vilje til at tænke alternativt og stort i et noget usikkert marked. Dermed er virksomheden og personkredsen bag den et forbillede og en inspirationskilde for andre. Jeg tror de fleste på den baggrund synes, at det er fuldt fortjent og et stærkt signal, at Varde Erhvervs- og Turistråds ”Initiativ- og Iværksætterpris 2010” tildeles Hjertecenter Varde a/s

Campus:

Campusbyggeriet går planmæssig og kan tages i brug til skoleårets start i august 2011

Projektet, der har en anlægsramme på 91,5 mio. kroner, omfatter et nybyggeri, som via et stort fællesrum skal kobles sammen med det eksisterende Varde Gymnasium. De øvrige beboere bliver Varde Handelsskole og VUC.

Den nye bygning udgøres af to parallelle volumener, der følger gymnasiets øst-vest gående struktur. Bygningen er i tegl og hvidt beton, og den lægger sig tæt op ad gymnasiets udtryk, men skaber med enkle midler en ny arkitektur.

Overgangen fra parkeringspladsen udgøres af et centralt placeret trappeanlæg, der giver adgang til både den nye hovedindgang og gymnasiets hovedindgang, men som samtidigt vil blive et centralt opholdsareal. Fællesrummet i den eksisterende cykelkælder skaber en stærk og overbevisende kobling mellem nyt og gammelt.

Byggeriet opføres som lavenergiklasse 2, hvilket er med til at sikre lave driftsudgifter

Det blev NCC som vandt campus-projekt i Varde24. august 2009 -

Som arkitekt er det Grønne & Jessen, Varde samt, Ingeniørgruppen Varde, 

Til trods for en vis afmatning er der dog også gang i en del projekter  i Varde . Her tænker jeg på ombygning af sygehuset på Frisvadvej til som bliver en stor del af administrationen for varde Kommune. Nyt parcelhus byggeri på Lunddalsvej, Troldhøjen, Ådalsvænget og et nyt spændende projekt er under udarbejdelse ved handelsskolen ned til varde å, Varde Å som bliver en del af naturpark vadehavet. Endvidere har der i Varde kommune således I fjerde kvartal sidste år også været 434 byggeansøgninger, hvilket er rekord. Det må siges at være et godt udtryk for aktiviteterne i Varde kommune. Ansøgningerne er fortrinsvis for parcelhuse og sommerhuse, men derimod er der færre ansøgninger til erhvervsbyggeri. En at grundende til det store ansøger tal til parcel- og sommerhuse kan være, at der fra 1. januar 2011 kom nye regler for isolering og andre energibesparende foranstaltninger, samt at der også kom moms på nye grunde.. Set i forhold til resten af landet er der et markant opsving på vores egen, hvilket jo er glædeligt Vi kan ligeledes glæde os over at der er en markant fremgang i antallet af praktikpladser i de syd og sønderjyske kommuner. Efter flere år med store fald er situationen nu vendt, så færre er afhængig af skolepraktik Fra 2009 til 2010 er der således indgået omkring 40 procent flere praktik pladser  i det sydjyske.

Valg: Uændret bestyrelse

27 marts 2012 afholdt vi for første gang generalforsamlingen i vores ny renoverede lokaler i Stiftelsen, Nørregade 9B, Varde. Dejlige rammer for vores medlemsaktiviteter. Formanden Jens Chr. Holm i sin beretning ind på at finansmarkedet startede 2011 godt . Med optimisme og en god og positiv tro på udviklingen. Men i efteråret 2011 tog det hele en utrolig og negativ udvikling.

Med bl.a. Grækenland i fokus som et land med kæmpe økonomiske problemer, som smittede af i hele Europa og dermed også i Danmark, med faldende beskæftigelse og med øgede omkostninger til følge. Et finansmarked og aktiemarked der blev banket

ned og ned. Et boligmarked der i forvejen gik skidt blev endnu mere dårlig og negativ.

En meget stor ledighed særlig blandt de unge trykker stadig -  og det er skidt.

Helt lokal gik vi heller ikke ram forbi. Mindre beskæftigelse hos kommunes håndværker og industrivirksomheder er en del af det bl.a. lukningen af Vestas afdeling i Varde. Det Kom i første omgang som et stort chok for virksomhedens medarbejdere og byen. 140 personer ser ud til at miste deres arbejde på tårn produktionen men hvor mange præcis af de sidste medarbejdere der mister deres stilling vides endnu ikke .

Vestas Towers i Varde er opført som tre fabrikker, der udover tåren produktionen en afdeling som supply center i Esbjerg samt hovedkontoret i Varde er under harmonisering som betyder at der kan komme flere afskedigelser Har finanskrisen så nået bunden?

Ja noget tyder på det. I år har der været go fremgang på det finansielle marked, gode kursstigninger på aktiemarked, Grækenland har, sammen med mange andre lande i Europa bl.a. lavet reformer der skal nedbringe de forskellige landes gæld og prøve at få mere gang i beskæftigelsen. Det går også noget bedre i USA hvor der også er øget gang i beskæftigelsen og produktionen, men jeg tror der mangler meget endnu før at krisen er ovre, selvom vi skal være positive, og det skal vi. For til trods for det, går det jo godt mange steder. bl.a. for eksport virksomhederne hvor produktionen igen i januar steg. Det viser de sidste tal fra Danmarks statistik hvoraf det fremgår at produktionen fra december til januar steg med 1,8 % Det er måske ikke så meget men et skridt i den rigtige retning.

Her hjemme er der også gode muligheder for øget udvikling og beskæftigelse Bl.a. indenfor energi, klima, og miljø området med solceller, isolering, og varmepumper

Flere tiltag skal gøre det lettere for håndværkerne at hente opgaver til energirenovering Det kan f.eks. være via en efteruddannelse son energivejleder. Den har mange håndværkere samt ansatte i trælasten og byggemarkeder allerede fået. Med den kan man nemmere identificere spare potentialet i en bygning og vejlede kunden om hvor der skal sættes ind. Et andet spændende initiativ er ”grøn erhvervsvækst” som sker i et samarbejde mellem håndværksmestre, erhvervsskoler, kommune og ofte et energiforsyningsselskab.

Håndværkerne efteruddannes til energihåndværkere og der arrangeres lokale energimesser for boligejere og der dannes netværk for håndværkerne så man kan arbejde sammen om at tilbyde energitjek til husejerne. Som incitament har boligejerne endda fået tilskud afhængigt af energibesparelsen ved renoveringen.

Den 18 november 2011 var vi til møde i Varelotteriet i Horsens. Et møde med 9 punkter på dagsorden.

På mødet blev det bl.a. ivrigt diskuteret omkring af salget af lodsedler på internettet fordi salget på nettet får foreningerne ingen glæde af. Hvorimod foreningen får kr. 9,75Pr. solgt lodsedel hos vore kollektører. Ved salget i 248. serie 1 oktober til 31. marts blev der solgt 2404 lodsedler, hvilket jo giver et godt tilskud til foreningen.

Da der er et vigende salg af lodsedler er varelotteriet kommet med nogle forslag til at øge salget. Disse forslag vil bestyrelsen ser nærmere på og anvende dem i den udstrækning det er muligt. Jeg vil selvfølgelig endnu engang opfordre alle til at støtte op om varelotteriet og købe lodsedler. I den forbindelse vil jeg nævne at en vores kollektører med det største salg i vores område, nemlig Sønder Vardes Kiosk er lukket. Kollektionen er herefter overtaget af Bog og Ide i Vestergade.

Her i Stiftelsen er der også sket en stor renovering med istandsættelse af mødelokalet, for lokale og ikke mindst køkkenet hat fået en ordentlig tur.

Jan har udført et stort stykke arbejde med det, og det siger vi dig mange tak for

Valg: Efter tur afgik Poul Ries, Gustav Petersen og Jens Christian Holm. Poul og Gustav modtager genvalg. Begge blev valgt. Jens Christian Holm ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog Flemming Schantz. Han blev valgt. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med El-Installatør Carsten Christensen fra Dan El som formand.


12.marts 2013 Generalforsamling Stiftelsen, Nørregade Varde

Der mødte i alt 24 medlemmer op inklusive bestyrelsen.

Formanden Carsten Christensen kunne berette at vi er 109 medlemmer. Deraf 57 aktive virksomheder. Der er enkelte der på grund af efterløn, pension m.m. er overgået til andet medlemskab.

Varde Kasserne var et meget varmt emne i lang tid. Det lykkedes dog at holde os fra listen over de kasserne, der er foreslået lukket. Vi har endda fået sergentskolen fra Sønderborg til Varde. Man kan sige at det er gået fra et meget varmt emne til et knap så varmt. Dermed ikke sagt at vi har klaret frisag i al fremtid. Det har vi på ingen måde, da der desværre nok skal komme nye tiltag, der bringer Varde kasserne i spil igen på et senere tidspunkt.

En initiativgruppe med Gustav Petersen i spidsen, har nyligt oprettet Varde Kassernes venner. Formålet er bevarelse af Varde kasserne. Der har lige været stiftende generalforsamling, og de er nu i gang med mange spændende tiltag. Jeg vil opfordre alle til at melde sig ind i denne forening. Både som privat person og som virksomhed. Der er brug for mange midler, hvis de skal virke slagkraftige. Jeg har meget svært ved at se vi kan undvære vores kaserne i området. 

Vestas er solgt til Titan Vind Power. Det er dejligt at vi nu bevarer disse produktions arbejdspladser i området. Som jeg læser det, er planen at ekspandere yderligere, så Titan får endnu flere ansatte end da Vestas var ejer af virksomheden. Det giver stor tryghed i mange familier, og vi bevarer en skatteindtægt her i området. Sådanne arbejdspladser er vigtige.

Der er lidt sjovt at vi nu kan skrive "made in Denmark" på noget kineserne ejer syntes jeg. Det ser vi gerne mere af.

Enkelte virksomheder har eller planlægger at bygge stort. Jeg vil nævne Team Truck som har udvidet med 2000 m2. Varde kommune går også i gang med renovering af administrationsbygningen på Bytoften ,samt opførsel af yderlige en stor bygning på adressen. Hvis det går efter planen, bygger MN Autodele vist også nyt her i foråret. Der er ingen tvivl om at der grundet krisen, ikke er så meget aktivitet i området som tidligere. Derfor er det vigtigt, at alle ser sig om efter nye forretningsområder. Der er vigtigt at se mod specielt syd og øst, hvor der er noget større aktivitet. Vi skal være meget mere fleksible fremover. Måske skal vi også til at have fokus på, at tiden hos kunder skal være mere værdi skabende. Set med kundernes øjne.

Valg:
Efter tur afgår Jan Lundkvist og Palle Kuntz.

Begge blev genvalgt med akklamation

 I forbindelse med dette punkt, spurgte Egon Kaster ind til om man kunne være formand/medlem af bestyrelsen, hvis man ikke havde tilknytning til et firma mere.

Han begrundede spørgsmålet med at den nuværende formand Carsten Christensen ikke mere var tilknyttet Dan El.

Gustav Petersen kommenterede spørgsmålet med at vedtægterne var formuleret således at det ikke skulle være noget problem, men på sigt nok ikke var hensigtsmæssigt.

Gustav Petersen oplyste ligeledes at ifølge vedtægterne konstituerer bestyrelsen sig selv på et møde efter hver generalforsamling.

Ved den efterfølgende konstituering valgte bestyrelsen Gustav Petersen som ny formand idet Carsten Christensen, set i lyset af den opståede situation, valgte at trække sig.

20.marts.2015 Generalforsamling Junie Auguste Stiftelsen, Varde

I det forløbne år skulle vi efter 5 år til at se krisen vende. Det kom så småt i gang, men der er stadigvæk lang vej hjem. Indtjeningen i vores virksomheder halter stadigvæk og der afgives stadigvæk meget lave priser ved licitationerne, der også er meget kraftigt medvirkende til den dårlige indtjening. Vore kunder fik igen mulighed for at få et håndværkerfradrag og denne ordning er forlænget og også gældende i 2014. Det giver da noget arbejde til vore medlemmer. Udover dette har vi deltaget i mange møder. Jeg deltager i en gruppe der arbejder med at få en ny bygning opført i Arnbjerg Parken hvor Minimurerene bl.a. skal have til huse. Byggeriet er planlagt til at blive placeret der hvor den hvide bygning med toiletter er i dag. Påtænkes opført som Rubert Iversens gamle bygning. Det påtænkes at den skal stå klar til foreningens 150 års jubilæum i 2016. Udføres af frivillig arbejdskraft er også en del af planen.

Som branche er vi dybt afhængige af, at vores kunder har tillid til, at vi udfører arbejdet ordenligt og til den rigtige pris. Heldigvis nyder vi faktisk stor tillid hos vores kunder.

Tilliden er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af, at vi i brancherne satser på uddannelse, kvalitetssikring og følger udviklingen i ny teknik og nye materialer.

I det forløbne år skulle vi efter 5 år til at se krisen vende. Det kom så småt i gang, men der er stadigvæk lang vej hjem. Indtjeningen i vores virksomheder halter stadigvæk og der afgives stadigvæk meget lave priser ved licitationerne, der også er meget kraftigt medvirkende til den dårlige indtjening. Vore kunder fik igen mulighed for at få et håndværkerfradrag og denne ordning er forlænget og også gældende i 2014. Det giver da noget arbejde til vore medlemmer.

Varde Håndværker & Industriforening har 61 aktive og 47 efterlønnere, pensionister.

2014 var året hvor vi sagde endelig farvel til medlemsskabet af Håndværksrådet. Det var et dyrt medlemskab for foreningen idet de ydelser som vi fik igennem Håndværksrådet, også blev tilbudt af de enkelte arbejdsgiverorganisationer.

Det tog 1½ år at komme ud af ordningen.

I 2014 har vi deltaget i adskillige møder med Varde Kommune omkring en ny udbudspolitik. Det er lykkedes at få en ny aftale på plads der skulle tilgodese, give alle virksomheder mulighed for at få arbejde. " En rulleliste" som de med succes har kørt med i Esbjerg gennem mange år. Udover dette har vi deltaget i mage andre møder. Jeg deltager i en gruppe der arbejder med at få en ny bygning opført i Arnbjerg Parken hvor Minimurerene bl.a. skal have til huse. Byggeriet er planlagt til at blive placeret der hvor den hvide bygning med i 2016. Udføres af frivillig arbejdskraft er også en del af toiletter Påtænkes er i dag. opført som Rubert Iversens gamle bygning. Det påtænkes at den skal stå klar til foreningens 150 års jubilæum planen.

 

15.marts.2016 Generalforsamling Stiftelsen, Nørregade Varde

Formanden Gustav Petersen sagde i beretningen følgende:

I aften har vi generalforsamling for 150 ’ende gang. Første generalforsamling blev afholdt, nemlig den stiftende som blev afholdt 1.December1866. Starten gik ved indkaldelse af møde hos restauratør Stuhlmann i Arnbjergstræde lørdag d. 24 November hvor Redaktør Rudolf Helms og nogle øvrige Håndværkere indkaldte til møde

I det forløbne år skulle vi efter 5 år til at se krisen vende. Mødet blev afholdt kl. 6 om aftenen og der kom så mange at der var stor trængsel. Ved den stiftende generalforsamling var der 83 medlemmer, og så begyndte Varde Håndværkerforening den tilværelse, som nu i år runder 150 år. Det kommer jeg meget mere ind på ved vores fejring af jubilæet lørdag d. 5 November 2016 på Hotel Arnbjerg. En ting er helt sikkert, der er sket rigtigt meget igennem de 150 år.

Vi skal nu se tilbage på 2015, et ikke så ringe år endda for vore virksomheder. Krisen skulle næsten være ovre og der er lys for enden af tunnelen.

 Indtjeningen i vores virksomheder halter stadigvæk og der afgives stadigvæk meget lave priser ved licitationerne der også er meget kraftigt medvirkende til den dårlige indtjening. Vore kunder fik igen mulighed for at få et håndværkerfradrag og denne ordning er forlænget og også gældende i 2016 mest på energiområdet. Det giver da noget arbejde til vore medlemmer.

Varde Håndværker & Industriforening har 55 aktive og 45 efterlønnere, pensionister.

2015 var året hvor vi sagde goddag igen til medlemskabet af Håndværksrådet. Det var et oprindeligt et dyrt medlemskab for foreningen idet de ydelser som vi får igennem Håndværksrådet, også blev tilbudt af de enkelte arbejdsgiverorganisationer. Derfor meldte vi os ud i 2013, men måtte foranlediget af et større tilskud fra Varelotteriet på 100.000 til de nye toiletter her i lokalet, melde os igen da det var et krav for at opnå tilskuddet. Det gode er at vi har fået lov til at bruge midler fra Varelotteriet til betaling af kontingentet og det dermed ikke belaster foreningens kasse.

Der er rimelig stor aktivitet i Kommunen og i Varde By. Der er gang i flere store projekter, Jacobihuset, Byggeri i Storegade samt ved Lunden og der er spændende projekt på vej så der kan bygges ejer/lejerboliger på Materielgårdens areal. Ligeledes er der planer om et Kulturhus. Disse aktiviteter må have en afsmittende effekt på beskæftigelsen.

Vi fik det nye rådhus indviet i 2015 og det skal jo så holde i mage år.

Det varer ikke længe inden vi får ”flaskehalsproblemer”. De fleste dygtige svende er i arbejde. Derfor opfordrer jeg kraftigt til at I tager lærlinge ind så vi beskytter vore fag.

Vi har mange aktiviteter i gang. Der er 2 der trækker tænder ud. Det er at vi som I ved aktivt er gået i front og d. 30.marts stifter ”Varde Miniby Fonden” der er oprettet i forbindelse med det nye byggeri vi gerne skulle have op at stå i Arnbjerg til Minimurerne. Vi har tilsagn p.t om støtte for 2.050.000 og skal have samlet ca. 3.3 mill. kroner ind, så kan byggeriet starte. Husleje/drift har vi sikret via udleje til Varde Kommune.

Vi er i gang med at udarbejde udbudsmaterialet og det vil blive udbudt i fagentrepriser til Håndværker & Industriforeningens medlemmer.

I denne uge går vi i gang med forureningsundersøgelsen på grunden.

Det skal lykkes os at samle midlerne ind, således at vi kan nå at få byggeriet færdigt til overdragelse i forbindelse med vort jubilæum.

Jeg har søgt alle 58 Håndværker & Industriforeninger i Danmark der modtager midler fra Varelotteriet om støtte. Er sket i samarbejde og med tilladelse fra Varelotteriet. Hvis ’en forening vil give os støtte skal de have tilladelse til donationen fra Varelotteriet. Det tror jeg ikke er noget problem. Vi har en ansøgning liggende ved A.P Møller og Hustru Chastines Mc’Kinniey Møllers fond.

Nå tilbage til dagligdagen og lidt politik samt relationen til de kunder vi lever af.

Det er trepartsforhandlinger i gang. De forhandlinger understreger, at det vi kalder den danske model stadig har en rolle at spille. I det hele taget tror vi stadig på, at danske virksomheder er bedst tjent med at fortsætte ad den vej.

For den danske model indebærer overenskomster, der omfatter næsten alle, og så har vi væsentlig mindre lovgivning, end man har i andre lande. Det giver bedre fleksibilitet og gennemskuelighed. Det stiller imidlertid krav om, at arbejdsmarkedets parter sikrer, at overenskomsterne skal følge med tiden.

Som brancher er vi dybt afhængige af, at vores kunder har tillid til, at vi udfører arbejdet ordentligt og til den rigtige pris. Heldigvis nyder vi faktisk stor tillid hos vores kunder.

Tilliden er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af, at vi i brancherne satser på uddannelse, kvalitetssikring og følger udviklingen i ny teknik og nye materialer.

Det skal vi blive ved med, for tilliden er grundlaget for, at vi får nye og flere opgaver i fremtiden. Mulighederne er til stede. Der bliver mere fokus på energi, på komfort i boliger og institutioner, på indeklima, blot for at nævne nogle af de forhold, der kan skabe værditilvækst.

Det er også klart, at vi ikke får noget forærende. Markedet er præget af konkurrence. Og ikke blot i branchen, men også fra andre brancher/udenlandske virksomheder.

Lige lidt sjovt. I efteråret 1924 var der drama i Varde. Håndværkerforeningen fik nys om at Byrådet havde tildelt virksomheder der ikke var bosat i Varde, arbejde. Der blev protestmøder og annoncer i dagspressen. Fælles møder med de faglige organisationer. Arbejdet skulle bevares i byen og for byens håndværkere :0)

Vi skal hele tiden huske, at virksomhederne ikke er dygtigere end de medarbejdere, vi ansætter. Så fagene stiller krav til stadig udvikling og efteruddannelse, så vi adskiller os synligt fra andre, der forsøger at arbejde på vores nøgleområder

Vi er på vej mod nye tider med stadig hårdere konkurrence, stigende kundekrav og mere komplekse løsninger. Men vi er parate og forberedt på de nye tider. Og vi ved, hvor vi skal hen.

Viden, kompetence, tillid og strategi er nogle af de kerneområder, som de fleste virksomheder allerede udvikler. Det er med til at sikre, at vi som brancher er godt klædt på til at møde fremtidens udfordringer.

Jeg vil nu slutte min beretning med at sige tak til bestyrelsen for det store stykke arbejde der bliver ydet i dagligdage både i foreningen, men ikke mindst driften af den dejlige stiftelse Junie Augste Hansen, hvor vi i aften er tilstede. Det kræver en stor indsats at bevare disse flotte bygninger.

Valg: Ingen ændringer af bestyrelsen

Gustav Petersen, Flemming Schantz, Jan Lundkvist ,Claus Jørgensen, Poul Ries, Palle Kuntz

Minibyen 50 År-20. August 2016

I dejligt sommervejr med både byger og solskin markeredes dagen med et rigtigt flot og velbesøgt arrangement. Kl. 12.30 marcherede varde Garden gennem byen og sluttede kl. 13.00 ved Minibyen hvor festlighederne begyndte. Der var taler af Varde Kommunes borgmester Erik Buhl samt Formanden for Varde Håndværker & Industriforening Gustav Petersen. 7 kanten optrådte, vores lokale lirekassemand ”Chris the Barber” frisørmester Chris Graversen optrådte med festlige melodier og det var i det hele taget en rigtig dejlig dag.

150 års Jubilæet 5.November 2016

Invitationer udsendt

Formændene gennem 150 år:

Redaktør R. Helms                                                1866-76.

Smedem. C. C. Hansen                                        1876-80, 87-94.

Farver H. Kastoft                                                  1880-81.

Farver C. E. Christensen                                      1881-85.

Redaktør Bølling                                                   1885-87.

Kunstdrejer D. Madsen                                       1894-99.

Snedker Th. Jørgensen                                         1899-1901.

Buntmager A. S. Nissen                                       1901-14, 23- 26.

Smed J.S. Th. Christensen                                   1914-17.

Malermester C. Mecklenborg                            1917-23.

Bogtrykker Henrik Nordhjem                             1926-49.

Stenhugger M. Christiansen                               1949-52.

Smed A. Sørensen                                                1952-54.

El Installatør C. B. Lundkvist                                1954-65.

Skorstensfejer Lønborg                                         1965-1967

Driftsbestyrer Gunner E .Hansen                      1967-1977

Murermester Verner Sørensen                         1977 -1983

El Installatør Leif Strandvig                                  1983-1989

El Installatør Jan Lundkvist                               1989-2004

El Installatør Jens Chr. Holm                             2004-2012

El Installatør Carsten Christensen                    2012-2013

Kundechef-VVS Installatør Gustav Petersen  2013-

LEDELSEN GENNEM 150 År-                                                                                      (grundet manglende protokol kan der være beklagelige mangler)

Redaktør R. Helms                                                  1866-76.

Guldsmed N. Dam                                                   1866-70.

Farver H. Kastoft                                                      1866-69.

Garver Godtfredsen                                             1866-69, 73-75.

Skomager J. M. J. Brender                                  1866-71,72-76.

Urmager C. Blinkenberg                                      1869-71.

Skomager J. Seested                                             1869-71.

Drejer C. Kock                                                           1870--71, 75- 76.

Smed Carl Hansen                                                 1871-76.

Maler H. Holdt                                                          1871-73.

Sadelmager J. Tarp                                                 1871-76.

Klodsmager B. Møller                                           1872-74.

Skrædder L. Alber                                                   1874-76.

Urmager Conrad Jensen                                       1876-76.

Smed C. C. Hansen                                                  1876-80, 8 3- 94.

Rebslager H. Hansen                                              1876-79.

Farver H. Kastoft                                                      1876-81.

Kunstdrejer D. Madsen                                         1876-80, 89- 99.

Sadelmager J. Tarp                                                 1876-84.

Farver C. E. Christensen                                        18 79-8 5.

Bager F. P. Feddersen                                           1880-88.

Smed S. Blinkenberg                                              1880-83.

Maler J. Pedersen                                                   1881-84.

Snedker Severinsen                                               1884-96.

Rebslager P. Th. Bruun                                          1884-89.

Redaktør Bølling                                                      1885-87.

Farver Rud. Hansen                                                1887- 88.

Snedker J. C. Jensen                                               1888-93.

Blikkenslager J. Z. Thomsen                                1889-93.

Snedker Th. Jørgensen                                          1893-1901.

Sadelmager J. Falk                                                  1893-1902.

Guldsmed J. F. Rathje                                            1894-1903.

Urmager F. Hansen                                                 1896-99.

Buntmager A. S. Nissen                                         1899-1914, 1917- 26.

Smed J. S. Th. Christensen                                   1899-1917.

Bødker C. Lund                                                         1901-08.

Maler C. Mecklenborg                                          1902-23.

Guldsmed V. Billing                                                1903-07.

Møllebygger P. K. N. Korsholm                           1907-16.

Bager Sv. Sørensen                                                 1908-16.

Guldsmed Axel Kjelst                                             1914-16.

Tømrer J. Thomsen                                                 1916-42.

Skræder A. S. Schmidt                                           1916-25.

Bogtrykker H. Nordhjem                                      1916-49.

Skomager I. B. Christensen                                  1923- 26.

Tømrer H. Chr. Hauberg fra                                 1925-40.

Murer Kr. Pedersen                                               1926-32.

Snedker S. Simonsen                                             1926-29.

Bødker J. Larsen                                                       1929-38.

Bager A. Hansen                                                      1932-42.

Bogbinder L. Lauridsen                                         1938-47.

Tømrer S. Sørensen                                                1940-46.

Stenhugger M. Christiansen                               1949-52.

Karetmager Sanggaard                                          1949-53.

Smed A. Sørensen                                                   1946-49, 50-54.

Bogbinder Helge Lauridsen                                 1947-53.

Maler C. Winkler                                                     1949-49.

Installatør C. B. Lundkvist                                     1950-65.

Gas og vandmester J. Kaster                               1952-55.

Glarmester Burchardt                                            1953-56.

Blikkenslager R. Iversen                                        1953-62.

Murer Hans Pedersen                                           1954-63.

Bogtrykker Normann Thomsen                         1955-61, 1965-

Mekaniker J. Sørensen                                          1956-62.

Maler S. Rich Christensen                                    1961-

Blikkenslager Dyeremose                                    1962-

Skorstensfejer Lønborg                                         1962-

Driftsleder G. Hansen                                            1963-1973

Malermester Henrik Ejlerskov                           1965-1997

Murermester Verner Sørensen                         1977-1983

VVS Installatør Erik Nielsen                                 1982-2002

El Installatør Jan Lundkvist                                  1983-

VVS Installatør Jørgen Hansen                           1981-1997

Murermester Niels J.H.Andersen                              -2005

Murermester Poul Ries                                         2006-

Kundechef-VVS Installatør Gustav Petersen 2003-

Entreprenør Flemming Schantz                         1998-2006 -2012-

VVS Installatør John Nielsen                               1995-2010

Fabrikant/direktør Palle Kuntz                           2008-

Autoforhandler Kurt Tange                                 2002-2010

Tømrermester Niels Lund                                    1998-2003

VVS Installatør John Nielsen                               1985-

Malermester Claus Jørgensen                           2005-

El Installatør Jens Chr. Holm                                1998-2012

Tømrermester Anders Linde                              2013-

REPRÆSENTANTSKABET:

Murer H. J. Christensen                                        1894-1908.

Redaktør H. P. Hansen                                          1894-1901.

Skomager E. Hovedskou                                       1894-1918.

Bødker Chr. Lund                                                    1894-1901.

Skræder N. Nielsen                                                 1894-1908.

Blikkenslager J. Z. Thomsen                                1894-1927.

Buntmager Nissen                          1894-99, 1916-17, 1926-30.

Maler S. Thomsen                                                   1894-98.

Tømrer J. C. Thorbøll                                              1894-98.

Farver C. E. Christensen                                        1898-1910.

Bager E. Nielsen                                                       1898-1911.

Kunstdrejer D. Madsen                                         1899-1922.

Bogtrykker V. Brendstrup                                    1901-08.

Snedker Th. Jørgensen                                          1901-10.

Sadelmager Chr. Falk                                             1908-11.

Maler H. Holdt                                                          1908-16.

Farver Th. Hansen                                                   1908-33.

Guldsmed Axel Kjelst                                             1910-14.

Bogbinder N. F. Kastoft                                         1910-19.

Guldsmed V. Billing                                                 1911-23.

Skomager J. B. Christensen                                 1911-23.

Guldsmed P. J. Hansen                                          1914-31.

Møllebygger Korsholm                                          1916-20.

Vognfabr. J. Th. Christensen                               1918-24.

Snedker S. Simonsen                                             1919-26.

Tømrer H. C. Hauberg                                            1920-25.

Skomager A. Svendsen                                         1922-40.

Maler C. Mecklenborg                                          1923-23.

Murer J. C. Christensen                                        1923-29.

Tømrer S. Sørensen                        1923-29, 1938-40, 1946-58.

Murer Kr. Pedersen                                               1924-26.

Gartner H. V. A. Larsen                                          1925-53.

Bager Antonius Hansen                                        1926-32.

Bødker J. Larsen                                                       1927-29.

Blikkenslager E. Christiansen                              1929-32.

Bogbinder L. Lauridsen                                         1929- 38.

Vognfabr. H. Th. Christensen                             1929-42.

Maler Vittarup                                                         1930-40.

Direktør Thorup                                                       1931-42.

Karetmager Sanggaard                                          1932-43, 1956-59.

Vaskeriejer Knudsen                                              1932-43.

Sadelmager Frits Pedersen                                 1933-

Smed S. A. Sørensen                      1940- 46, 1949- 50,1954-56.

Stenhugger M. Christiansen                                1940-43, 1952-66.

Murer Nisbeth                                                          1940- 54.

Installatør C. B. Lundkvist                                     1943- 50.

Slagter H. Paulsen                                                   1943-56.

Gas- og vandmester J. Kaster                             1950- 52, 1955- 61.

Bager Jens P. Hansen                                             1950-53.

Bogbinder Helge Lauridsen                                 1953-58.

Slagter Caspersen                                                   1954-60.

Maler S. Rich Christensen                                    1956-61.

Skorstensfejer Lønborg                                         1956-62.

Tømrer Erik Larsen                                                 1958-65.

Arkitekt Riis Olsen                                                   1942-54.

Maler C. Winkler                                                     1943-49.

Bager S. Sørensen                                                   1943-56.

Glarmester A. Burchardt                                      1958-

Murer Jes Christensen                                          1959-

Installatør E. Jensen                                               1960-

Glarmester H. C. Nielsen                                      1961-

Bogtrykker Normann Thomsen                         1961- 65.

Bogtrykker Rechter                                                1962-

Blikkenslager Børge Nielsen                                1965.

Maler Ejlerskov                                                        1965-1997

Installatør Puggaard                                               1966-

Rpræsentantskabs Formændene:

Blikkenslager J. Z. Thomsen                                1894-1920.

Guldsmed Billing                                                     1920-23.

Tømrer H. C. Hauberg                                            1923-25.

Buntmager A. S. Nissen                                         1925-30.

Skomager A. Svendsen                                         1930-35.

Bogbinder L. Lauridsen                                         1935-38.

Vaskeriejer Knudsen                                              1938-43.

Gartner H. V. A. Larsen                                          1943-53.

Sadelmager Frits Pedersen         1                      1953-

Medlemsvirksomhederne i 2016

Alslev VVS og Blik

Aut. VVS installatør Kurt Hansen

Andersen & Andreasen Aps

Alex Thomsen

Bent Pedersen A/S

Bent Pedersen

BJ Autolakering aps

Bjarne Jørgensen

Blue-Tech A/S

Carsten Christensen

Blue-Tech A/S

Allan Krogh

Brdr. Duus

Jørn Duus

Brix & Langgaard Byg APS

Søren Brix

Brix & Langgaard Byg APS

Bjarne Langgaard

C.V.H. Gulve APS

Claus Vogt Hansen

cvh gulve og tømrer

jesper madsen

Dan-el A/S Varde

Carsten Bech Jørgensen

Danish Fibres A/S

Palle Kuntz

Den Lille Tømrer

Thorbjørn Lauridsen

Deres Maler Varde APS

Claus Jørgensen

DNA Arkitekter

Kim F. Svendsen

Erik Friis

Erik Friis

Finn Inn Trailer og Stilladsudlejning

Finn Nielsen

Helsinghoff Reklame

Steen Henrik Helsinghoff

Hotel Arnbjerg

John Novak

Jensen Byg

Jørgen Jensen

Jensens Blik & VVS.dk

Jimmi Jensen

Kaster og Jessen VVS & Blik

Henrik Jessen

Kemp & Lauritzen A/S

Gustav Petersen

LokalBogen

Finn Henneberg Christensen

Lundkvist A/S

Torè Lundkvist

Mad Mere Mere Varde APS

Lene Haahr

Malermester Carsten Pagaard

Carsten Paagaard

Malermester Jan Christensen

Jan Christensen

Martin billeschou aps. STENHUGGERI

Troels Billeschou

Maskinsnedkeriet Phønix ApS

Knud Erik Iversen

Max Mathiesen & Søn A/S

Michael Mathiesen

Mikkel Adolf

Mikkel Adolf

Murerfirmaet Ries & Pedersen Aps

Vicktor Pedersen

Murermester Finn Jensen

Finn Jensen

Murermester Niels Jørgen H. Andersen


Murermester Poul Ries

Poul Ries

Næsbjerg Entreprenørforretning ApS

Frank Simonsen

Pangea Rocks ApS

Jan Møller

PE-offset & Reklame A/S


René Bjerg

Rene' Bjerg

Rotor Staldventilation A/S

Sigfred Nielsen

Schantz Byg A/S

Flemming Schantz

Skilte & Reklameværkstedet

Jan Rasmussen

Svend B. Thomsen A/S


TeknikGruppen

Direktør Karsten Friis Nielsen

Tinghøj Smede-& Maskinforretning

Sv. Å. Jacobsen

Tømrer- & Snedkerfirma Søren Sørensen

Søren Sørensen

Tømrermester Anders Linde

Anders Linde

ULV Byg & Montage ApS

Søren Ulv Thomsen

V-J Huse

Viggo Jørgensen

Vagn Nielsen Stenhuggeri

Bent Næslev

Varde Køleservice ApS

Søren Leth

Varde Låseservice

Vagn Kampmann

Efterlønnere & Pensionister

Alice Larsen

Allis Termansen

Anne Larsen

Anne Svendsen

Bjarne Simonsen

Carl G. Ovesen

Egon Kaster

Egon Schultz

Ejvind Kristensen

Erik Steen Kristensen

Gerda Sørensen

Grete Eriksen

Hilda Levring

Jens Chr. Holm

Ina kristensen

Inge Have Jørgensen

Ingeniør Svend Sørensen

Ingerlise W. Jensen

Jan Lundkvist

Jens Chr. Nielsen

Jens Tange

John Nielsen

Karen Mortensen

Karin Christiansen

Kirsten Hansen

Knud Erik Jørgensen

Kurt Andresen

Lis Nielsen

Niels Bloch Nielsen

Niels Lund

Ole Svendlund

Orla K. Pedersen

Ove knudsen

Poul Momme

Preben Andersen

Selma Christensen

Sigrid Nielsen

Sonja Strandvig

Stephania Iversen

Svend Børge Thomsen

Svend Sundbæk IT

Svend Å. Tonnesen

Verner Sørensen

Villy Søgård

Vivi Duus

Så tilbage til historien

Håndværket har rod i de ældste tider. Dets vej går over flinten, bronzen og jernet.

Købstaden blev centrum for handelen og trak håndværket til

sig, da der havde udviklet sig et bysamfund.

Håndværkets udvikling gennem tiderne er ofte og udførligt

omtalt. Håndværkeren satte en ære i at udføre godt arbejde. ,,Ustraffeligt arbejde" blev målet for hans stræben. Det var også forudsætningen for at blive medlem af lavet.

Grundloven 1849, som fastslog næringsfrihedens princip,

og næringsloven 1857 førte til ophævelse af lavene.

En ny tid i håndværkets udvikling var inde.

1864 blev på mange måder et skift i udviklingen i vort land. Neder­lagets år blev indgang til vækst og fremdrift på mange områder. Også i den gamle købstad åndede man lettet op, da besættelses­tidens onde periode var forbi. Som det hed i byens avis: Ovenpå den i fjor tilbagelagte trængselstid er troen på fremtiden vendt tilbage.

Det havde været en trang tid præget af indkvartering og fjenders

rekvisitioner, for hvilke i første omgang kommunerne måtte betale.

I mange tilfælde skete leverancerne gennem byens købmænd, der havde en betydelig fortjeneste derpå. I den lille bog, som Ludvig

Murtfeldt skrev i anledning af Varde Handelstandsforenings 50 års

jubilæum, fortæller han, at købmændene A. K. Bastrup, J. W. Pal­ludan, Beck Thomsen, Søren Thomsen og Edvard Niedhardt havde leverancen til tropperne, der lå i Varde og omegn i seks uger under våbenstilstanden og købte deres kost, og fortjente på den forretning 2500 Rigsdaler eller 500 Rigsdaler hver, som gik af fjendens lommer.

Der var også andre, der havde klaret sig under besættelsen. Således

fortælles om konditor Hans Kaas i Vestergade, at han i god tid havde sikret sig store forsyninger af øl, og at det trods besættelsen lyk­ked­es ham at få forsyninger frem, så han kunne give en håndsræk­ning både til Ribe og Ringkøbing. Der var gang i forretningen, og Kaas måtte slide i det både tidligt og silde.

Det var en dag, at kammerherren fra Nørholm, der også havde ind-      

kvartering, kørte op foran forretningen i Vestergade for at få en for­syning øl. Kusken havde en stor kasse med tomme flasker med i vognen.

Men Kaas havde ikke tid til at tappe. Ølfadene var i gården, og

ville kammerherren ha' det, måtte han selv ta' det. Og så satte ejeren af Nørholm sig til at tappe, mens kusken proppede! Således             

fortaltes historien. Det var ikke alene den lille mand, der led under besættelsens tryk.

Efter krigens afslutning kom krigsskadeerstatningen, som for Varde bys vedkommende androg ca. 22,000 Rigsdaler

Købstaden havde på dette tidspunkt godt et par tusinde indbyggere,

blandt hvilke købmænd og embedsmænd var de toneangivende, som man siger.

Et par tal kan fortælle lidt om forholdene i bysamfundet.

Sparekassen for Varde by og omegn, som var stiftet 1850, viste i sit

regnskab for 1864 indskud på 136,483 Rigsdaler I sparekassen var 1134

konti, 486 tjenestetyende, 284 børn, 83 gårdmænd, 52 håndværk-                     ere , 36 søfarende, 28 husmænd eller indsiddere, 15 arbejdsfolk eller daglejere. Resten var forskellige såsom brandfor­sikringsforeninger, legater, aftægtsmænd, enker og andre.

Af skatteligningen for 1865 fremgår, at af 30 skatteydere med 400

Rigsdalers indtægt var 18 håndværkere, af 10 med 800 Rigsdalers indtægt

3, af 8 med 1000 Rigsdaler var 1 og derover kun 2 håndværkere. Den højest ansatte indtægt var 6200 Rigsdaler Det var en købmand. Ifølge

"Danske Atlas", som udkom 1768, var der da i Varde godt 70, der             

ernærede sig som håndværkere, nemlig:

1 bager, 1 barber, 1 bogbinder, 2 bødkere, 1 drejlsvæver, 4 farvere,

4 felberedere, 2 gørtlere, 3 glarmestre, 3 grovsmede, 1 guldsmed,

1 handskemager, 2 hattemagere, l karetmager og hjulmand, 2 klein-

smede, 1 kobbersmed, 1 maler, 1 møller, 1 parykmager, 2 rebslag-

ere, 1 sadelmager, 8 skomagere, 1O skrædere, 3 slagtere, 2 snedker,

3 tømmermænd og 10 ulden- og linnedvævere.

Hvordan de har kunnet klare sig i en by på knap 800 indbyggere,

Hvor­af 550 var over 12 år og repræsenterede ca. 150 familier, er

næsten ikke til at forstå. Men levefoden var lav.

Vi rykker hundred år frem i tiden. Der blev taget fat på mange

måder. 1865 begyndte man tilplantningen af Varde Sdr. plantage.

Man begyndte brolægningen af byens gader. Det blev i første om-   gang Hospitalsgade og Vestergade.

Brolægningen af byens gader medførte øget renholdelse af disse.

I april 1866 udstedte byfogden på kommunalbestyrelsens vegne bekendtgørelse om, at når der om sommeren foruden den sæd­vanlige færdsel trækkes fire gange daglig ca. 600 kvæghøveder gennem byen, så var det vedtaget, at gadefejningen fra 15. maj til 15. oktober af grundejerne skulle foretages daglig inden kl. 9 formiddag.

Der blev bygget adskilligt, voldene forsvandt. Håndværkerne, der

havde været værkstedsarbejdende blev efterhånden også butiks­handlende, ikke blot med deres egne fremstillede, men også senere med fabriksvarer. Ellers måtte man i almindelighed opsøge hånd­værkeren på værkstedet, når man ville gøre en bestilling. Som hos snedkeren i Brogade, der lavede ligkister og altid havde een færdig på værkstedet. Og den benyttede han til sin middagssøvn, fortælles det.

Med hensyn til reklame måtte man også tage de forhåndenværende

midler i brug. I en dødsannonce, som en håndværker, navnet skal

ikke gengives, i august 1863 lod indrykke, hedder det: ,,Igår be­hag­edet det skæbnen ved en slimfeber at bortkalde min tro hen­givne kone og ømme moder til fire børn. Da jeg fortsætter min forretning med snoreliv uden sømning, beder jeg alle venner, som dette uerstattelige tab går nær til hjerte, fremdeles at beære mig med deres tillid, thi der gives et gjensyn . . . "

Socialt set var håndværkerne dårligt placeret, selv om det ikke var

som et par århundrede tilbage, at en håndværker ikke kunne være

medlem af bystyret, som bestod af borgmester og rådmænd. Først

1619 blev det tilladt at optage håndværkere. Men det fik ingen

prak­tisk betydning, da rådmændene supplerede sig selv og ved af­gang valgte de tilbageværende altid en af byens rigeste købmænd,

helst indenfor familiens kreds.

I 1857 havde købmændene i Varde dannet deres forening til vare­tagelse af handelstandens interesser. Men ellers var foreningslivet indskrænket til Borgerforeningen, stiftet 1846. Her mødtes borger­ne til drøftelse af mange problemer til gavn for byen. Herfra startedes bl.a. skytteforeningen, sangforeningen, planen om en fribolig osv.

I 1853 stiftedes klubben "Enigheden", og også her ser man en social      

skillelinje. Klubben startede det nævnte år med 37 medlem­mer. Først 1856 træffer vi de første håndværkere i denne forenings med­lemsliste, nemlig kobbersmed Gotfredsen, redaktør og bog­trykker Helms og farver Nicolajsen, 1857 bagermester Feddersen, 1860 guldsmed Lundt, 1869 sadelmager P. Tarp, 1874 garver Andersen, 1876 jernstøber Birch og hjulmager Olsen. 20 år senere er det også kun to håndværkere, som optages.

Der kan næppe være tvivl om, at dannelsen af Varde Handelstands­forening (nu Varde Handel) har været inspirerende for tanken om, at håndværkerne dannede en sammenslutning.

I januar 1862 udsendte indenrigsministeriet et cirkulære til amt­mændene om at tilskynde håndværkerne til at tilpasse sig efter de nye forhold ved at danne foreninger, i hvilke alle håndværkere i en by kunne stå sammen, og gennem hvilke de ved forenede kræfter kunne virke for håndværkernes dygtiggørelse og opkomst. At man allerede i 1861 havde dannet en håndværkerforening i Ringkøbing,

har utvivlsomt også virket ansporende. Og man har formentlig gentagende drøftet problemet, når man har været samlet ved Borgerforeningens klubaftener.

Men der skulle en enkelt mand til at være igangsætteren for at få den så ofte drøftede tanke realiseret. Det var redaktør Rudolf

Helms, der i 1854 havde begyndt trykkeri og udgivelse af byens første avis.

Han og nogle andre håndværkere indkaldte til et møde hos

restau­ratur Stuhlmann i Arnbjergstræde den 24. november 1866. Det var en lørdag aften ved 6-tiden, at et stort tal af byens håndværkere stævnede mod Stuhlmanns restauration. Der kom så mange, at der utvivlsomt har været trængsel i de små lokaler. Vardekardusens røg har nok hængt i luften og små sorte med otte graders brændevin været på bordene.

Det var guldsmed Dam, der åbnede mødet, og redaktør Helms, der redegjorde for betydningen af at danne en håndværkerforening.

Der var enstemmig tilslutning hertil. Og der blev valgt et udvalg til at indkalde til en stiftende generalforsamling og her fremlægge udkast til vedtægter. Udvalget blev redaktør Helms, guldsmed Dam, farver

Kastoft, skomager J. M. Jensen Brender og garver Godtfred­sen.

Allerede den følgende lørdag, den 1. december, kunne man holde

stiftende generalforsamling. Her vedtoges det fremlagte udkast til

vedtægter, der indmeldte sig 83 medlemmer, og der valgtes be­styrelse. Det blev den på den sidst forløbne lørdag valgte udvalg.

Og så begyndte Varde Håndværkerforening den tilværelse, som nu

runder de hundred år.

FORENINGENS FØRSTE BESTYRELSE

Det er ikke hensigten gennem en skildring af Varde Håndværkerforenings tilværelse gennem de forløbne hundred år at forfalde til

persondyrkelse, men det vil være forkert ikke at give den mand, der

samlede håndværkerne, gjorde dem bevidste som stand, arbejdede

for at placere dem som de nyttige borgere og medhjælpere i dettes

demokratiske udvikling, en nærmere omtale.

Redaktør og bogtrykker Rudolf Helms var født i Assens 1820. Hans far var auditør, by- og herredskriver. Rudolf Helms blev exam. jur., fuldmægtig i Kerteminde og oprettede et juridisk kontor i Horsens. Her udgav han fra nytår 185 3 et tidsskrift "Nørrejydsk Tidende". Det gik ikke. Han måtte opgive det, søgte og fik så kgl. bevilling til at drive et trykkeri i Varde, hvor han den 7. juli 1854 udsendte det første nummer af "Vesterjydsk Avis". At han besluttede sig for at tage til den vestjydske købstad skyldtes, at her var medlemmer af den Helms'ske familie, der havde lovet at støtte det nye foretag­ende.

Skønt opvokset i et Højre-hjem var Helms i sin indstilling i nøje

kontakt med den demokratiske opfattelse, som var på vej, og den

sociale forståelse, som var tiltrængt.

Det varede ikke længe, inden Rudolf Helms kom i konflikt med em-

­bedsmændene ikke mindst den daværende byfoged Bagger. Helms

var borgernes talsmand overfor overgreb, urimeligheder og bureau-

krati. Utallige er de historier, som kan fortælles om byfogdens ind-

stil­ling overfor befolkningen.

Helms følte sig som håndværker, bogtrykker, og det var også på

den baggrund, at han gik i spidsen i arbejdet med at samle hånd­værkerne.

De opgaver, han pegede på for den nystiftede forening, viser ham

som fremskridtets mand. Sygekasse, uddannelse, sparekasse osv, alt sammen det, som kunne styrke håndværkeren i hans daglige tilværelse og i samfundet.

Helms var en flittig mand, måske mere kampens end forhandlingens

mand. Men han sparede ikke sig selv. For ham var stiftelsen af

Varde Håndværkerforening ikke et problem, som var løst ved, at foreningen kom til verden. Han ledede den gennem de første van­skelige år, hvor forståelse skulle skabes, mange spørgsmål skulle klares og andre løses. Men Helms' dygtighed og indsigt klarede, hvad der kom frem.

Ikke mindst i den sidste halvdel af hans "regeringstid" var der van­ske­ligheder og kravet til sammenhold stærkt belastet, det kan vi

læse om senere, og det medførte, at han trak sig tilbage fra ledelsen

af Varde Håndværkerforening.

Da Rudolf Helms trak sig tilbage som formand og afleverede for­hand­lingsprotokollen, som af ham var forbilledlig ført gennem de

ti år og for dette afsnit er et udmærket kildemateriale til forening­ens historie, skrev han i forhandlingsprotokollen:

"Når jeg nu afslutter den af mig fra foreningens begyndelse førte

forhandlingsprotokol og afleverer den til den nye formand, kan jeg

ikke undlade at bevidne alle dem, jeg har haft med at gøre i foreningens anliggender i det lange tidsrum siden 1. december 1866, og hvis velvillige samarbejde har lettet mig arbejdet som formand ikke lidt, min bedste tak og påskønnelse.

Gid foreningen, efter at sammenslutningen af byens håndværkere

har fundet sted, må florere og trives ligeså godt, som jeg som den

gamle formand ønsker det.

Varde, den 6. maj 1876. R. Helms."

Rudolf Helms ønsker for den forening, han var medstifter af, gik i opfyldelse.

VARDE HÅNDVÆRKERFORENINGS FØRSTE LOVE

§ 1. Håndværkerforeningens væsentligste Øjemed skal være at give den talrige Klasse af Haandværkere Lejlighed til at samles og udveksle Meninger og Ideer, fatte Beslutninger, sigtende til at fremme Standens Vel samt fremme Enighed indbyrdes.

§ 2. I Foreningen kan kun optages berettigede og virkelig nærings­drivende Haandværksmestre, for saa vidt de ikke ved Dom ere fundne skyldige i en i den offentlige Mening vanærende Handling. Skulde der nogen Sinde blive Spørgsmaal om Forstaaelsen af, hvem der er "berettiget og næringsdrivende Haandværksmester", afgør en Generalforsamling Spørgsmaalet. Optagelsen sker i et Direktions­møde efter i Forvejen at være anmeldt hos Formanden, og finder Direktionen, at den har Tvivl om Optagelsen, kan den henstille Sagens Afgørelse til en General­forsamling. Naar et Medlem udtræd­er af Foreningen, taber han straks sin Ret til Andel i Foreningens Ejendele.

§ 3. Foreningen afholder ordinære Møder (Generalforsamlinger)

hveranden Maaned, den første Mandag i Maaneden, for saa vidt

det ikke er en Helligdag, ellers den paafølgende Mandag. Det første

ordinære Møde afholdes den første Mandag i Januar 1867. Ved

de første ordinære Møder i Januar, April, Juli og October Fjerdingaar

erlægges Fjerdingaarskontingentet, der bestemmes til 24 Sk. for hvert Fjerdingaar, stedse forud for et Fjerdingaar. Ethvert Medlem,

som optages ved Foreningens Stiftelse, svarer i Indskud 1 Rigsdaler,

som erlægges efter Opkrav straks til Foreningens Kasserer, med

mindre Nogen skulde ønske at faa Udsættelse med Indskuddet, da

kan dette betales med en Sjettedel i hvert af de første 6 ordinære

Møder, naar man derom henvender sig til Bestyrelsen. Af disse Indtægter afholdes alle Foreningens Udgifter, saa vel som Syge­bidragene.

Skulde Foreningens Midler ved mulig indtrædende stor Sygdom

blandt Medlemmerne gaa ned til saa lav en Sum, at Direktionen

skønner et Ekstrabidrag nødvendigt, sammenkalder denne en Generalforsamling, som derpaa bestemmer Bidragets Størrelse.

Ny indtrædende Medlemmer have ved deres Optagelse at erlægge

et Indskud af 1 Rigsdaler 48 Sk. foruden det ordinære fjerdingaarlige

Kontingent, for saa vidt de ere 50 Aar eller derunder; ere de over

50 Aar, forhøjes Indskuddet til 2 Rigsdaler

Ekstraordinære Møder har Bestyrelsen Ret til at sammenkalde, lige­som det ogsaa er Bestyrelsens Pligt at foranstalte Ekstramøder, naar mindst 18 Medlemmer af Foreningen skriftlig maatte opfordre der­til. Saavel til disse som til de ordinære Møder, hvortil ethvert Med­lem saavidt muligt bør give Møde, indvarsles 4 Dage forud gennem Varde Avis.

Ved Møderne kan Ingen udøve Stemmeret uden ved personligt

Møde, og de Udeblivende ere pligtige til at underkaste sig, hvad

de Mødende bestemme.

§ 4. Bestyrelsen skal bestaa af 5 Medlemmer, af hvilke det første

Aar afgaar to efter Lodtrækning, det næste de tre. Hvert andet Aar

afgaar fremdeles de to ældste og hvertandet de tre. - Disse Valg

foregaa stedse i Januar-Mødet og de Fratrædende kunne vælges

paany, hvis de ere villige til at modtage Genvalg. Første Valg kan

ingen undslaa sig for. Bestyrelsen vælger af sin Midte selv sin For­mand, Kasserer og Regnskabsfører, hvilken sidste altid aflægger

sit Regnskab for det forløbne Aar i hvert Aars Januar-Møde. -

Kassereren fører en Kassebog, som til enhver Tid skal være til­gængelig for Bestyrelsens Medlemmer, der til ubestemte Tider skulle efterse denne og derom give Kassebogen Paategning. Naar Kassebeholdningen overstiger 50 Rigsdaler, skal den af gives til Forrent­ning i Varde Sparekasse.

§ 5. For at Bestyrelsen maa bruge Foreningens Navn til Ansøgninger

eller Klager eller deslige, maa de tre Fjerdedele af de paa en i den

Anledning sammenkaldt Generalforsamling Mødte have stemt for

Sagen.

§ 6. Formanden tilsiger til Møderne, leder Forhandlingerne ved

samme og drager Omsorg for, at Forhandlingsprotokollen bliver

ført nøjagtig. Kassereren modtager Kontingenterne og Alt, hvad

der ellers maatte tilflyde Foreningens Kasse, udbetaler Foreningens

Udgifter, naar de ere anviste af Formanden, samt aflægger Regn­skabet, hvilket sidste bliver at revidere af dertil valgte Revisorer af

Foreningens Medlemmer.

§ 7. Naar et Medlem af Foreningen enten selv eller gennem et andet

Medlem til Formanden afleverer Lægeattest om at have været syg i

tre Uger, da beordrer denne Kassereren til at udbetale den Syge 4

Rigsdaler 48 Sk., og såfremt Sygdommen vedvarer, da fremdeles 1 Rigsdaler

48 Sk. i hver af de følgende tre Uger, efter hvilken Tid Understøttel-

sen aldeles ophører, og kan ingen i et Aar fra den sidste Gang, han

har faaet Sygehjælp, yderligere erholde saadan. For­eningen lønner en Læge, hos hvem Medlemmerne paa Forlangende kan erholde gratis Lægehjælp.

Denne Paragraf træder først i Kraft d. 1. Januar 1868, dog således,

at såfremt Bestyrelsen finder, at et Medlem i Tiden indtil den

nævnte Dato maatte blive særdeles trængende til Sygehjælp, skal

en Generalforsamling sammenkaldes, og denne afgør da, hvorledes

et saadant Medlem skal hjælpes.

§ 8. Skulde der nogensinde i Foreningens Møder ske Brud paa Orden og Rolighed, eller saadanne Handlinger foretages, der kunne

anses for upassende eller stridende mod Foreningens Formaal, og

paagældende ikke efter Opfordring af Bestyrelsen træder tilbage in-

den Sømmelighedens Grænser, da skal ved samme Møde stemmes

om, hvorvidt en saadan kan vedblive at være Medlem, eller han skal

ekskluderes. I sidste Tilfælde taber han tillige sin Ret til Foreningens

Ejendele.

§ 9. Udebliver et Medlem med Kontingent til Forfaldstiden, og han

ikke i det næste ordinære Møde betaler det Resterende, da afgør Forsamlingen i Mødet, hvorledes der skal forholdes med Restanten.

§ 10. Forandringer i disse Love kan kun foretages i Januar-Møderne,

og kun naar de to Trediedele af de Mødende stemme for sam­me. Til at tage gyldig Beslutning maa stedse mindst 25 af Medlemmerne være tilstede og afgive Stemme. Er dette Medlemstal ikke tilstede ved en Generalforsamling, da indvarsles paa sædvanlig Maade til en ny Generalforsamling næste Mandag, og simpel Stemmeflerhed af de mødende afgør da Sagen.

§ 11. Bestyrelsen har at opslaa i Forsamlingsværelset for hvert Mødes Begyndelse, hvilke Sager der ere til Forhandling. Naar et af

Foreningens Medlemmer ønsker en Sag forhandlet i et Møde, har

han senest Dagen før at anmelde det for Formanden.

§ 12. Skulde Foreningen nogensinde af hvilkensomhelst Aarsag

blive opløst, da arver Friboligen for værdige, trængende Borgere

og deres Enker Foreningens Ejendele.

I den ovenfor gengivne form blev den nystiftede forenings love ved-

taget efter forelæggelsen fra det nedsatte udvalgs side. Lovene har naturligvis måttet ændres adskillige gange i de forløbne hundred år under hensyn til udviklingen, opgaver, som blev taget op, praktiske

forhold. Senest er de ændret på generalforsamlingen i jubilæums- året.

HANDVÆRKETS UDØVERE OG FORENINGENS STIFTERE

Som nævnt var der ved stiftelsen af Varde Håndværkerforening

indtegnet 83 medlemmer, og allerede i foreningens første år voks-              ede medlemstallet. Ganske naturligt har der været håndværkere, der har været lidt afventende overfor det nye.

Bestyrelsen fotograferet i bogtrykker H elms have mod Arnbjergs­stræde. Foran: Helms, Dam og Kastoft. Bagved: Brender og Gotfred­sen. I baggrunden: red. Bølling, Helms' stedsøn, senere formand for håndværkerforeningen.

I 1842 var der kongebesøg i Varde. Det var Christian VIII, der

gæstede den gamle købstad, og i anledning af besøget havde by-    foged Wedel-Heinen udarbejdet en beskrivelse af byens forhold. Af denne beskrivelse, som iøvrigt vandt Majestætens bevågenhed, fremgår det:

1432 indbyggere, på bygrunden 220 huse. Håndværkere: 3 bagere,

1 bogbinder, 1 barber, 3 bødkere, 1 bøssemager, 4 drejere, 3 farvere, 2 feldberedere, 1 gartner, 1 gørtler, 1 glarmester, 5 grov­smede, 3 guldsmede, 1 handskemager, 2 hattemagere, 2 hjulere, 4 kleinsmede, 2 kobbersmede, 3 malere, 4 murmestre, 3 rebslagere, 6 sadelmagere, 16 skomagere, 12 skrædere, 2 slagtere, 14 snedkere, 2 tømmermænd, 2 urmagere, 1 drejlsvæver.

Øvrige næringsdrivende borgere var l brændevinsbrænder, 1 møller,

10 høkere, 24 købmænd og 15 værtshusholdere.

De 83 håndværkere, der stiftede Varde Håndværkerforening, var:

Alber, skræder.

Alber, bager.

Andersen, H.C., smed.

Bejer, F., sadelmager.

Blinkenberg, R., smed.

Blinkenberg, T.C., skomager.

Borsk, skomager.

Bredahl, J.C.J., skomager.

Brender, J.M. Jensen, skomager.

Christensen, P.H., ølbrygger.

Christensen, P., skomager.

Dam, N., guldsmed.

Damsgaard, R.H., murermester.

Danielsen, D.J., karetmager.

Dolbert, O., sømsmed.

Eitmann, T.J., blikkenslager.

Falk, J., sadelmager.

Feddersen, C.M., væver.

Friis, J.P.H., skomager.

Geihler, A., smed.

Geihler, Chr., smed.

Glistrup, bager.

Gotfredsen, G., garver.

Hansen, Rud. H., farver.

Hansen, C.C., grovsmed.

Hansen, M., skræder.

Helms, R., redaktør og bogtrykker.

Holm, J.C., skomager.

Holm, Johs., glarmester.

Holdt, H., maler.

Jacobsen, S., garver.

Jacobsen, P., barber.

Jacobsen, H., barber.

Johansen, H.A., kurvemager.

Kaas, H., konditor.

Kastoft, S., væver.

Kastoft, J., væver.

Kastoft, H., farver.

Knigge, A., snedker.

Knigge, C., skræder.

Kock, C., drejer.

Lohmann, F.P., kobbersmed.

Lambrecht, C.H., skræder.

Lassen, S., smed.

Lassen, Chr.R., snedker.

Lauridsen, L.N., bager.

Linde, sadelmager.

Lohse, H., bogbinder.

Liiders, J.H., skomager.

Madsen, M., drejer.

Madsen, H.C., maler.

Møller-Hansen, skomager.

Nielsen, C.C., snedker.

Nielsen, N.T., skomager.

Nissen, Chr., gørtler.

Nissen, H., snedker.

Nissen, L., kleinsmed.

Olsen, R., karetmager.

Pedersen, J., snedker.

Pedersen, V., væver.

Poulsen, M., klejnsmed.

Rasmussen, J., buntmager.

Rosengaard, P.F., sadelmager.

Rømhild, gartner.

Sand, skomager.

Sand, O.C., skræder.

Schmidt, K.M., skomager.

Severinsen, P.H., snedker.

Stephensen, C.O., cigarfabrikant.

Seested, J., skomager.

Stich, konditor.

Stehr, snedker.

Sørensen, T.C., farver.

Sørensen, T.B., glarmester.

Sørensen, C., guldsmed.

Sørensen, A.E., skomager.

Tarp, Jacob, sadelmager.

Tarp, M.H., drejer.

Tarp, Jens, drejer.

Thorbøll, J.E., sadelmager.

Fordeler vi dem efter fagene, så var der 3 bagere, 2 barberer, l blikkenslager, 1 bogbinder, 1 bogtrykker, 1 bundtmager, 1 cigar­fabrikant, 4 drejere, 3 farvere, 2 garvere, l gartner, 2 glarmestre, 1 grovsmed, 2 guldsmede, 1 gørtler, 2 karetmagere, 2 kleinsmede, 3 konditore, 1 kobbersmed, 1 kurvemager, 2 malere, 1 murer, 15 skomagere, 6 sadelmagere, 8 snedkere, 5 skrædere, 1 sømsmed, 5 smede, 4 vævere, I ølbrygger.

Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne de fremdragne

oversigter, idet den sidste jo ikke omfatter alle håndværkere i køb­staden ca. 25 år efter den første, fortæller oversigterne måske allige­vel noget om, på hvilke områder det håndværksmæssige ar­bejde udgjorde en del af købstadens næringsliv. Skomagere og skrædere var endnu i overtal som værkstedarbejdende håndværk­ere. Der var den gang hverken sko- eller herremoderåd. I efterlad­enskaberne efter en mangeårig skomager findes endnu en bog med nøje oplysninger om kundernes fødder, og skræderne har utvivl­somt også gemt de mål, som blev taget, så man var klar, når kunden kom igen, selv om der i mellemtiden var sket en lille ændring i legems­bygningen. Om foreningens første ledelse - det udvalg, som havde taget initiativet til dannelsen af Varde Håndværkerforening - disse biografiske oplysninger:

Redaktør Rudolf Helms, født den 29. oktober 1820 i Assens. Etab­lerede sig som bogtrykker i Varde i henhold til kgl. bevilling og

udsendte 7. juli 1854 første nummer af Vesterjydsk Avis. Død 30.

nov. 1878.

Guldsmed Niels Dam, født 1822. Fik borgerskab i Varde 27. febr.

1847. Boede i Vestergade. Død 1873.

Farver H. Kastoft, født 1829, etablerede sig 1852 i Brogade, tidligere

farver Schmidt. Død 1899.

Garver Gotfred Godtfredseri, født 1821, død 1884.

Skomager Jens Jensen Brender, født den 4. dec. 1830, næringsbevis

20 okt. 1855, nåede at holde 50 års mesterjubilæum.

DE MANGE OPGAVER, SOM LÅ FOR

Der var, som omtalt, mange opgaver at tage fat på for den nystift­ede håndværkerforening og dens ledelse i henhold til den udstedte ,, programerklæring".

Allerede den 5. december 1866 samledes bestyrelsen og valgte redaktør Helms til formand og farver H. Kastoft til kasserer. Farver

H. Kastoft drev et betydeligt farveri i Brogade, nu tømrer Duus'

ejendom. Man bestemte, at foreningen skulle have en fast medlemsaften, nemlig mandag, da foreningslokalet var reserveret

for medlemmerne.

 

Hos Kaas i Vestergade afholdtes foreningens møder og udstillinger til den fik sin egen bygning.

 Man antog også et bud, væver Kastoft. Fast­sættelsen af hans løn blev udskudt, til man så, hvor meget, der blev at bestille. Efter årets forløb blev aflønningen sat til 10 Rigsdaler Allerede     

på det sidste møde i december beskæftigede bestyrelsen sig med det kommunalpolitiske, nemlig det forestående valg af medlemmer af borgerrepræsentationen, og man var enig om at arbejde for at samle stemmerne om skomager Nielsen, farver Thuun og købmand J. W. Palludan.

På mødet i marts, den 11., møder man spiren til de unges uddan­nelse. Gartner Rømhild foreslår undersøgelse af, hvad der kan gøres for at få en tegneskole for håndværkslærlinge. Det bliver drøftet på senere generalforsamlinger, og i september bliver man enig om på baggrund af tilbud fra bl.a. overlærer Larsen at søge etableret en søndagsskole.

Også generalforsamlingen i maj blev betydningsfuld. Her blev nem­lig spørgsmålet om en sparekasse lagt frem. Fjorten dage efter ved en ekstraordinær generalforsamling blev love vedtaget og i august måned konsul og kæmner Haunstrup valgt som bogholder og kas­serer.

I forårsmånederne var også spørgsmålet om afholdelse af udstilling

af håndværkernes frembringelser blevet drøftet. Der blev valgt en

udstillingskomite, som skulle søge en udstilling gennemført ved

jule­tid. Komiteens navne skal nævnes. Det blev: maler Poulsen,

gartner Rømhild, konditor Kaas, urmager Blinkenberg, bogbinder

Lohse, skomager Nielsen og farver Thuun.

Der skulle i sommertiden være valg af medlemmer til lignings­kommissionen, og foreningen markerede sin tilværelse ved at opstille fire kandidater, hvoraf de tre blev valgt, deraf foreningens næstformand, guldsmed Dam.

Sommeren var gået. Der har måske ikke i starten været så stor til­slutning til mandags-aftnerne. Ihvertfald, da bestyrelsen samledes

til møde den 2. september, og vinteren altså var nær, så drøftede

man både forenings- og udstillingslokale, og så blev man enig i, at

når man skulle have et godt udstillingslokale, så kunne man også

flytte mandagsaftnerne. På den måde frigjorde man sig for forhold­et til Stuhlmann og flyttede til Kaas i Vestergade, hvor håndværker­foreningen holdt til, indtil den fik sin egen bygning.

Der må her indflettes nogle bemærkninger om Hans Kaas. Han var

søn af avlsbruger Kaas, der boede i Grydergade, Aalestinget, og

født 1828. Konditor Steck havde etableret sig på Torvet og senere

købt grunden i Vestergade, hvor han opførte teatret. Han kunne

imidlertid ikke klare udgifterne, måtte sælge, og det blev Hans Kaas

og hans slægt, som i mange år drev Varde teater, indtil bygningen

måtte vige for udviklingen.

Man forlod altså restauratør Stuhlmann i Arnbjergstræde. Han klarede ikke forretningen særlig længe. Måske lå han for afsides eftersom byudviklingen skred frem. Ved udgangen af 1869 kom ejendommen til tvangsauktion og blev ved tredje auktion solgt for 1000 Rigsdaler Stuhlmann flyttede til Smedegade, nuværende Frelsens hærs ejendom, hvor han etablerede sig som forhandler af frø. Han døde i november 1870, 511/2 år gammel.

Og skulle man ikke? Det var spørgsmålet på generalforsamling i

september fejre stiftelsesdage, og bestyrelsen var helt ud enig heri.

Væver Kastoft kom på stikkerne, som man siger, ud med en liste,

og til "et festmåltid så økonomisk som muligt", tegnede der sig 71

medlemmer.

At foreningens bestyrelse med ildhu er gået ind for arbejdet, frem­går bl. a., at der i foreningens første leveår blev kaldt på den ved generalforsamlinger og møder i årets løb ikke mindre end 15 gange. Kun enkelte var fraværende ved enkelte møder.

Og købstadens håndværkere sluttede op om foreningen. Ved hvert

af de afholdte bestyrelsesmøder var der optagelse af nye medlem­mer. Det blev til ialt en snes i årets løb.

Og til supplement af den foran anførte liste over medlemmer ved

foreningens stiftelse bør anføres de, der sluttede op 1 det første ar.

Det var:

Urmager Pedersen, buntmager Ruffert, malermester Poulsen, farver

Thuun, maler Jensen, urmager Blinkenberg, klodsmager Clausen,

Bag­er C. Beier, slagter Bune, den ældre, jernstøber Bjelke, den ældre, murer Laust Olling, skræder Stau, snedker Jens Sørensen, konditor Porfelt, murermester Hansen, bager Poul Jensen, jern­støber Bjelke, den yngre, rebslager Hans Hansen, guldsmed Rathje, skomager og værtshusholder N. Uhd.

Der var et lille problem med optagelse af klodsmageren. Hans virk­somhed var jo en fri næring. Men han blev på bestyrelsens indstil­ling alligevel optaget.

DEN FØRSTE BRUGSFORENING I VARDE

Stiftelsen af Varde Håndværkerforening i 1866 var ligesom et

spædt træ, som plantes med nænsomme hænder, og som man ikke

mindst i de første vækstår hæger om for at planten kan få fodfæste,

vokse og skyde grene ud til alle sider. Og således blev det. Mange

grene voksede ud på det træ, som var plantet. Væksten skuffede ikke plantningsmændene. Der voksede store bærende grene på træet. Og der var naturligvis enkelte grene, som måtte kappes for at give luft og mere grokraft for de grene, som var tilbage.

Det vil i denne forbindelse være naturligt at omtale foreningens etablering af en brugsforening.

For de unge, der læser denne skildring er denne tanke måske ufor­ståelig. Men for hundred år siden var forholdene ganske ander­ledes end i dag. Problemerne var andre end de er i dag. Kooperationen kom frem som et led i arbejdet for bedring af de sociale forhold, og at kooperationen har udviklet sig til noget helt andet i samfundets struktur i dag, er en anden sag.

Det er ganske fornøjeligt at bemærke, at man i Ringkøbing hånd­værkerforening, som blev stiftet 1861, havde drøftet spørgsmålet

om en brugsforening allerede et år efter foreningens stiftelse. Da

regnskabet for det første år blev forelagt, var der en kassebe­hold­ning på 21 Rigsdaler, og der blev på generalforsamlingen stillet forslag om at anvende beløbet til indkøb af husholdningsartikler som koge­ærter, ris, puddersukker og deslige. Man ville herved kunne spare 20 procent.

Generalforsamlingen sagde imidlertid nej. Pengene skulle i stedet

i sparekassen, og så blev den første brugsforening altså ikke op­rettet i Ringkøbing.

Det var pastor Sonne i Thisted, der havde udgivet et skrift om

brugs­foreninger og deres betydning. Dette var også nået til disse

egne, og det var baggrunden for, at formanden på generalfor­sam­lingen i januar 1868 omtalte denne sag, som blev livligt forhandlet, og som på en fremlagt liste fik tilslutning af 38 medlemmer, der indmeldte sig og tegnede sig for et ugentligt bidrag - dog ikke over 4 sk.

Ledelsen af en brugsforening skulle foreløbig varetages af hånd­værkerforeningens bestyrelse, og der skulle fremlægges lister, hvor medlemmerne kunne tegne sig, forskellige steder i byen, såvel på aviskontoret som hos en række restauratører, således hos Niels Uhd, Bojsen, L. Tranberg, Chr. Christensen, Nørreport, og Rask Sørensen.

Håndværkerforeningens bestyrelse arbejdede energisk med sagen,

man var klar over, at her var et middel til at komme i forbindelse

med den gamle købstads opland, og allerede i februar havde for­eningen, som Helms skriver, kontaktet flere agtede mænd fra byens omegn.

Brugsforeningen blev startet. Love var blevet vedtaget, til kasserer

og uddeler var antaget overlærer Larsen og konsul Haunstrup. Løn­ningen til uddeleren skulle afgøres efter første kvartals forløb. Det samme var tilfældet for opkræverens vedkommende. Det var væver Kastoft, og han fik foreløbig 10 sk. ugentlig. Og med Haunstrup skulle man efter et kvartals forløb forhandle om han ville fortsætte og nedlægge sin egen købmandshandel.

Jeg opholder mig lidt ved dette: den frie håndværkerstands opret­telse af en brugsforening. Man må se på forholdene med datidens

øjne. De folk, som stod i spidsen for håndværkerforeningen og

brugsforeningen, var demokrater, talsmænd for en gruppe borgere,

flittige og nøjsomme, som man ikke havde taget hensyn til.

Men naturligvis vakte oprettelsen af en brugsforening megen modstand i bestemte kredse. Samtidig øgedes tilslutningen til medlemskredsen. Konsul Haunstrup trak sig tilbage som uddeler, og der blev bekendtgjort:

Ledig plads

Den 1. oktober bliver pladsen som bestyrer af brugsfor­ening­ens udleveringssted i Varde ledig og ønskes besat med en helst ugift. Lønnen er 300 Rigsdaler årlig foruden godtgørelse for belysning og varme. Kaution for betroede oppebørsler – hvilken kan be-     stå i vederhæftig selvskyldnerkaution - fordres.

I et bestyrelsesmøde den 2. oktober blev købmand A. Andersen antaget og "udleveringsstedet flyttet til det i hr. Andersens gård på

Torvet lejede butikslokale."

Med den tilslutning, som brugsforeningen havde fået fra landet,

blev der også her etableret udleveringssteder, således i Henne, hvorom man kan læse, at der den 12. dec. 1870 blev holdt gene­ralforsamling efter endt gudstjeneste for at tage bestemmelse om, hvorvidt udsalgsstedet skal flyttes til Henne i stedet for som hidtil i Stausø.

På dette tidspunkt var man oppe på 400 medlemmer og kunne give

en dividende på 4 pct.

Men modstanden mod brugsforeningen var voksende. I Ribe, hvor

der også var etableret en brugsforening, vedtog handelstandsfor­eningens medlemmer, at de ikke ville benytte de vognmænd, der

også kørte for brugsforeningen.

Så vidt gik man ikke i Varde. Her havde man til gengæld byfoged